Monthly Archives: oktober 2003

Stuebirk – en stor allergisynder

En ny dansk undersøgelse dokumenterer at stuebirk, som findes på en lang række arbejdspladser og i mange hjem, kan være årsag til allergi. Man undersøgte stuebirken og fandt, at der var 11 allergifremkaldende stoffer på stuebirkens blade. Man kommer typisk i kontakt med allergenerne, når man støver planten af eller indånder støv fra plantens blade. Er man allergiker bør man undgå kontakt med stuebirk. dr.dk 25-10-03

Skimmelsvampeskader – undersøgelse og renovation.

By og Byg har netop udgivet to anvisninger om, hvordan man undersøger for skimmelsvamp og hvordan man renoverer bygninger, der er angrebet af skimmelsvamp. Materialet er meget grundigt og kan give gode ideer om, hvor skimmelsvamp kan gemme sig i vore huse. Skimmelsvamp er en medvirkende årsag til udvikling af bl.a. allergi og astma og skal undgås for enhver pris.  23-10-2003.

Læs mere her (læg gerne kommentarer til andre steder også):

Indeklimaportalen

Helbredsproblemer ved skimmelsvamp

Hvad kan man gøre

Unge astmatikeres rygevaner

Der er netop offentliggjort en ny dansk undersøgelse, der viser, at unge astmatikere ryger mere end raske jævnaldrende. Dette er risikabelt af flere årsager. Dels fordi røg er lokalirriterende i lungerne og kan medføre hvæsende vejrtrækning og astma, og dels fordi unges lunger endnu ikke er færdigudviklede. Rygning medfører at lungerne ikke færdigudvikles. Dette medfører en risiko for nedsat lungefunktion senere i livet. Undersøgelsens resultat er overraskende og stiller spørgsmålstegn ved, om der bliver gjort nok, for at informere de unge astmatikere om de alvorlige langtidskonsekvenser rygning kan have specielt for dem. Radioavisen 17-10-03.

Nældefeber

Nældefeber kan deles op i grupper. Indtil fornylig var der to: nemlig den type nældefeber, som opstår bl.a. som følge af tryk eller høje eller lave temperaturer.

Derudover var der en anden gruppe, hvor man ikke kendte årsagen til nældefeberanfaldet.
Der er ca. 0.5%, der får denne type.

På det seneste har man udviklet teknikker, der kan diagnosticere en undergruppe af patienter, hvor man har mistanke om, at nældefeberen kan være en autoimmun sygdom. Dette er tilfældet hos ca. 30-50% af de patienter, man tidligere ikke kunne finde den udløsende årsag hos.

Det er et fremskridt, at det nu er muligt at skelne mellem disse to undergrupper. Det kan nemlig medvirke til, at patienter ikke længere behøver at gennemgå en lang række undersøgelser, der ikke vil føre til hverken diagnose eller behandling.

Det viser sig også, at den nældefeber, der er forårsaget af en autoimmun reaktion, muligvis er mere agressiv.
Uanset årsagen til nældefeberen er den medicinske behandling, man kan tilbyde,
den samme:
– Antihistaminer – nogle gange i meget høje daglige doser.
– Immunsupressiv behandling til de patienter, der ikke reagerer på antihistaminer.
– Plasmaferese er blevet forsøgt og har i visse tilfælde haft en god effekt.

Det vigtigste aspekt i denne nye viden er, at man i dag er i stand til at undersøge meget grundigere end tidligere, og at det er muligt at stille diagnosen. Når diagnosen er stillet, kan man sige, at patientens lange march rundt på diverse hospitalsafdelinger kan slutte, for nu er der ikke grund til at undersøge mere, og man kan koncentrere sig om at behandle, og lære patienten at leve bedst muligt med sin sygdom.

Det har været antydet, at man oplever kronisk nældefeber som følge af tilsætningsstoffer i maden. Det er ikke muligt at finde veldokumenterede undersøgelser for denne påstand. Derfor er der heller ikke grund til at gå på diæter og lignende, for ad den vej at finde årsagen til nældefeber.

Nok er man nu i stand til at diagnosticere ca. halvdelen af de patienter, der kommer med kronisk nældefeber. Men man er stadig ikke altid i stand til, at finde den bagvedliggende årsag. Man har mistanke til, at nogle tilfælde opstår i forbindelse med stofskiftesygdomme og at det er stofskiftesygdommen, der er med til at starte den autoimmune allergiske reaktion. Men det at man så bliver behandlet for sin stofskiftesygdom, medfører ikke en tilbagegang i symptomerne fra nældefeberen.

En anden tese peger på, at visse mavebakterier kan være med til at starte en autoimmun proces hos visse mennesker. Men det er endnu på et meget spekulativt plan.

Kilde: Curr Opin
Allergy Clin Immunol 3(5):363-368,2003.

Kontaktallergi og rygning

Der er offentliggjort en spændende dansk undersøgelse, der viser,
at der sandsynligvis er en sammenhæng mellem rygning og udvikling af kontaktallergi.
Set i lyset af, at kontaktallergi er et stort samfundsproblem, er det vigtigt
at få fastslået, hvad der er med til at give reaktionerne. Desuden
lader det til, at kontaktallergi altid giver livslange gener, og at personer
der har fået kontaktallergi, altid må undgår det stof/de stoffer
de nu engang reagerer på.
Det danske studie undersøgte 1056 mennesker i alderen 15-69 år.
Alle blev undersøgt grundigt for nikkelallergi og alle deltagere skulle
redegøre grundigt for deres rygevaner – nu og tidligere. Resultatet
viste en klar sammenhæng mellem rygning og risikoen for udvikling af kontakteksem,
desuden viste det også, at jo mere man røg, desto større
blev risikoen for at udvikle kontaktallergi.
Indtil for nyligt har man troet, at det kun var muligt, at udvikle overfølsomhed
og kontakteksem ved tæt kontakt med det pågældende stof. Men
den nye danske undersøgelse sætter sagen i et helt nyt lys. Denne
ekstra risikofaktor ved rygning bør måske indgå i vejledningen
af unge, når der tales om rygning.
Undersøgelsen bekræfter endnu engang, at der er langt flere kvinder
end mænd, der har kontakteksem. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor det
forholder sig sådan.
I undersøgelsen var der lige mange mænd og kvinder, der røg
eller havde røget. Selv om der er flere kvinder, der udvikler kontaktallergi
generelt, er rygning en selvstændig risikofaktor både for mænd
og kvinder.
I gruppen af kvinder var der en klar sammenhæng mellem udvikling af nikkeleksem
og aktuel rygning, desuden kunne det ses, at jo mere kvinderne røg desto
større var deres risiko, for at udvikle nikkelkontakteksem. Der var 7
mænd, der reagerede på nikkeltesten, var alle rygere!
Et lille særpræget fund i undersøgelsen var, at rygere hyppigere
var piercet i øret end ikke rygere. Man undersøgte, om den enkelte
deltager var ørepiercet, da man ved, at piercing kan være medvirkende
til, at man udvikler kontaktallergi overfor nikkel.
En sidste positiv bemærkning til rygere, der ønsker at holde op
med at ryge, er at rygestop tilsyneladende også vil være med til
at nedsætte risikoen for udvikling af kontaktallergi.

J. Allergy and Clin.
Immunol 2003:111;980-4.