Monthly Archives: marts 2003

Påvirkning af mastcellen

Hvor findes mastcellen?
Mastcellen findes i vores krop især omkring blodkar ved vore slimhinder og i huden. Der findes en række forskellige typer, men deres berettigelse er den samme, nemlig omgående at kunne skabe kraftige lokale påvirkninger af vævet for at genere indtrængende parasitter.

Hvordan er mastcellen opbygget
Mastcellen har højaffinitetsreceptorer for IgE celler. Det betyder at mastcellerne hellere ser at IgE celler binder sig til mastcellen end andre celler binder sig til mastcellen
(=Allergisk reaktion- kombination af IgE celler og allergener).

Denne binding af IgE celler er en af to måder mastcellen kan bringes til at udsende sit indhold.

Men mastcellen kan også stimuleres af uspecifikke stoffer til at fyre sit indhold af.
(Hyperreaktivitet – stoffet får, når det binder sig til mastcellen, mastcellen til at fyre indholdet af histamin osv. af)
Disse uspecifikke stoffer kan være “smog”, tobaksrøg og kemikalier og mange af disse stoffer og også medvirkende til at blokere det naturlige forsvar.

Inde i mastcellen er der opmagasineret depoter af histamin. Ligesom der er forstadier til leukotriener og prostaglandiner klar til affyring når det er nødvendigt.

Hvad er mastcellens rolle
Nu har moder natur ikke ønsket at være ond ved nogen mennesker og gøre dem til allergikere. Det menes at IgE immunglobulinerne har en plads i vort immunsystems bekæmpelse af parasitter.
Mastcellen danner og bærer de stoffer der skal gøre livet surt for indtrængende parasitter histamin, leukotrien og prostaglandin for at nævne de vigtigste.

Mastcellen spiller en meget central rolle i både den allergiske og den ikke allergiske overfølsomhedsreaktion.Oprindeligt var dette en fornuftig tanke, men da vi taler om IgE celler sensibiliseret overfor bestanddele (allergener) i vore omgivelser, er der tale om en uhensigtsmæssig reaktion.

IgE bundet til mastcellen – reaktion
Mastcellen er i realiteten aftrækkeren, der affyrer histamin, prostaglandin og leukotriener. Disse stoffer bærer ansvaret for den allergiske reaktion – nyset, kløen, astma, nældefeberen osv. osv.

Denne reaktion der ofte kan ses inden for minutter kaldes normalt for straksreaktionen. Mange vil opleve 4-8 timer senere, at der kommer en ny reaktion, der stammer fra det første møde med allergenet nemlig en senreaktion, hvilket skyldes effekten af den kaskade, som mastcellerne sætter i gang når de bliver affyret.

Sensibilisering

Sensibilisering mere information

Næste trin er en sensibiliseringsfase – allergikerens immunsystem udvikler andre typer af celler end de personer, der ikke er allergiske. I stedet for IgG/M celler, som er det normale forløb – danner allergikeren, uden man i dag ved hvorfor, IgE celler (IgE betyder immunglobulin E).

Sensibiliseringsfasen er den samme for alle immunglobulinklasserne (-A, -M, -G, -D, -E). Immunsystemet udvikler specialiserede immunglobuliner, der skal sikre elimination af udefra kommende antistoffer. Under normale vilkår ville det være sådan at IgE molekyler kun ville blive dannet, hvis der var en parasitær infektion. Her ville en frigørelse af histamin, prostaglandin og lignende stoffer medføre at parasitterne ville blive generet i deres videre invasion i vores krop.

Sensibilisering betyder i denne sammenhæng at et antigen bliver opdaget i allergikerens krop. Immunsystemet får øje på det og sætter en proces i gang. På grund af en kodefejl i immunsystemet bliver der dannnet IgE molekyler, der for fremtiden vil huske dette antigen. Nu skifter antigenet navn til et allergen, fordi processen nu og i fremtiden vil være medvirkende til at give en allergisk reaktion. Det vil sige at hver gang der kommer et af disse allergener ind i vores krop reagerer immunsystemet med at danne IgE molekyler der vil være overfølsomt for dette allergen.

