Monthly Archives: december 2006

Allergiske reaktioner skyldes ofte skimmelsvampe og husstøvmider.
Skimmelsvampenes sporer indåndes og giver reaktioner. For midernes vedkommende er det oftest rester af husstøvmider eller deres eskrementer der indåndes og er årsag til de allergiske reaktioner.

I vore boliger er der en risiko for, at vi har mange husstøvmider eller vækst af skimmelsvamp. Fugt er den væsentligste årsag til at både skimmelsvampe og husstøvmider trives. Derfor er det vigtigt at forhindre at der opstår fugt i boligen.

De væsentligste årsager til at der bliver for fugtigt i boligen er:

* Dårlig eller slet ingen ventilation
* Tørring af tøj indendørs
* Madlavning uden at bruge låg på gryderne og/eller manglende brug af emhætte

* Kuldebroer på grund af mangelfuld isolering eller dårlig konstruktion af huset.
* Utætte rørinstallationer

Megen fugt i et rum er medvirkende til at husstøvmider stortrives. Når der er mange husstøvmider svæver der også mange af disses eskrementer rundt i luften. Er man allergisk overfor husstøvmiderne, vil man opleve gener fra sin allergi hele året. Det lægerne kalder helårssnue.

Det er vigtigt, hvis man er allergisk overfor husstøvmider, at undgå at have tæpper på sit gulv, især i soveværelset.
Har man ikke tæpper på gulvet, vil der ikke være nær så mange husstøvmider i rummet. Har man et koldt gulv vil man ofte vælge at lægge et tæppe på for at undgå følelsen af kolde fødder.
Men dette er måske den dårligst tænkelige løsning. Tæppet vil så blive overgangen mellem det kolde gulv og den varme rumluft. Dette vil medvirke til, at luftfugtigheden i tæppet vil blive høj og dermed være med til at skabe virkelig gode livsbetingelser for at husstøvmiderne.
Samtidig kan det tænkes, at støvsugning ikke fjerner husstøvmiderne fra tæpper lige så effektivt som fra glatte gulve. Den bedste type gulvbelægning, hvis man ønsker en lav husstøvmidebestand, er lakerede trægulve, her finder man under 5 mider pr. kvadratmeter gulv, mens der er ca. 44 mider pr. kvadratmeter gulv, hvis der er væg til væg- tæppe i soverummet. (1)

Sengene er det sted, husstøvmiderne mest ynder at opholde sig. Der er varmt og fugtigt – det ideelle miljø for husstøvmiderne. I en madras finder man ca. 12 mider pr. kvadratmeter madras, altså væsentligt mindre end i væg til væg- tæpperne. Antallet af husstøvmider stiger i takt med mændgen af fugt i luften. Jo højere fugtighed jo flere husstøvmider findes der i madrassen. Så har man allergiske gener fra husstøvmider, er det vigtigt at holde fugten på så lavt et niveau som muligt.(1)

Allergiske reaktioner kan også opleves, når der er for mange skimmelsvampesporer, der svæver rundt i luften. Skimmelsvampe kræver megen fugt for at kunne trives.Fugerne mellem fliserne i badeværelset kan ofte blive sorte – det er tegn på at der er vand og varme nok til at svampene kan leve godt. Hvis der er kuldebroer (steder i ydermuren hvor der ikke er isoleret, og kulden så kan transporteres gennem væggen). Når væggen er kold og møder den varme indeluft kondenseres fugtigheden på dette sted og der vil dannes vanddråber. Når dette får lov til at være i fred, begynder svampene at vokse der. Det der afslører svampene er igen sorte skjolder og på et tidspunkt en muggen, indelukket lugt.

Hyppigt oplever boligejere ikke med det samme, at der er skimmelsvampe. Måske er der en utæthed i et skjult rør? Vandet danner så grobund for at skimmelsvampene kan gro i al ubemærkethed. Men svampesporerne er så små, at de kan svæve ud i de rum, hvor beboerne opholder sig. Den daglige indånding af svampesporer kan så medvrke til at personerne bliver overfølsomme eller allergiske.

Det man kan gøre, for at gardere sig mod både skimmelsvampe og husstøvmider i boligen er altså at undgå for meget fugt indendørs. Dette opnår man ved at lufte grundigt ud flere gange dagligt, undlade at tørre tøj indendørs, bruge låg på gryderne under madlavning samt meget gerne anvende emhætte. Endvidere er det vigtigt, at tørre op i badeværelset efter bad.

Kilde:1) By og Byg Resultater 009, Lars Gunnarsen; Fugt, ventilation,
skimmelsvampe og husstøvmider. En tværsnitsundersøgelse i lejligheder