Monthly Archives: maj 2002

Kokoskugler

200 g kokosmel
200 g flormelis
100 g mælkefri margarine
50 g kakao
kornene fra 1/4 vanillestang
2 spiseskefulde rom (kan udelades)
2 spiseskefulde koldt vand.

Pynt: ekstra kokosmel

Bland alle ingredienser. Reguler om nødvendigt konsistensen med en anelse
ekstra vand.
Tril massen til kugler og rul dem i kokosmel.
Kuglerne lægges på et fad og stilles koldt et par timer, før
de lægges i en dåse med tætsluttende låg. Opbevares
i køleskab.

Cornflakes-toppe

125 g palmin
125 g flormelis
100 g cacao
125 g cornflakes.

Smelt palminen
og lad den svale lidt af. Hæld så palminen over i en stor skål
og sigt flormelis og cacao i. Rør godt. Vend forsigtigt cornflakes i.
Sættes i små toppe (brug to teskeer) på bagepapir. Kagerne
stivner i køleskabet. Opbevares i kagedåse i køleskab.

Brændte mandler

150 g mandler
150 g flormelis
3 spiseskefulde vand.

Mandlerne skylles ( de skal ikke smuttes).
Alle ingredienserne puttes i en gryde og bringes i kog under stadig omrøring.
Koges under omrøring ved jævn varme, til massen er brun og har en passende (lidt klistret) konsistens.
Massen bredes ud på bagepapir, og mandlerne adskilles straks, det gøres lettest ved hjælp af to gafler.
Mandlerne afkøles helt.
Opbevares i dåse med tætsluttende låg.

Bagte blommer

12 – 15 sveskeblommer
2 spiseskefulde sukker
Lidt olie til pensling.

Blommerne skylles og prikkes med en gaffel.
Et ildfast fad, (som har en størrelse, så blommerne kommer til at ligge tæt) pensles med olie.
Blommerne lægges i fadet og pensles med olie.
Sukkeret drysses over blommerne.
Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Blommerne er gode som tilbehør til kødretter, f.eks. i stedet for rødkål til flæskestegen.

Fyldte, bagte æbler.

Vælg lidt syrlige æbler, som f.eks Belle de Boskop.
Beregn 1 æble pr. person.

Æblerne skylles, og kernehuset stikkes ud.
Æblerne sættes i et smurt ildfast fad og fyldet puttes i.
Æblerne kan fyldes med f.eks: rosiner, hakkede mandler,
kokosmel,sukker og kanel, eller hvis det skal være rigtig
lækkert – ren, rå marcipan.
Æblerne bages ved 200 grader, til de er helt møre – ca. 30 minutter.
Serveres lune.