Monthly Archives: marts 2002

Følgesygdomme til høfeber

Igennem de seneste år er der kommet flere og flere undersøgelser, der tyder på, at høfeber i mange tilfælde er forløberen for udvikling af astma.

Kigger man på slimhindevævet i næsen og lungerne, er der mange fællestræk i de to organer. Derfor hælder man i dag mere og mere til den teori, at disse væv påvirkes af en fælles og fremadskridende sygdomsproces. Det betyder, at ubehandlet eller ringe behandlet høfeber i visse tilfælde vil kunne udvikle sig til astma.

Man ved i dag, at en høfeberpatients risiko for at udvikle astma er 2-3 gange øget i forhold til personer uden høfeber. Risikoen er størst hos de patienter, der har kraftige symptomer samt hos de patienter, der i høfebersæsonen får astma.

Nye anbefalinger for behandling af høfeber er derfor aggressiv behandling af høfeberen for at nedsætte symptomerne. Hos de patienter, der er alvorligt ramt, anbefales allergivaccination.

Høfeberinformation

Høfeber er en sygdom, der er i kraftig vækst i hele den industrialiserede verden. Man er ikke helt klar over hvorfor. Omkring 10% af befokningen har høfeber, og lige så mange har sygdommen latent. Det vil sige at hvis de blev priktestet ville de få en reaktion. Men ellers har de ikke symptomer.

Den hyppigste årsag til høfeber er pollen. Det er især pollen fra træer og græsser, der er de store syndere. Årsagen er, at disse planter er vindbestøvede og derfor forår og sommer sender store mængder pollen ud i luften. Almindeligvis er blomster med farvede kronblade – ikke i samme omfang – årsag til allergiske reaktioner. Det skyldes at disse planters pollen er klæbrige, så de kan hæfte sig fast på de insekter, der kravler rundt for at finde nektar på blomsterne. Disse pollen er altså ikke beregnet på at skulle føres afsted med vinden.

Vores primære beskyttelse mod støv og pollen er næsen. Næsen fungerer som et effektivt filter, der stopper hovedparten af de partikler, der er større end 10Ym. Pollen er ca 20Ym og derfor bliver de næsten fuldstændigt tilbageholdt i næseslimhinden. Vi har dette filter, for at beskytte vore nedre luftveje – lungerne – mod at der kommer partikler derned.

For allergikeren er det et problem, at næsen er så effektivt et filter, for nu opkoncentreres de allergener, han ikke kan tåle og det medfører at han får – høfeber.

Senere oplever allergikeren at få en hævelse (inflammation) af slimhinden, og vil få en kraftigere reaktion næste gang han udsættes for det allergen, der er årsag til høfeberen.

Skimmelsvampe i hver ottende lejlighed

Statens Byggeforskningsinstitut har lavet en undersøgelse, som viser, at der findes skimmelsvampe i ca. hver 8. lejlighed. Skimmelsvamp opstår hyppigt i boliger som følge af mangelfuld udluftning og medfører ofte store gener for allergikere. Skimmelsvampeangreb i boligen forebygges ved hjælp af hyppig udluftning. Internetavisen Jyllandsposten 14-03-02. Læs mere om skimmelsvamp i boligen