Monthly Archives: juni 2003

Astma anslås at koste 1,9 mia kr. pr. år

I en artikel i “Ugeskrift for Læger” er det beregnet, at udgiften til behandling og medicin til astmapatienter koster samfundet 1,1 mia kr. om året og den indirekte omkostning (sygefravær og førtidspensionering) for samfundet er ca. 0,8 mia kr om året. Forfatterne af undersøgelen fastslår, at udgifterne i de kommende år vil stige som følge af stigningen i antallet af astmatikere, og opfordrer til at der findes effektive strategier til optimal behandling af astmatikere. Ugeskrift for Læger · 23. juni 2003, nr. 26

Astmarisiko efter ophold i svømmehal

Et nyt belgisk studie har undersøgt, hvordan lungvævet påvirkes ved ophold i svømmehaller. Forskerne fremhæver, at der ses en påvirkning af lungevævet hos de børn, der hyppigt går i svømmehal, svarende til hvad en ryger udsætter sig for ved rygning. Forskerne mener, at dette kan være en medvirkende årsag til den stigning i astma og allergi, der ses i de industrialiserede lande. Forskerne slår også til lyd for, at der bør findes alternativer til chlor, idet chlor indgår forbindelser med de organiske stoffer (urin, sved etc.) der kommer ud i vandet og danner luftformige forbindelser, der kan være skadelige. Occup Environ Med. 2003;60:385-394

Høfeber en alvorlig tilstand med gode behandlingsmuligheder.

 I følge amerikanske opgørelser, viser det sig, at lægerne her opfatter høfeber som et forbigående ubehag. Dette på trods af at det er den 6. største kroniske sygdom i Amerika. Høfeber har stor indflydelse på patientens livskvalitet.

Fakta:
10-30% af voksne har høfeber
40% af børn har høfeber
og dette er muligvis en undervurdering af sygdommens faktiske omfang, idet mange ikke går til læge med deres problemer. Endelig kan det slås fast, at omfanget af høfeber igennem de sidste 3 årtier er steget med 100%.

I dag er der ikke fundet en årsag til udviklingen af sygdommen, men der arbejdes på en række forklaringsmodeller. En af dem er hygiejne-teorien og en anden er påvirkning fra miljømæssige faktorer. Men endnu mangler der dokumentation for årsagen til udvikling af høfeber.

Livskvalitet er en god målestok for, hvor effektiv behandlingen af høfeber er. Der er meget, der tyder på, at der stadig kan opnås meget ved at sikre, at man får den bedste medicin for sin sygdom. Her betyder det meget, at lægen også er interesseret i patientens livskvalitet.

Hvilke symptomer er der ved høfeber?
De almindeligste er:

Nysen
Kløende næse
Rindende næse
“tæt” næse
der ud over kan personen opleve
Hovedpine
Nedsat lugtesans
Symptomer fra øjnene
endelig er der
Nedsat energi
Negativ påvirkning af børns adfærd.


Umiddebart synes symptomerne som høfeberpatienter fremviser at være til at leve med. Men faktum er, at patienterne er kraftigt påvirket både med hensyn til energi, følesesmæssigt og socialt.

Dette medfører nedsat produktivitet for den voksne og for børn og unge fravær fra skolen.

Der findes så vidt vides ingen danske opgørelser over de omkostninger, høfeber påfører samfund og patient, men amerikanske opgørelser viser, at det er meget store beløb det koster i direkte(lægebehandling) og indirekte omkostninger(fravær). Så de 3 faktorer: livskvalitet, direkte sundhedsomkostninger og indirekte omkostninger er kraftigt påvirket i negativ retning ved høfeber. Derfor er det vigtigt, at høfeberpatienten hele tiden får den bedst mulig behandling.

Endelig er der flere undersøgelser, der peger på, at høfeber kan være starten på mere alvorlige sygdomme som f.eks astma. Det vil sige, at der er en række kendte følgesygdomme til høfeber:

Udvikling af astma, forværring af astma, bihulebetændelse,mellemørebetændelse, søvnbesvær og forværring af øjensymptomer.

 

Lægerne vil forbedre astmabehandlingen

Landets praktiserende læger bliver kritiseret for ikke at undersøge astmapatienter grundigt nok, med det resultat at patienterne ikke kommer i den rette medicinske behandling.
Ifølge lægernes formand er der dog allerede iværksat en række tiltag på astmaområdet.

For eksempel satte de praktiserende læger i begyndelsen af året projektet ‘Netværkspraksis’ i gang. Et samarbejde mellem praktiserende læger, som i fællesskab køber det dyre undersøgelsesudstyr, som en grundig undersøgelse af astmapatienterne kræver.

Desuden er der mulighed for at ansætte en specialsygeplejerske, der skal tage sig af den tidskrævende undersøgelse og undervisning i astmasygdom og -medicin. Politiken.dk 03-06-03