Monthly Archives: februar 2002

Rygning og astma

“En større og mere vedvarende indsats må derfor gøres for at undgå, at patienter med astma ryger. Samtidig bør patienter med astma støttes i deres ret til at kunne færdes i et tobaksfrit miljø, både i og uden for hjemmet.”

D. 11-2-2002 blev der i Ugeskrift for Læger offentliggjort en oversigtsartikel der sammenfatter den nyere litteratur om emnet rygning og astma. Artiklen er delt op i 5 overordnede afsnit:

* Passiv rygning og astma
* Aktiv rygning
* Lungefunktionsændringer ved aktiv rygning
* Dødelighed
* Konklusioner.

Passiv rygning og astma.

I dette afsnit gennemgås den literatur, der fortæller om, hvilken indflydelse rygning har på fosteret og på spædbarnet. Undersøgelser fra de senere år viser, at når barnets mor er ryger, øger det risikoen for, at barnet senere udvikler astma.

Dernæst ses der på større børns risiko for at udvikle astma, hvis de udsættes for passiv rygning. Igen er der en sammenhæng mellem passiv rygning og risikoen for at børnene udvikler astma.

Til slut i dette afsnit fortælles også om, at voksne astmatikere, (der ikke er rygere) der udsættes for passiv rygning, oplever:

* at astmasymptomerne og astma-anfaldene bliver værre,
* at det går ud over deres livskvalitet,
* at de skal bruge mere medicin og
* at de hyppigere opsøger læge eller hospital.

Det konkluderes derfor at passiv rygning medfører:

* en dårligere astmakontrol
* lavere lungefunktionsniveau
* flere tilbagefald

hos både børn og voksne med astma.

I den sammenhæng er det vigtigt at trække frem, at det nytter at gøre noget: Undlader man som ryger at udsætte sit astmabarn for passiv rygning – så får barnet ikke så alvorlige symptomer og dets lungefunktion vil blive bedre.

Aktiv rygning

Hvad angår aktiv rygning er det svært at påpege en entydig effekt på udvikling af astma. Derfor konkluderes det på baggrund af modstridende undersøgelsesresultater, at det ikke kan påvises, at aktiv rygning er en selvstændig risikofaktor for at udvikle astma.

Lungefunktionsændringer ved aktiv rygning

Det er veldokumenteret at aktiv rygning har en negativ indflydelse på lungefunktionen. Efter 30 års alderen falder lungefunktionen hos både rygere og ikke rygere. MEN der er et markant større fald i lungefunktionen hos gruppen af rygere.

Der findes i dag dokumentation for, at unge aktive rygere viser tegn på mild luftvejsobstruktion og en langsommere vækst i lungefunktionen. Desuden kan det også påvises at unge rygere oplever, at deres aldersbetingede fald i lungefunktionen, – ja det starter 5 til 10 år tidligere end hos ikke rygere.

Konklusionen på dette afsnit er, at aktiv rygning har en negativ indvirkning på lungefunktionen hos både børn og voksne med astma.

Dødelighed

Hos patienter med astma er der alene på grund af astma en øget risiko for at dø tidligere. Det store spørgsmål er, om aktiv rygning er en ekstra risikofaktor, eller om det er en forstærkende risikofaktor for at dø af astma. Den hårde kendsgerning er, at astmatikere der ryger har 3,6 gange højere risiko for at dø, sammenlignet med astmatikere der ikke ryger.

Så sammenfattende kan det siges, at aktiv rygning hos astmatikere øger risikoen for astmarelaterede hospitalsindlæggelser og død pga. astma.

Konklusionen på hele artiklen:

De fleste undersøgelser viser, at rygning har en negativ effekt på astma i alle aldersgrupper.

Passiv rygning – hos børn især hvis moderen er ryger – er sandsynligvis en betydende risikofaktor for udvikling af astma.

Astmatikere der udsættes for passiv rygning oplever sværere symptomer, dårligere livskvalitet, nedsat lungefuktion og øget forbrug af sundhedsydelser – herunder hospitalsindlæggelser. Det kan ikke påvises, at aktiv rygning udgør en selvstændig risikofaktor for udvikling af astma, men aktiv rygning påvirker lungefunktionen negativt, og der er en øget dødelighed.

