Monthly Archives: april 2003

Allergivaccination

Debatten for og imod allergivaccination fortsætter. Læge Jørgen Malling fra Allergiklinikken på Rigshospitalet mener, at de praktiserende læger burde gribe muligheden for, at vaccinere flere allergikere tidligere. Allergikerne kan derved undgå, at deres allergi forværres eller udvikler sig til astma. De praktiserende lægers formand mener, at allergivaccination for de milde allergiers vedkommende har for mange omkostninger og risici. Sundhed.dk 13-04-03

Pollennet

Antallet af pollenallergikere er steget med 70% de seneste 10 år. Masser af mennesker klager over kløen i øjnene og dryppende næse. Antallet af pollenallergikere stiger år for år.

Der er mange grunde til denne dramatiske udvikling, og eksperterne er enige om flere årsager. Den globale opvarmning forlænger planternes og træernes blomstringstid, fordi tørre og kolde vintre bliver mere sjældne. Konsekvenserne for alle med høfeber er, at symptomerne på høfeber starter tidligere, fordi træerne springer tidligere ud, og slutter senere på grund af det mildere efterår, der medvirker til, at planterne blomstrer senere på året end før.

Høfeber kaldes også pollenallergi

Pollen er blomsterstøv, som planterne danner for at formere sig. Når blomstringstiden nærmer sig, frigiver vindbestøvede planter millionvis af pollen. Hvert enkelt pollenkorn er mikroskopisk og kan ikke ses med det blotte øje. De bæres væk af vinden, ofte flere hundrede kilometer, og sætter sig fast alle vegne: i tøj, hår, make-up, gardiner, sengetøj, gulvtæpper og møbelbetræk. Konsekvensen er kløende øjne, løbende næse, åndedrætsbesvær og træthed, selv indenfor med vinduer og døre hermetisk lukkede.

Pollennet

Indtil for nylig var der mange millioner pollenallergikere, der kun turde drømme om at lufte ud i deres huse. Siden tesa Pollennet kom frem, har allergikere kunnet ånde lettet op og sove trygt i frisk luft, selv i den værste pollensæson. Nettet stopper 87% af selv de mindste pollen, mens lys og luft fint går igennem. Pollennettet er fx anbefalet af forbrugermagasinet Eco-Test og Deutscher Polleninformationsdienst (den tyske polleninformationstjeneste). Desuden vidner en undersøgelse blandt pollenallergikere om, at generne ved de allergiske reaktioner minimeres med anvendelsen af tesa Pollennet (se fx de vedlagte sider med allergikeres udtalelser om pollennettet).

Eksperterne råder pollenallergikere til at tage følgende forholdsregler for at få et bedre liv med deres allergi.

Luft ud!
Frisk luft sænker luftfugtigheden i boligen, og det er godt for allergikere. Men anbring først tesa Pollennet i vinduet, gerne i soveværelset. Det standser som nævnt op til 87% af selv meget små pollenpartikler. Pollennet er lavet af en ny form for tekstil, som er et materiale, hvor både lys og luft kan trænge igennem. Pollennettet monteres i vinduesrammen og gør det muligt for mennesker med pollenallergi at lufte ordentligt ud og endda sove med åbne vinduer i pollensæsonen en hidtil uhørt luksus.


Pollennet er nemt at bruge: det kan skæres ud i en hvilken som helst størrelse og monteres i vinduesrammen med den medfølgende burretape og afmonteres lige så let. Tapen kan let fjernes fra både plast, aluminium og træ. Nettet er nemt at rengøre, mens det er fastgjort i vinduet. Hvis nettet bruges i hele pollensæsonen, dvs. ca. 12 uger om året, vil tesa Pollennet holde i ca. tre år.

Man kan også dele nettet i flere mindre dele og gøre flere værelser pollenfri. “Jo flere vinduer, der er sikret, des mindre vil pollenkoncentrationen i boligen og dermed allergiproblemerne være”, siger prof. Karl-Christian Bergmann, der er formand for Deutscher Polleninformationsdienst.

Hvilken creme skal jeg vælge

Der er mange faktorer at tage hensyn til, når man skal vælge en hudcreme – især hvis man har en sart eksemhud.
Fedter cremen meget? Irriterer cremen huden, er der stoffer i cremen, som modvirker hudens egen genopbygningsproces? Indeholder cremen meget vand?

Cremer’s fugtbevarende virkning stammer fra deres evne til at beskytte huden mod fordampning.
Principielt kan denne effekt opstå ved, at cremen lægger et tæt lag oven på huden – det kan også ske ved at cremen populært sagt efterligner de naturlige fedtstoffer i huden, indgår i hudens overflade og derved begrænser fordampningen fra huden.
Det har vist sig, inden for de seneste år, at den sammensætning cremerne har, har stor betydning for deres fugtbevarende effekt. Det er især sammensætningen af 3 typer fedtstoffer der naturligt findes i huden, nemlig cholesterol, ceremider og frie fedtsyrer der har særlig betydning.
Disse fedtstoffer, i det rigtige blandingsforhold, har en meget gavnlig virkning på huden
og hudens egne reparationsprocesser.

Cremer bliver ofte tilsat en lang række supplerende stoffer: parfume, farvestoffer, konserveringsmidler(parabener) eller lanolin. Ofte er det her, man kan finde årsgen til, at cremen er irriterende for huden.
Mange af stofferne i de nævnte grupper er kendt for, at være lokalirriterende eller de kan forårsage allergiske reaktioner. Det er derfor en god ide, at lede efter en creme blandt de produkter, der ikke har for mange af disse unødige stoffer, når man i forvejen har en sart hud.

Der er en række krav, det er rimeligt at stille til en god hudcreme:

  • Den må ikke irritere huden
  • Den må ikke indvirke negativt på hudbarrieren
  • For at mindske risikoen for allergi, bør den indeholde så få indholdsstoffer som muligt.
  • Den må ikke indeholde parfume
  • Den skal gøre huden blød og smidig og må ikke efterlade en fedtet fornemmelse
  • Den skal nedsætte fordampningen fra huden
  • Den skal trænge hurtigt ind i huden

Det er vigtigt at prøve sig frem, der
er mange muligheder. Det kan også være en god ide at have flere
typer cremer, at veksle imellem.

De gode og de onde – om bakteriers rolle ved udviklingen af allergi

Danske forskere har gennemført en undersøgelse af bakteriers rolle ved udviklingen af allergi.

De gode:
I undersøgelsen fokuserede man på bakterier, der normalt er tegn på ringe hygiejne:

-Hepatitis A virus.
-Heliobacter pylori.
-Toxoplasma gondii.

De mennesker, der havde haft to eller flere af disse infektioner, havde mindre allergi som voksne. I artiklen bruges dette til at fremhæve, at det måske har en betydning for modningen af vores immunsystem, at vi udsættes for disse bakterier. Det omtales normalt som hygiejneteorien.
(Hygiejneteorien: Årsagen til allergieksplosionen i den vestlige verden skal bl.a. søges i det faktum, at vi lever i et stadig renere miljø med væsentligt mindre risiko for at vi udsættes for smitte ra bakterier og parasitter.) Så fordi vi i det daglige udsættes for færre og færre af disse mikroorganismer, reagerer vores immunsystem på allergener og det medfører så en stigning i antallet af allergiske sygdomme.

De onde:

Dernæst fokuserede man i undersøgelsen på bakterier, der normalt medfører alvorlige infektioner.

-Clostridium difficile.
-Campylobacter jejuni.
-Yersinia enterocolitis.

I undersøgelsen viste det sig at, hvis man tidligt havde erhvervet disse infektioner og havde disse bakterier i tarmen, kunne det medføre, at man havde en højere risiko for at udvikle allergiske symptomer. Årsagen til denne højere allergirisiko kunne så være, at disse bakterier dels udkonkurrerer de “positive” og samtidig er med til at irritere tarmvæggen så større partikler (allergener) kan slippe ud fra tarmen og ind i blodbanen og derved være med til at forårsage en højere risiko for udvikling af allergi.

I undersøgelsen viser der sig at være en højere risiko for udvikling af allergi i den gruppe, der reagerer på tests for disse “onde” bakterier.(1)

En anden dansk undersøgelse viser, at hvis man giver mælkesyrebakterier til eksembørn i alderen fra 1 – 15 år, har det en gavnlig effekt på deres eksem.(2)

Det vil blive spændende at følge denne udvikling og se om de lovende resultater kan bekræftes af andre forskergrupper.

1. Journal of Allergy and Clin Immunology 2003;111:847ff.
2. Journal of Allergy and Clin Immunology 2003;111:389ff.