Det specielle og uhensigtsmæssige, ved den sensibilisering der foregår ved allergi, er, at IgE molekylerne er sensibiliserede overfor antistoffer (=allergener for allergikeren), der forekommer naturligt omkring os og som ikke normalt ville give de negative reaktioner, som allergikere oplever. Det næste, der er vigtigt at tænke på er, at IgE cellerne binder sig til mastcellerne og denne alliance medfører frigivelsen af histamin m.m. når allergenet forbinder IgE cellernes “ben”. (IgE cellerne ligner et Y og foden er kontaktpunktet til mastcellen. Forestiller man sig, at der er to IgE molekyler, der er sensibiliseret overfor det samme antistof/allergen, så medfører kortslutningen mellem to IgE cellers grene (Y*Y) omgående frigivelse af histamin osv. med en allergisk reaktion til følge.

Disse IgE celler vil så i fremtiden være rettet mod et bestemt allergen f.eks birkepollen.

Fremover vil allergikeren opleve en immunologisk reaktion – nældefeber, astma eller høfeber (frigivelse af histamin, prostaglandin og leukotriener) når han eller hun udsættes for dette allergen i fremtiden.

Mastcellen

IgE

IgE – hvad er det

Det er ikke ualmindeligt at mange mennesker siger: – Jeg er allergisk over mælk, pollen eller æbler, eller hvad det nu kan være. Og de har symptomer, der er meget ens.

Det er kun halvdelen af dem, der er allergiske i medicinsk forstand.

Læger diagnosticerer patienten som allergisk, når der er en immunologisk reaktion –

Det naturlige forsvar:
For at få et overblik er det bedst at få en ide om, hvad immunglobuliner egentlig er. Mennesket er klogt indrettet. Gennem tiden har vi lært at tilpasse os til naturens skiftende luner. En af menneskets mere intelligente indretninger, er vores evne til at bekæmpe bakterier, snyltere og andre organismer, der trænger sig ind i os. Vi har et naturligt system, der består i at opfange alle disse organismer og de sidder i vore slimhinder ((spyt, slim, fimrehår og en lav surhedsgrad (maven)).

Men derudover har vi udviklet et system, der er i stand til at “tænke” for os – IMMUNSYSTEMET.

Immunsystemet
I princippet er immunsystemet i stand til at håndtere de fleste naturlige og kunstige trusler fra vores omverden.

Den måde vort immunsystem fungerer på er såre enkel, idet vi i vores blodbane har en række celler, der hele tiden er på vagt overfor alt, der er uvedkommende. Samtidig er systemet hele tiden i stand til at udvikle nye immunglobuliner rettet mod særlige faktorer i det miljø, vi befinder os i. Derfor er vi i princippet altid parat til at imødegå nye angreb på vores organisme fra f.eks. bakterier eller vira.

Immunglobulinerne
Når vores immunsystem så har identificeret et nyt “antigen” bliver denne oplysning lagret i specialiserede immunglobuliner, som herefter er i stand til, at være på vagt overfor netop dette antigen i fremtiden. Formålet med dette system er, at vi skal overleve og derfor er det nødvendigt at eliminere disse udefra kommende “antigener”.

Der er en lang række af immunglobuliner, som er placeret i forhold til forskellige organer i vores krop og som har hver deres specielle funktion. IgM findes især i blodbanen, IgG har en stor udbredelse i kroppen, formentlig fordi den er den vigtigste og dominerende klasse, IgA findes især i nærheden af vore slimhinder og til slut finder vi IgE uden for blodbanen bundet til mastceller omkring blodkar og slimhinder. IgD indholdet er lavt og virkningsmekanismen er ikke kendt.

Vi kan sige at immunglobuliner er specialiserede vagthunde, som identificerer indtrængende fremmedorganismer. Herefter tilkalder de andre typer af celler og så sætter de en kædereaktion i gang, der vil være med til at eliminere fremmedorganismen.

IgE cellerne
IgE cellerne udvikler sig til at være på vagt overfor parasitter og i dagens Danmark er der meget få parasitter og derfor har de fleste af os et meget lavt antal IgE-celler cirkulerende i blodet. IgE cellerne vil senere binde sig til mastcellen. Når den sidder her ligner den et Y. Ved siden af på en anden receptor sidder en anden IgE celle. Når de begge er sensibiliseret overfor det samme antigen vil en kontakt blive “tændt” i mastcellen. Dette sker når et ben fra den ene IgE celle og et ben fra den anden IgE celle blokeres med antigenet (Y*Y).

