Monthly Archives: september 2001

Vask og husstøvmider

Australske forskere har undersøgt om forskellige vaskemidler og forskellige temperaturer har indflydelse på fjernelse af allergener fra husstøvmider og kat. Vask ved temperaturer under 55 grader fjerner allergenerne effektivt. Skal husstøvmiderne udryddes, er det stadig nødvendigt at vaske ved temperaturer højere end 55 grader.(J Allergy Clin Immunol 2001;108:369-374). Læs mere om husstøvmider.

Videnscenter for allergi

En væsentlig styrkelse af indsatsen mod kontaktallergi. På Gentofte Amtssygehus er der oprettet et “Videnscenter for allergi forårsaget af kemiske stoffer i forbrugerprodukter”. Primært vil det være centerets opgave at overvåge, risikovurdere og fastsætte grænseværdier for kemiske stoffer anvendt i kosmetik, rengøringsmidler, tøj m.m. Indsatsen skal være med til at reducere antallet af personer der udvikler kontaktallergi. Der er set en kraftig vækst i antallet af personer, der har henvendt sig pga parfumeallergi på Gentofte Amthospitals hudafdeling i de sidste 10 år. Berlingske Tidende 6/9-01

 

Hygiejneteorien igen

I bestræbelserne på at finde årsagerne til den vestlige verdens allergieksplosion, fokuseres der mere og mere på den teori, at vi lever alt for rent (hygiejneteorien). Flere faktorer tyder på at vi som spæde bør udsættes for langt mere “skidt” end vi gør i dag. Forskere arbejder derfor på at udvikle en vaccine, som indeholder alle de bakterier, vi ville have godt af. Bakterierne skulle teoretisk set være med til at styrke vores immunforsvar. Radioavisen 5/9-01 kl 9.00.