Monthly Archives: marts 2004

Omfanget af allergiske luftvejssygdomme i Danmark.

Igennem årene er der både her i Danmark og i udlandet gennemført en række undersøgelser, der alle peger i samme retning – nemlig mod det faktum, at der sker en voldsom stigning i antallet af personer, der har allergiske luftvejssygdomme (høfeber og astma).

Årsagen til den allergiske reaktion er et allergen, der reagerer med vort immunsystem på en uhensigtsmæssig måde og bevirker, at personen, der kommer i kontakt med allergenet, enten får høfeber eller astma.

Ser man på de tal, der er fremkommet i en række danske undersøgelser, så viser det entydigt en stigning.

Årstidsbestemt høfeber er fra 1987 til 2000 steget fra 6,5 til 12,5%.

Ikke årstidsbestemt høfeber er i samme periode steget fra 4,0 til 7,5%.

Høfeber eller anden allergisk snue er steget fra 10 til 17,8% og

Astma er steget fra 3,2 til 5.9%.

Disse tal får forfatteren af denne oversigtsartikel til at fremhæve, at man må antage, at allergisk snue er den hyppigste kroniske sygdom blandt yngre voksne i Danmark!

Et andet interessant fund, der er gjort i undersøgelserne i Danmark, er at der ikke er en stigning i allergiske luftvejssygdomme blandt personer født før 1960. Dette står i modsætning til den gruppe, der er født efter 1960. I denne gruppe ses en stigning i omfanget af allergiske luftvejssygdomme. Man arbejder med en teori om, at forklaringen skal findes enten i miljøet eller i livsstilsfaktorer. En undersøgelse blandt grønlændere har vist, at der også her er sket en stigning i antallet af patienter med allergiske luftvejssygdomme. Det vil sige, at en mere vestlig livsstil medfører en øget risiko for udvikling af allergi og astma.

De uddannelsesmæssige og økonomiske forhold har også tidligere været tillagt en vis betydning for udviklingen af allergi. Stadig kan man se, at der er en højere forekomst af høfeber blandt personer med en høj uddannelse. (Det samme gælder ikke for astma)

Det er vigtigt, at få indkredset årsagerne til denne voldsomme stigning i antallet af allergikere, idet det er forbundet med et betydeligt ubehag for den enkelte, der rammes af disse sygdomme.
Forringet livskvalitet og fravær fra skole og job ses hyppigt.

Til slut slås det fast, at personer, der får høfeber, har en høj risiko for også at have eller få allergisk astma.

Ugeskrift for læger 166/14 – 28-03-2004.

ALK-Abelló anbefaler nedsat dosis af injektionsbaseret vaccine mod græspollenallergi

Hørsholm, den 24. marts 2004

Pressemeddelelse

Allergivaccine-virksomheden ALK-Abelló har besluttet at nedsætte den anbefalede vedligeholdelsesdosis af selskabets injektionsbaserede vaccine mod græspollenallergi, Alutard® SQ 225 Phleum pratense. Vaccinens bivirkningsfrekvens er faldet, men efter ALK-Abellós vurdering har den ikke nået et tilfredsstillende niveau.

I foråret 2003 registrerede ALK-Abelló i Danmark en stigende rapportering af bivirkninger udelukkende relateret til en enkelt af selskabets allergivacciner  Alutard® SQ 225 Phleum pratense. Der var tale om kendte og velbeskrevne allergiske reaktioner, der alle kunne behandles med almindelig allergimedicin.

Omfattende analyser dokumenterede, at vaccinen overholder de godkendte specifikationer, der har været anvendt siden 1982. På baggrund heraf konkluderede
Lægemiddelstyrelsen, at stigningen i antallet af rapporterede bivirkninger således ikke kunne forklares ved ændringer i produktet.

ALK-Abelló opfordrede samtlige praktiserende læger og allergispecialister, som anvender produktet, til at være opmærksomme på bivirkninger og rapportere disse umiddelbart. ALK-Abelló indskærpede desuden retningslinierne for behandling, bl.a. gennem en opstramning af vaccinens produktresumè og indlægsseddel.

For høj bivirkningsfrekvens

ALK-Abelló har i løbet af efterår og vinter 2003-04 registreret et fald i bivirkningsfrekvensen i forhold til første halvår 2003. Men ALK-Abellós vurdering er, at bivirkningsfrekvensen for denne ene vaccine fortsat ligger på et for højt niveau sammenlignet med ALK-Abellós øvrige allergivacciner.

” Der er tale om normale bivirkninger ved allergivacciner, som læger og patienter kender og kan håndtere med allergimedicin. Men vi modtager stadig flere bivirkningsrapporter for denne ene græsallergi-vaccine, end for de mange andre vacciner mod f.eks. birkepollen- eller husstøvmideallergi. Derfor har vi valgt at nedsætte den anbefalede dosis,” siger ALK-Abellós administrerende direktør, Jens Bager.

På trods af, at vaccinen overholder de godkendte specifikationer, har ALK-Abelló meddelt samtlige danske praktiserende læger og allergispecialister, at den anbefalede vedligeholdelsesdosis af Alutard® SQ 225 Phleum pratense nedsættes fra 100.000 til 10.000 SQ-enheder. ALK-Abelló har forinden afstemt implementeringen af firmaets beslutning med Lægemiddelstyrelsen. Den nye anbefaling vil fremover fremgå af vaccinens produktresumè og indlægsseddel.

Verdens hidtil største kliniske studie af injektionsbaseret allergivaccination har dokumenteret, at også den lavere dosis på 10.000 SQ-enheder har en signifikant effekt og samtidig en betydeligt lavere bivirkningsfrekvens.

