Monthly Archives: december 2002

Latexallergi – hvad er det

Hvad er latexallergi.
Som for de fleste andre allergiformer kan latexallergi opdeles i en
straks reaktion (IgE medieret) og i en forsinket reaktion (celle medieret).
Endelig kan gummihandsker også give anledning til kontakteksem, hos de
personer der ofte anvender gummihandsker på deres arbejde.

Omfang:
Man antager at under 1% af befolkningen har allergi overfor latex.
Men i visse grupper, bl.a. sundhedspersonale kan op til 17% have latexallergi.
Der ud over er personer, der hyppigt skal opereres også i risikoruppe
for at udvikle latexallergi.

Personer, der er disponerede for allergi (atopikere),
har en langt højere risiko for at udvikle latexallergi. I studier udgør
denne gruppe 60 – 70% af de personer der er sensibiliserede overfor latex.

Krydsallergi:
Mange personer der udvikler latex allergi oplever at få allergiske reaktioner
af en række fødevarer – banan, avocado, kiwi, papaya, figen, kartofler,
tomater og ægte kastanje. Desuden har der været rapporteret krydsallergi
overfor stuebirk.

I gummi handsker, der er pudrede kan allergenerne binde sig til pudderet.

Symptomer:

Nældefeber ses i en række tilfælde og kan opstå hurtigt efter man har været udsat for allergenet.

Symptomerne kan vare i timer.

Andre oplever at få astma eller høfebersymptomer

Endelig oplever en del mennesker at få eksem

Fælles for alle disse reaktioner er at hvis de bliver voldsomme, kan de medføre livstruende tilstande.

Den sidste gruppe der er får symptomer er personer der ofte bruger gummihandsker. 30 – 50% af disse kan udvikle irritativt kontakteksem.

Forebyggelse:
Den væsentligste forebyggelse er at undgå kontakt med allergenerne.
I dag kan man få handsker, der ikke indeholder latex.

Desuden er det en fordel at undgå at anvende pudrede gummihandsker, da pudderet kan transportere latexallergener rundt så disse kan indåndes.

Et særligt problem for latex allergikere er prævention, idet hovedparten af de kondomer der produceres er fremstillet af latex. Dog er det muligt at få kondomer fremstillet uden latex.

Derhjemme skal man være opmærksom på de arbejdshandsker, man anvender i husholdningen. Mange af disse indeholder ofte latex. Desuden findes latex i en del madrasser og fodtøj. En del legetøj indeholder også latex, bl.a. balloner. Svømmebriller
og andet dykkerudstyr kan også indeholde gummi.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Forebyggelse af latexallergi, redegørelse og vejledning.

Lungeforeningens pris

Danmarks Lungeforening, Nationalforeningen til bekæmpelse af Lungesygdomme, har tildelt sin pris på 10.000 kr. til pædiater, professor ved Syddansk Universitet i Odense, og overlæge ved Kolding Sygehus, dr.med. Søren Pedersen, der er en af de få danske læger, der har opnået international anerkendelse. Som forskningsprofessor ved Syddansk Universitet i Odense, leder han forskningen i astma hos småbørn, og 3 måneder om året er han gæsteprofessor på MacMaster Universitetet i Canada. Søren Pedersen har haft hele verden som arbejdsplads og har været i stand til at ændre holdninger og opfattelse til gavn for millioner af børn med astma. Han har været forud for sin tid, og har med sit banebrydende arbejde skabt en umådelig bedre hverdag for børn med astma, og de behandlingsstrategier, han forfægtede og fik accept på, har hindret titusindvis af børn i at dø af astma.

Probiotika – baggrund

Probiotika er mikroorganismer, der har helbredsfremmende effekter. Enten som
behandling eller forebyggelse. Der har især været forsket i effekten af “gode”;
bakterier.

I løbet af de sidste 10 år er der fremkommet stadig mere dokumentation
for effekten af mælkesyrebakterier og andre probiotika. Udgangspunktet er,
at tarmens normale bakterieflora har en beskyttende funktion overfor sygdomsfremkaldende bakterier.
Især hos spædbørn lader det til, at probiotika medvirker til at modne
og styrke tarmens immunapperat, så barnet bliver mere modstandsdygtigt
overfor allergi.

Virkningsmekaniske – probiotika.

For det første virker probiotika ved at hæmme sygdomsfremkaldende bakteriers
vækst.
For det andet stimulerer de tarmslimhinden så tarmens barrierefunktion
styrkes. Tarmen skal danne en naturlig barriere mod allergener. Er tarmen utæt
evt som følge af infektion fra “dårlige” bakterier,
mener man at evt. allergener kan trænge fra tarmen ud i blodbanen og
derfra være med til at forårsage allergiske symptomer.
For det tredje mener man, at probiotika måske kan være med til at dæmpe
de allergiske reaktioner ved at bremse frigivelsen af IgE.

Probiotika og atopisk dermatit.

Endnu er der kun få studier, der beskæftiger sig med effekten
af probiotika ved atopisk dermatit. Udgangspunktet for forskningen har været
en teori om, at tarmfloraen i den tidlige barndom, har en stor betydning for
modningen af immunsystemet.
Derudover har man set, at i den industrialiserede verden bliver barnets tarm
sent eller ufuldstændigt koloniseret med gode bakterier. Dette hæmmer
eller forsinker modningen af tarmens barrierefunktion.

Hos patienter med atopisk
dermatit ser man betændelse og øget utæthed i tyndtarmen.
Disse iagtagleser har dannet grundlag for gennemførelsen af en undersøgelse,
hvor man til spædbørn
har givet probiotika eller placebo (snydemedicin).
Resultatet har været
lovende. Det blev vist, at der i gruppen af spædbørn, der fik
probiotika, var der langt færre der havde atopisk dermatit, da børnene
blev undersøgt i 2 årsalderen.
Der var en
effekt på forekomst af eksem, men der var ingen effekt på IgE.

Konklusionen er, at der skal flere store undersøgelser til for med
sikkerhed at kunne sige noget om effekten af probiotika ved atopisk dermati,
men måske vil probiotika vise sig at være gavnlige i forebyggelsen af atopisk
dermatit og andre allergiske sygdomme?.

Kilde: Ugeskrift for læger;164: 5769-72