Den IgE startede immunreaktion
Den reaktionstype, der ses når IgE og mastcellerne er involveret -som beskrevet ovenfor-, er en lokal reaktion, hvor den inflammatoriske proces starter, når histamin, leukotrien og prostaglandiner frigøres fra mastcelen. Dette er en uhensigtsmæssig reaktion, når det er noget så almindeligt som pollen man reagerer på. Men allergikeren reagerer sådan, fordi der et sted i immunsystemets udviklingsproces, er gået noget galt. Det er denne “udvikling” som medfører, at allergikere reagerer voldsomt med et uhensigtsmæssigt bekæmpelses våben (IgE sensibiliseret overfor ex. pollen/mastcellen og dernæst frigørelse af mediatorer som ex. histamin).

Det er vigtigt at bemærke at mængden af IgE er lavt under normale forhold. Denne viden anvendes mange steder på fødeafdelinger når man tager en IgE-navlesnorsprøve fra det nyfødte barn – dette gøres for at bedømme barnets eventuelle risiko for senere at udvikle allergi. Er indholdet af IgE i navlesnors-blodet højt, er der al mulig grund til at være opmærksom på at barnet senere kan risikere at udvikle allergi.(Se forebyggelse)

En immunologisk (=allergisk) reaktion er en sammensat reaktion.

Den består af en kontaktfase – der hvor allergikeren bliver udsat for allergenet første gang. Hvorfor fejlkoder allergikeres immunsystem og danner andre celler? Det er stadig ikke belyst klart. Men det er vist at allergikere i stedet for at danne IgG/M celler så danner de IgE celler.

Hvad bruges IgE systemet normalt til?
Menneskets immunsystem menes at have IgE beredskabet til at bekæmpe parasitter. Der ses meget høje IgE værdier hos personer, der er smittet med parasitter.

Men – det er det også hos allergikere. Baggrunden skal muligvis søges i en uhensigtsmæssig funktion i det system der udvikler immunglobulinerne. I stedet for at udvikle IgG/M molekyler, der normalt vil tage sig af de almindeligste allergener, sker der en udvikling af IgE molekyler. Dette, sammen med IgE molekylernes binding til mastcellerne, danner grundlaget for den allergiske reaktion.

Den ikke-allergiske overfølsomhedsreaktion
Overfølsomhedsreaktionen kan derimod adskilles fra den allergiske reaktion, idet personen ikke har IgE antistoffer mod bestemte stoffer i blodet eller ved priktest. Stoffet aktiverer mastcellen så den frigiver histamin, prostaglandin og leukotrien. Derfor er de to reaktioner så ens. Men hos den overfølsomme patient er det ofte særdeles svært at finde frem til den udløsende årsag.

Sensibilisering

Mastcellen

Verdens største studie af allergivaccination:

Hørsholm, den 9. marts 2003

Pressemeddelelse

Verdens største studie af allergivaccination:
Injektionsbaseret allergivaccination med Alutard® SQ er en effektiv behandling

Allergivaccination med Alutard® SQ er en effektiv behandling af høfeber forårsaget af allergi over for græspollen. Det dokumenterer verdens hidtil største kliniske studie af allergivaccination, der er blevet gennemført på 26 allergiklinikker i Storbritannien. Resultaterne offentliggøres i dag på de amerikanske allergilægers årskongres i Denver, USA.

Allergivaccination i form af regelmæssige injektioner med allergivaccinen Alutard® SQ er en effektiv behandling af allergi. Et nyt klinisk studie dokumenterer, at patienter med høfeber forårsaget af græspollenallergi, som behandles med Alutard® SQ, får signifikant færre høfebersymptomer og har mindre behov for traditionel symptomdæmpende medicin sammenlignet med kontrolgruppen (placebo).