Baggrund

Allergivaccination er en behandling med kontrollerede doser af naturlige allergener, hvor patienternes immunforsvar gradvist vænnes til at kunne tåle det stof, de normalt er allergiske over for – i dette tilfælde græspollen.
Allergivaccination gives i form af subkutane (under huden) injektioner.

Bivirkninger ved allergivacciner er forbigående og forventede allergiske reaktioner, der skyldes, at patientens immunforsvar endnu ikke har vænnet sig til allergenet og fortsat reagerer allergisk ved kontakten med det stof, patienten ikke kan tåle. De typiske reaktioner er urticaria (nældefeber) og/eller angioødem (hævelser), der kan behandles medicinsk med almindelig symptomdæmpende allergimedicin. I sjældne tilfælde kan der  forekomme anafylaktiske reaktioner (allergiske straksreaktioner), der behandles af lægen med adrenalin.

Alutard® SQ 225 Phleum pratense er en injektionsbaseret allergivaccine mod græspollenallergi indeholdende naturlige allergener fra en enkelt græssort – engrottehale
(Phleum pratense). Vaccinen sælges primært i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Nedsættelsen af den anbefalede dosis af Alutard® SQ 225 Phleum pratense har ingen konsekvenser for udviklingen af ALK-Abellós tabletbaserede vaccine mod græspollenallergi, idet tabletten administreres sublingualt (under tungen), hvilket giver en mildere bivirkningsprofil.

Salget af Alutard® SQ 225 Phleum pratense udgør omkring 1% af ALK-Abellós omsætning.

Kontakt:
Administrerende direktør Jens Bager, ALK-Abelló, tlf. 45 74 74 45

ALK-Abelló er verdens førende virksomhed inden for allergivaccination, som i modsætning til traditionel allergimedicin ikke kun behandler allergiske symptomer, men også de underliggende immunologiske årsager til allergi.
Virksomheden arbejder målrettet på at forbedre behandlingstilbuddene til allergipatienter og læger – blandt andet ved at udvikle nye tabletbaserede og rekombinante allergivacciner. ALK-Abelló har over 1000 medarbejdere og datterselskaber i flere europæiske lande, USA og Kina. Virksomhedens hovedsæde og de primære forsknings- og produktionsenheder ligger i Hørsholm, nord for København. ALK-Abelló er en del af Chr. Hansen Gruppen (www.chr-hansen.com). Yderligere information kan findes på www.alk-abello.com.

Allergi – fremtidens ældresygdom

15 – 20% af danskere født fra omkring 1960 og fremefter har astma eller allergisk sygdom. Man havde ventet, at allergikerne efterhånden ville “vokse fra” deres symptomer – dette er imidlertid ikke sket. Denne gruppe vil blive den første ældregeneration, der i udpræget grad lider af allergi. Årsagen til denne udvikling er fortsat ukendt. Internetavisen Jyllands-Posten 21-03-04.

Undgå de allergener du er allergisk overfor

Det siger vel egentlig sig selv. Men alligevel er en grundig artikel i Journal of Allergy and Clinical Immunology inde på, at det i behandlingen af allergi er nødvendigt at bruge sin sunde fornuft.

Baggrunden er de seneste års mange artikler om anvendelsen af betræk, der holder husstøvmider og deres allergener væk fra allergikeren og visse artiklers manglende entydige dokumentation af effekt.

Som udgangspunkt nævner forfatteren, at der er lavet forsøg, hvor man flytter patienten væk fra det husstøvmidefyldte hjemmemiljø til f.eks. en hospitalsafdeling, hvor forekomsten af husstøvmider er meget lav. Disse forsøg dokumenterer alle, at de allergiske symptomer svinder, når patienten udsættes for en nærmest 100% allergen sanering.

Dernæst gennemgår forfatteren en række forhold i patientens nærmiljø, der kan være med til at vedligeholde en eksisterende allergi overfor husstøvmider. Det kan f.eks. være, at man får besøg eller selv besøger steder, hvor der ikke er allergisaneret i samme omfang som i eget hjem. Dette kan medføre at allergien blusser op og dermed negativt påvirker undersøgelsen af midetætte betræks effekt. Det understreges i artiklen, at der ikke er nogen sikker viden om passiv transport af husstøvmideallergen.

I to nye undersøgelser har man sammenlignet allergentætte betræk overfor almindelige betræk. En ulempe ved disse undersøgelser har været, at der blev saneret fuldstændig
ens i de to grupper. Det vil sige, at man har forringet midernes livsvilkår så radikalt i begge grupper, at det ikke har været muligt, at vise en sikker forskel på effekten af betrækkene i undersøgelsen.

Det må dog fastholdes, at der er flere undersøgelser, der viser en sikker positiv (signifikant) effekt på bronkial hyperreaktivitet i en række af de studier, der er gennemført for at bevise de allergentætte betræks effektivitet overfor husstøvmideallergener.

Endelig slås det fast, at jo mere radikalt man går til værks, desto bedre resultater kan man opnå.

Forfatterens konklusion er, at vi skal holde tungen lige i munden, når vi læser studierne og så skal vi dernæst bruge vores sunde fornuft.

Allergisanering er stadig hjørnestenen i behandling af allergiske patienter.

Skal behandlingen lykkes er det nødvendigt:

– at vide præcist, hvad patienten er allergisk overfor.

– at patienten uddannes til at tage vare på sig selv

– at have en overordnet plan for allergisaneringen af hjemmet, med henblik på at reducere allergenerne til et minimum.

Jo mere viden patienten har om årsagerne til sin allergi, desto bedre kan patienten undgå at blive udsat for allergener og dermed have det bedre, samtidig med at medicin og sygefravær reduceres.

Så – lær at undgå de allergener, du er allergisk overfor.

J. Allergy Clin
Immunol Vol 113, nr.3: 388-91