Monthly Archives: februar 2002

Allergikere skal have en bedre behandling

Pressemeddelelse

Samtlige praktiserende læger i Danmark har fået tilsendt en WHO-lommeguide, som skal ruste dem til at give allergikerne den optimale behandling

En pakke piller og en næsespray til at tage de værste gener, og så er den ikke længere. Sådan bliver mange allergikere hjulpet, når de går til deres egen læge med næseflåd, øjenkløe og åndedrætsbesvær. Men det er ikke godt nok. Udover at dæmpe symptomerne bør patienterne blive tilbudt et udredningsprogram, der nøje klarlægger årsagerne til symptomerne. Det giver mulighed for en mere
effektiv behandling, langt færre fejlbehandlinger, og den opgave skal de alment praktiserende læger nu rustes til.

Derfor har samtlige praktiserende læger i Danmark fået tilsendt en lommeguide, ARIA – Allergic rhinitis and its Impact on Asthma (allergisk høfeber og dens indvirkning på astma) – som er et vigtigt redskab i den fremtidige allergibehandling. Og det er påkrævet med en forbedret behandling, set i lyset af den hastige udvikling af allergitilfælde. I dag har cirka hver fjerde dansker allergi, og tallet stiger- allergi er blevet en folkesygdom.

Lommeguiden er en sammenfatning af ARIA-rapporten – Allergic Rhinitis and its Impact on Asthma – som er blevet udarbejdet i en international arbejdsgruppe under WHO og udgivet i november 2001. Fra Danmark deltog overlæge, dr. med., Hans-Jørgen Malling, Rigshospitalet, og overlæge, dr. med., Niels Mygind, Århus Kommunehospital. Astma-Allergi Forbundet står som udgiver af den danske udgave.

Lommeguiden understreger, at der er en tæt sammenhæng mellem astma og allergi. De fleste astmapatienter har høfeber, og mange høfeberpatienter har astma -allergikere har i det hele taget en øget risiko for at udvikle astma. 80% af alle astmatilfælde hos børn skyldes allergi. For voksne ligger procenten over 50. Derfor er det nødvendigt at betragte symptomer fra både lunger, næse og øjne som et samlet sygdomsbillede, og alle høfeberpatienter bør undersøges for astma, ligesom alle astmapatienter bør undersøges for høfeber .

Ifølge WHO bør patienterne gennemgå et program, der indeholder:

* en sikker diagnostik gennem sygdomshistorie, hudpriktest og eventuel blodprøve

* en allergensanering, sådan at patienten minimerer mængden af det symptomfremkaldende stof i sine omgivelser

* en symptomdæmpende behandling gennem antihistaminer eller steroider

* i visse tilfælde en behandling med allergivaccination

 

Hvis de praktiserende læger bruger lommeguiden efter hensigten, har allergikerne således udsigt til en langt bedre behandling af deres sygdom i fremtiden. Resultatet vil være en bedre livskvalitet for den enkelte patient med mere energi, mindre medicin og
færre medicinudgifter.

Yderligere oplysninger kan fås hos:
Hans-Jørgen Malling, overlæge, Rigshospitalets Allergiklinik, telefon 35457550
Thorkild Kjær, formand, Astma-Allergi Forbundet, telefon 43435911

Bliver høfeber til astma

Igennem de seneste år er der kommet flere og flere undersøgelser, der tyder på, at høfeber i mange tilfælde er forløberen for udvikling af astma.

Kigger man på slimhindevævet i næsen og lungerne, er der mange fællestræk i de to organer.
Derfor hælder man i dag mere og mere til den teori, at disse væv påvirkes af en fælles og fremadskridende sygdomsproces. Det betyder, at ubehandlet eller ringe behandlet høfeber i visse tilfælde vil kunne udvikle sig til astma.

Man ved i dag, at en høfeberpatients risiko for at udvikle astma er 2-3 gange øget i forhold til personer uden høfeber.
Risikoen er størst hos de patienter, der har kraftige symptomer samt hos de patienter, der i høfebersæsonen får astma.

Nye anbefalinger for behandling af høfeber er derfor aggressiv behandling af høfeberen for at nedsætte symptomerne. Hos de patienter, der er alvorligt ramt, anbefales allergivaccination.

Skimmelsvampe og indeklima

En dansk undersøgelse af indeklimaet på en række skoler og enkelte virksomheder viser, at skimmelsvampe er årsagen til irriterede slimhinder, hovedpine og træthed. De personer, det går værst ud over, er dem, der i forvejen har høfeber og allergi. Skimmelsvampe opstår i bygninger, hvor der har været vandskade eller hvor der har været anvendt byggematerialer, der ikke har været afdækket ordentligt under opførelsen. Disse elementer er så blevet fugtige og det giver skimmelsvampene ideelle livsbetingelser, når de fugtige byggeelementer senere bliver opvarmet.

“Sunde skoler”

Statens Byggeforskningsinstitut har skrevet et notat om “Sunde skoler”. Afsnittet om fugt og skimmelsvampe er tankevækkende. Der hvor der er størst risiko for for udvikling af sundhedsskadelige skimmelsvampe og dermed risiko for udvikling af allergier, er i bygninger med flade tage. Dernæst er det i de bygninger, hvor der ikke er drænet ordentligt rundt om kældrene. Endelig er det skoler og institutioner, der vedligeholdes mangelfuldt.