“Resultaterne af behandlingen med allergivaccination er meget overbevisende. Vi ved desuden fra tidligere undersøgelser, at allergivaccination har en vedvarende effekt, der fortsætter efter behandlingen er afsluttet,” siger professor ved Imperial College, University of London, Dr. Stephen R. Durham, som er en af verdens førende allergilæger og medansvarlig for undersøgelsen. Han præsenterer resultaterne i dag på de amerikanske allergilægers årskongres (American Academy of Allergy, Asthma & Immunology) i Denver, Colorado.

Undersøgelsen af Alutard® SQ græspollen blev gennemført som et dobbelt-blindet, placebokontrolleret klinisk fase III-studie. Studiet omfattede i alt 410 voksne patienter med høfeber forårsaget af allergi over for græspollen, og der var endda tale om de vanskeligste tilfælde af høfeber, der ikke kan behandles tilstrækkeligt med traditionel symptomdæmpende allergimedicin som f.eks. antihistaminer og steroider. Behandlingen fandt sted ved 26 allergiklinikker i Storbritannien og forløb over 30 uger før og under pollensæsonen 2002. Studiet fokuserede således alene på den umiddelbare effekt, der allerede opnås under den første pollensæson i det 3-5 årige behandlingsforløb med Alutard® SQ.

Hovedkonklusionerne er:

Færre allergiske symptomer. Som det er normalt i undersøgelser af denne type, blev alle patienter bedt om løbende at beskrive deres symptomer med tal på en standardiseret skala. Behandlingsgruppen viste sig at have en gennemsnitlig symptom-score, der lå mere end 30 procent lavere end placebogruppens. Der var således tale om en signifikant reduktion af symptomerne i forbindelse med behandlingen med Alutard® SQ.

Mindre forbrug af øvrig medicin. Patienternes forbrug af traditionel symptomdæmpende medicin blev ligeledes registreret og omregnet til en talværdi på en tilsvarende skala. Behandlingsgruppens gennemsnitlige forbrug af øvrig medicin viste sig at ligge mere end 30 procent lavere på denne skala end placebogruppens. Dermed var der også for medicinforbrugets vedkommende tale om en signifikant reduktion i forbindelse med behandlingen med Alutard® SQ.

Veltolereret behandling. Allergivaccination er en behandling med stigende doser af standardiserede naturlige allergener, hvor patientens immunforsvar gradvist vænnes til at kunne tåle de allergener, der ellers udløser den allergiske reaktion. I forbindelse med undersøgelsen bekræftedes den velbeskrevne bivirkningsprofil. Alle reaktionerne kunne kontrolleres med symptomdæmpende medicin, og undersøgelsen konkluderer, at behandlingen er veltolereret.
Resultaterne bliver præsenteret i detaljer på de europæiske allergilægers årskongres (European Academy of Allergology and Clinical Immunology) i Paris i juni måned og vil snarest muligt blive anvendt til at indlede registreringsprocessen rettet mod lancering af det 3-5 årige behandlingskoncept på det britiske marked. Som i det øvrige Europa er græspollen i Storbritannien den betydeligste årsag til allergi. Undersøgelser peger på, at omkring 10 procent af briterne lider af høfeber forårsaget af allergi over for græspollen.

Den britiske undersøgelse er iværksat af den biofarmaceutiske virksomhed ALK-Abelló, der er en del af Chr. Hansen Gruppen og verdens førende selskab inden for allergivaccination.

“Vi er meget glade for, at Alutard-studiet er gennemført med det klare og positive resultat, som vi havde håbet. Det er nu tydeligere end nogen sinde bekræftet, at allergivaccination bør spille en central rolle i fremtidens behandling af allergi,” siger ALK-Abellós administrerende direktør, Jens Bager.

Allergivaccinen Alutard® SQ er registreret i adskillige lande verden over, hvor den markedsføres i flere varianter mod allergier over for pollen, husstøvmider, dyrehår og bi- og hvepsestik. I Danmark er omkring 15.000 allergikere under behandling med allergivaccination, hovedsagelig mod allergier over for græs- eller birkepollen.

Kontakt:

Administrerende direktør Jens Bager, ALK-Abelló.
Tlf. (+45) 22 99 03 04

Allergisk eller overfølsom er der forskel

Det begynder med et nys, kløe, eller pibende anstrengt vejrtrækning.
Hvad er det, der sker?
Hvorfor reagerer min krop nu sådan?

En årsag til symptomerne kan være at kroppen har frigjort histamin, prostaglandin og leukotrien i det væv, der reagerer.

Hvad får kroppen til at frigøre disse stoffer?
Der er to årsager:
Enten er det en allergisk overfølsomhedsreaktion
eller en ikke-allergisk overfølsomhedsreaktion!
Selv om reaktionerne virker ens, er der forskel på årsagen til reaktionerne. Dette skyldes en celle tilknyttet vores immunsystem:

MASTCELLEN.

Mastcellen er i stand til at danne og frigøre histamin, prostaglandin og leukotrien, som er årsagen til overfølsomheds-reaktionerne, både de allergiske og de ikke allergiske.

Mastcellen frigør histamin, prostaglandin og leukotriener ved :

Den allergiske overfølsomhedsreaktion

Ved den allergiske reaktion frigives histamin, prostaglandin og leukotriener, når vores immunsystem er blevet kodet til at reagere.
Dette er en tre-trinsproces:
1. Sensibiliseringen – immunsystemet danner IgE molekyler rettet mod et antigen/allergen.
2. Dernæst hæfter disse IgE molekyler sig til MASTCELLEN –
3. Dernæst kortslutningen af de bundne IgE molekyler. Kortslutningen skabes af det antigen/allergen som IgE molekylerne er sensibiliseret overfor.

Denne kombination vil få mastcellen til at frigive histamin, prostaglandin og leukotriener.
Og der opstår en allergisk overfølsomheds-reaktion.

Den ikke allergiske overfølsomhedsreaktionen.

Hos den overfølsomme person er der ikke involveret en forudgående reaktion fra immunsystemet. Der er ingen IgE molekyler overfor et bestemt allergen involveret. Lægen vil ikke kunne finde et allergen, der fremkalder et allergisk respons) I stedet er der et bestemt stof (et hapten), som organismen ikke kan tolerere.
Dette stof sætter sig på mastcellen og dette medfører at mastcellen frigiver histamin, prostaglandin og leukotriener.
Der opstår en ikke-allergisk overfølsomheds-reaktion.

Mastcellen er altså den fælles årsag til en overfølsomheds reaktion enten allergisk eller ikke allergisk. Når det er den samme celle der giver symptomerne, er det også meget ens reaktioner, der kan ses hos både den allergiske og den overfølsomme person.

Og hvad så?
Det kan man med rette spørge. Jeg har symptomer og så vil jeg gerne behandles! I dag er symptombehandling den fremherskende behandlingsmulighed.

En vigtig start er at få identificeret det eller de stoffer, der forårsager det allergiske respons. Når det er identificeret er det vigtigt at få saneret sit hjem og så vidt det kan lade sig gøre sin arbejdsplads.

Alle kender til antihistaminer. Disse stoffer går ind og blokerer for de frigjorte histaminer så de ikke giver yderligere symptomer i kroppen. (Især gode ved nældefeber, høfeber og insektstik)

Ved astma anvendes andre angrebsvinkler. Her gælder det om at skaffe plads i luftvejene – histamin, prostaglandin og leukotriener virker ved at trække den glatte muskulatur omkring luftrørene sammen og ved at danne slim inde i luftrørene –
så her er det vigtig at give noget,
der slapper musklerne af,
nedsætter slimdannelsen og
derved giver bedre plads i luftvejene. (der forskes for tiden en del i leukotrien-blokerende stoffer til astmabehandling)

For den person der er allergisk (IgE involveret) kan der også anvendes vaccinationsbehandling.
Vaccinationsbehandling er rettet mod de personer, der er moderat til alvorligt plaget af deres allergi. I almindelig tale er vaccinationsbehandling det samme som en tilvænningsbehandling (Desensibilisering).
Den er langvarig (3-5 år) men har en tilsvarende langvarig effekt.
Vaccinationsbehandling kan hjælpe mange personer, der har høfeber, så de ikke senere i livet udvikler astma.
Generelt ses en god forebyggende effekt af vaccinationsbehandling så personen ikke udvikler nye allergier.