“En større og mere vedvarende indsats må derfor gøres for at undgå, at patienter med astma ryger. Samtidig bør patienter med astma støttes i deres ret til at kunne færdes i et tobaksfrit miljø, både i og uden for hjemmet.”

Kilde: Ugeskrift for Læger 164:7, 891-895.

Syv gode råd til personer med atopisk eksem

Præsident i Atopisk Eksem Forening speciallæge
Urs Broby Johansen giver følgende syv gode råd til personer med
atopisk eksem:

1: Brug fugtighedscreme hver dag
2: Vask dagligt huden med sæbe
3: Tag korte, kølige bade
4: Undgå uldtøj
5: Sov køligt.
6: Undgå tobaksrøg.
7: Undgå pelsbærende dyr.

Kilde: Atopisk Eksem Forenings
blad Eksem nr. 2/2002

AllergiVaccination

Personalet på Lungemedicinsk ambulatorium på Bispebjerg Hospital har spurgt deres allergivaccinationspatienter om deres erfaringer med AllergiVaccination og om, hvor de oprindeligt fik information om AllergiVaccination.

Undersøgelsens resultater er på mange måder særdeles interesssante. Der er mange patienter, der ikke kender noget til AllergiVaccinaion. Samtidig med at de patienter, der er i behandling, er tilfredse med behandlingen.
Sagt på en anden måde AllergiVaccination fortjener en videre udbredelse.

Normalt vil man ikke anbefale AllergiVaccine til patienter med få eller lette symptomer på allergi.
Normalt vil man anbefale AllergiVaccine til patienter med moderate til alvorlige symptomer.

I undersøgelsen viste det sig at

* 53% af patienterne hørte om AllergiVaccine på hospitalet, og det til trods for at de havde allergisymptomer selv om de fik traditionel allergibehandling.

* 19% kendte til AllergiVaccine, fordi de tidligere var blevet sensibiliseret eller havde viden om AllergiVaccine via deres job.

* 12% havde hørt om AllergiVaccine via deres familie eller venner

* 11% havde hørt om det fra egen læge og

* 5% havde set reklamer/annoncer for AllergiVaccine

Set i lyset af at høfeber ubehandlet eller dårligt behandlet kan føre til, at patienterne udvikler astma, er det påfaldende, at så få i dag kender til AllergiVaccine, især når de, som tilfældet er i undersøgelsen, har moderat til svær allergi.

Af de patienter, der er gået i gang med AllergiVaccination, håber ni ud af ti af deltagerne at de vil slippe af med deres allergisymptomer.
Der ud over håber de sidste 10% på, at de ikke vil komme til at udvikle astma.
Af de, der er gået i gang med AllergiVaccination, regner 60% med at blive raske efter behandlingen.
Et andet positivt resultat af undersøgelsen er, at 90% af dem, der er i behandling, vil anbefale behandlingen til venner og bekendte.

Undersøgelsen fra Bispebjerg tager udgangspunkt i, at der er sendt spørgeskemaer ud til 151 vaccinationspatienter. 109 af disse patienter svarede tilbage. Samtidig er hovedparten af disse patienter ikke færdigbehandlet, så de er stadig i behandlingsforløbet.

På 2 områder oplever disse patienter en markant forbedring:

* Symptomer.
65% af deltagerne oplever symptombedring.
30% af deltagerne fortæller, at de har fået en bedre livskvalitet.
Dette har medført, at de har kunnet deltage i “nye” aktiviteter, som de ikke tidligere har kunnet deltage i pga. deres allergi: Gøre rent, slå græs, være sammen med husdyr, sove for åbent vindue og være ude om sommeren.

* Medicinforbrug.
49% havde nedsat deres forbrug af allergimedicin.
45% havde nedsat deres forbrug af astmamedicin.

For ca 34% af deltagerne i undersøgelsen havde det været forbundet med betydeligt besvær at gennemføre behandlingen.
Det var primært et problem at indpasse en god halv time, hver gang man skulle vaccineres.
Ellers er der ikke problemer, og hovedparten var ikke generet af at de skulle afsætte tid til vaccinationerne.

Det må derfor konkluderes, på baggrund af denne undersøgelse, at der er betydelige fordele ved at gå i gang med AllergiVaccination, hvis man er moderat til svært plaget af allergi.

Kilde: Allergi Nyt nr. 2, 2002