Monthly Archives: juni 2003

Hvad ved vi om eksponering for allergener fra hund og kat tidligt i barndommen

I den seneste tid er der blevet offentliggjort studier, der antyder at det ville gavne, at børn tidligt i barndommen udsættes for allergener fra husdyr. De skulle derved kunne undgå at blive astmatikere eller atopikere.

I maj 2003 blev der i Journal of Allergy and Clinical Immunolgy offentliggjort en grundig gennemgang af emnet. Konklusionen på forfatterens litteraturgennemgang er, at der skal gennemføres mange studier, der opfylder en række specifikke krav, før der kan rådes for eller imod at udsætte børn for husdyrallergener.

Et studie konkluderer bl.a. at hvis moderen ikke har astma, så kan kontakt med kat måske have en beskyttende effekt overfor udvikling af astma. Har moderen derimod astma, så vil der være en øget risiko for at barnet også udvikler astma.

Man ved ikke, hvad det betyder, at en af forældrene har allergi (atopi), men ikke nødvendigvis katteallergi for risikoen for udvikling af allergi, når barnet udsættes for husdyrallergener. Her springer forfatteren fra viden til generelle betragtninger.

Han slår fast at, de fleste personer der kommer til en allergilæge, er atopikere. Så på baggrund af den eksisterende litteratur kan man ikke anbefale atopiske familier, at anskaffe et kæledyr for at nedsætte risikoen for udviklingen af astma.

Så dermed kan man fastslå, at forældre der IKKE er allergiske over for husdyr formentlig ikke udsætter deres børn for en øget risiko for at udvikle astma eller atopi, når børnene udsættes for husdyr-allergener.

Men man kan ikke råde atopiske forældre, til at anskaffe et husdyr for at forsøge at beskytte
deres børn mod at blive sensibiliserede eller udvikle astma. Men der mangler stadig flere gode studier, der kan understøtte denne rådgivning.

Et andet studie har set på, hvor længe man er udsat for husdyrallergener. Det er et betydeligt problem, idet der måske er en sammenhæng mellem varighed og mængde af allergener og udviklingen af astma og allergi.

Så forfatteren slår fast, at det er nødvendigt, at der gennemføres flere veltilrettelagte
undersøgelser.

Kilde: J. Allergy Clin. Immunol. Volume 111, N. 5.

Forebyggelse af allergi med lavallergene modermælkserstatninger

Der er set en stigning i antallet af allergiske sygdomme blandt børn og unge de seneste år. Der kommer stadig flere resultater, der viser, at allergenerne i fødevarer spiller en stor rolle for udviklingen af allergi hos børn. Der er for nylig offentliggjort en stor tysk undersøgelse af effekten ved at give lavallergene modermælkserstatninger til nyfødte med behov for modermælkserstatning.

I undersøgelsen er 4 produkter sammenlignet.

Komælk, højhydroliseret casein (Nutramigen), højhydroliseret valle og partielt hydroliseret valle.

Undersøgelsen fremhæver, at hvis børnene har risiko for at få allergiske sygdomme,
er det muligt at forebygge ved at anvende de lavallergene modermælkserstatninger.

Allergiske manifestationer blev forebygget med et sikkert (signifikant) resultat, når der blev anvendt Nutramigen. Når der var tale om atopisk dermatit var også de øvrige produkter, på nær komælk og hydroliseret valle, effektive. I undersøgelsen er allergiske manifestationer:
atopisk dermatit, mavetarm-allergier og urticaria.

I undersøgelsen fandt man også, at der i den gruppe, der havde (biologiske) forældre
med allergiske sygdomme, var der færre børn, der havde atopisk dermatit, når forskerne sammenlignede deres resultater med tidligere undersøgelser.(2-4 gange færre). En af forskergruppens hypoteser på denne iagttagelse var, at børnene i denne undersøgelse, fik modermælkserstatning tidligere og at de fik det længere, end i tidligere undersøgelser. Men det vilkræve yderligere undersøgelser før det endeligt kan bevises.

Atopisk dermatit hos forældrene er den væsentligste risikofaktor for udvikling af allergiske manifestationer hos barnet i de første leveår. Her viser undersøgelsen, at når forældrene har atopisk dermatit, så er det kun Nutramigen, der har en forebyggende effekt (Nutramigen reducerer risikoen for udvikling af allergi med 50% sammenlignet med børn, der får komælk). Det er dog nødvendigt, at få disse resultater bekræftet i en ny undersøgelse, da konklusionen er baseret på en undergruppe i den egentlige undersøgelse.

Men undersøgelsen kan slå fast, at hvis det er nødvendig at give supplerende
modermælkserstatning i de første 4 levemåneder, er der en nedsat risiko for udvikling af allergi, hvis man man anvender de lavallergene modermælkserstatninger.
Det er ikke muligt på baggrund af de foreliggende resultater, at fremhæve det ene produkt frem for det andet. Det skal fremhæves og understreges, at modermælk stadig er den bedste ernæring i de første 6 levemåneder.
kilde: J. Allergy Clin Immun 2003;111:533ff

Hvad ved vi? – Om eksponering for allergener fra hund og kat tidligt i barndommen?

Faktisk ingenting der kan bruges til at give råd om, hvorvidt det er gavnligt eller skadeligt, at børn tidligt i barndommen udsættes for hund eller kat for at reducere barnets risiko for at udvikle astma senere i livet.!
Derimod kan de studier, der er offentliggjort give en række gode ideer til, hvordan fremtidige studier kan tilrettelægges for at give de rigtige råd om, hvem der vil have glæde af tidligt at blive udsat for husdyr-allergener med henblik på at forebygge allergi.

Læs mere.