Monthly Archives: april 2003

Gummi og allergi

Miljøstyrelsen har foretaget en stikprøveundersøgelse for afgivelse af MBT i produkter, der indeholder naturgummi. MBT er allergifremkaldende og anvendes i fremstillingen af gummi, det er med til at gøre gummiet elastisk. MBT er et af flere stoffer i gummi, der kan medvirke til at fremkalde allergi. Miljøstyrelsen har i denne undersøgelse udelukkende testet for MBT. Flere informationer på www.mst.dk. Miljø, april 2003.

Ren besked!

Ny teknologi skal hjælpe de danske forbrugere til bedre information om fødevarer. Alt kan ikke stå på emballagen. Derfor bør et særligt stregkodesystem i butikkerne fremover sikre, at forbrugerne får både omfattende og præcis besked om produktets indhold. Det er kernen i en vision, som Venstres medlem af Folketingets fødevareudvalg, Henrik Vestergaard,for nylig præsenterede på FDBs konference om “Fremtidens fødevarer”. Kunden skal have mulighed for at scanne varens stregkode i butikken og dermed få ren besked. Flere oplysninger vil være banebrydende for forbrugeren, uanset om man er allergiker, på diæt, eller noget helt tredje, siger Henrik Vestergaard. pressbox.dk

Huden

Huden fungerer som en barriere. Den beskytter
os mod for stor fordampning af vand fra kroppen og den forhindrer i vid udstrækning
fremmede organismer og stoffer i at trænge ind i os.

Huden er alleryderst opbygget af et hornlag.
Dette hornlag er sammensat af forhornede celler, der er kittet sammen af
fedtstoffer.
Denne opbygning sikrer, at huden er bevægelig og smidig og samtidig så
tæt, at fordampningen ikke bliver for stor.

Den normale hud er tæt og kan regulere
fordampningen uden problemer, samtidig med at den er blød og smidig.

Den tørre hud er derimod skadet, den har
svært ved at holde på fugten og derfor bliver huden tør
og stram.

Længere nede i huden sidder kirtler, der
er i stand til at frigive fedtstoffer, som huden bruger til at vedligeholde
overfladen, så den kan holde fugt inde og generende stoffer ude. Når
vi udtørrer huden, vil der gå besked til kirtlerne om, at producere
fedtstoffer, så huden kan blive repareret. Den første reparation
sker inden for en time, mens det tager op til 5 dage, inden huden er fuldstændigt
genopbygget.

I denne periode er det vigtigt, at hjælpe
huden på en effektiv måde.

Atopikeres og psoriasispatienters hud er skadet
– det antages at de fedtstoffer der skal holde huden tæt og smidig ikke
bliver produceret i det rigtige forhold, og denne ubalance er bl.a. årsag
til den tørre og skællende hud, der ses ved disse hudlidelser.