Rismælk

1 l vand
50 g gode parboiled ris (jeg bruger økologiske ris fra URTEKRAM)
25 g mælkefri plantemargarine (FRI fra FDB)
1 spiseskefuld sukker

Risene skylles godt i en sigte. Vandet bringes i kog og risene tilsættes. Koges i 20 min.

Gryden tages af pladen og der tilsættes sukker og plantemargarine. Rismælken blendes grundigt, hvorefter den afkøles.

Denne rismælk kan drikkes som den er eller bruges til at koge cacao af. Rismælken kan osse bruges til at koge risengrød af, eller den kan tilsættes lidt vanille og bruges på frugtgrød. Man bør være opmærksom på, at denne mælkeerstatning slet ikke har den samme næringsværdi som mælk.

>Andre gode mælkeerstatninger kan fremstilles af mandler eller kokos.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *