Monthly Archives: april 2003

Personlig pleje.

Den personlige pleje er en vigtig del af hverdagen for alle mennesker. Har man sart hud eller lider af eksem eller allergi, skal der tages særlige hensyn ved valg af plejeprodukter.
Der findes et utal af forskellige produkter på markedet. Det gælder om at være kritisk og kvalitetsbevidst. Den enkelte må prøve sig frem og selv finde ud af, hvilke produkter der passer bedst til netop hans/hendes hud.

Parfumeallergi
Mange reagerer på parfume, og har man følsomme luftveje eller sart hud – evt. eksem bør man vælge plejeprodukter helt uden parfume.
Der findes en del parfumefri serier både i dagligvarehandlen og på apoteket
som f.eks. Danatekt, Dermalog, Neutral, Minirisk, Clinique, Keminus m.fl..

Eksem
Har man eksem, er det af særlig stor betydning at vælge plejeprodukter, der er milde og skånsomme og uden hudirriterende indholdsstoffer, undgå f.eks. farve, parfume og konserveringsmidler. Man bør finde frem til flere gode sæber, shampooer, deodoranter, og fugtighedscremer, som man kan lide at bruge og så skifte imellem dem fra tid til anden, så
huden ikke påvirkes af de samme produkter år ud og år ind.
Måske trives man med at anvende en federe creme til sin hud om vinrteren, end om sommeren hvor huden måske er mindre tør? Pleje med en god fugtighedscreme flere gange daglig er en hjørnesten i behandlingen af eksemhud.

Hvor kan det købes?
Apoteket forhandler flere gode fugtighedscremer og lotioner, som er velegnede til sart eksemhud. Spørg evt. på apoteket om de har små prøvetuber af nogle af cremerne, som du kan få og prøve dig frem med.

Du har mulighed for her at prøve flere gode cremer gratis på apoteket.

Make up
Make up er et helt kapitel for sig selv. Mange allergikere synes, at det er svært at finde make up-produkter, som ikke giver gener. Her er det igen vigtigt at kigge efter produkter uden unødvendige hudirriterende indholdsstoffer. Clinique har gode og rene produkter, som er værd at prøve, de er alle uden parfume. Apoteket forhandler ligeledes gode allergivenlige serier.

Nikkelallergi og mascara.
Som nikkelallergiker bør man være opmærksom på, at de alle typer mascara indeholder nikkel, men der findes dog varianter med et meget lavt indhold.

Hårfarvning
En ting der ofte kan give allergiske reaktioner er hårfarvningsmidler.

Hvad udtørrer huden

I det daglige tænker vi ikke altid over,
hvad det er, der udtørrer huden. Vi kan godt mærke det, hvis vi
er i kontakt med stærke rengøringsmidler, at det udtørrer
og generer huden. Mange af de opløsningsmidler vi anvender hjemme eller
på arbejdet, kan vi heller ikke tåle – huden ødelægges
– den bliver tør og kløende. Her er det vigtigt at forebygge
ved at beskytte huden med handsker og/eller anden beskyttelse.

Men hvad der er endnu vigtigere at tænke
på er, at vand er med til at udtørre huden. Tænk på,
hvor tit f.eks. hænderne er i kontakt med vand. Vand opløser noget
af det fedtlag, der ligger mellem de forhornede hudceller. Tænk på
hvordan ;quot;vaskekonehænder;quot; – hænder der har været
meget længe i vand – ser ud – huden bliver hvid og runken. Så har
man sart hud, er det vigtigt at pleje hænderne med en god creme, når
de har været i vand.

Paradoksalt nok er der visse hudcremer, der
indeholder meget vand – og de vil også være med til at udtørre huden
efterfølgende. Derfor er det vigtigt at vælge en creme, der er
baseret på gode fedtstoffer, der kan være med til at genopbygge
hudbarrieren. Formålet er at lukke huden og reducere fordampningen.

Men andre faktorer kan også være
medvirkende til at udtørre huden. Vinteren kan være hård,
fordi den kolde luft ikke indeholder meget vanddamp og når den varmes
op, bliver luften indendørs meget tør. Det kan også være
med til at udtørre huden – en del eksempatienter kender det på
deres egen krop, idet eksemet ofte forværres i denne periode.

At opholde sig i varme bade, svømme meget
og gå i sauna er altsammen noget, der kan være med til at udtørre
huden, derfor er det vigtigt at reparere med en god fed creme bagefter.

Tøj betyder også meget. Kunststoffer
har en tendens til at genere sart og tør hud, det samme gælder
uld, derfor kan det være en god ide at vælge bomuldstøj.

Dette leder så over til det næste,
man skal være opmærksom på, nemlig hvilke kemikalier der er
i sæbe, rengøringsmidler og i tøj for den sags skyld. De udtørrer huden. Parfume
vil meget ofte kunne genere en sart hud. Derfor er det vigtigt at vælge
uparfumerede sæber, cremer osv.. Det kan være en god ide at prøve
sig frem, indtil man finder netop den type sæbe/rengøringsmiddel/vaskemiddel,
der udtørrer huden mindst muligt. Ligeledes skal man være opmærksom på
de kemikalier, der ofte kan være i vores tøj. Her er det en fordel,
at vælge tøj der er mærket med Blomsten, eller på anden
måde er dokumenteret fri for skadelige kemikalier. Man kan også
vælge at købe økologisk tøj. Nyt tøj bør
altid vaskes, før det tages i brug.

Astmavaccine på vej

En ny vaccine til astmatikere er udviklet og er ved at blive afprøvet i England. Vaccinen virker ved at gøre astmatikeren mindre følsom overfor de allergener, der udløser astmaanfald. Forskerne har delt allergenerne i mindre stykker, med det resultat, at det er blevet muligt at “vænne” astmatikeren til allergenet uden at risikere astmaanfald som følge af vaccinationen. Vaccinen kan medvirke til at reducere hyppigheden af astmaanfald, men den helbreder ikke astma. sundhed.dk 15-04-03