madsiden - efterår
FĂždevareallergi og madordninger

allergisk hverdag har fÄet lov til at bringe dette meget vedkommende blogindlÊg om fÞdevareallergi, og om hvordan forÊldre til bÞrn med fÞdevareallergi kommer til at slÄs for, at det ikke skal fÄ negative konsekvenser for deres bÞrn, nÄr den kommunale madordning trÊder i kraft 2011. Bloggen hedder fra "Hovede til pen" - pÄ den blog er der ogsÄ en meget spÊndende debat igang.


onsdag den 9. december 2009


FĂždevareallergi og madordninger

Lige om lidt trÊder de meget omtalte madordninger i kraft i landets kommuner, og dem kan man sÄ mene om, hvad man vil. Det gÞr jeg sÄ ogsÄ, og I skal nok hÞre mere om den mening lige om lidt.

Men fĂžr jeg taler om det generelle i hele debatten, vil jeg lige tilfĂžje et personligt perspektiv til den. Ham her Skrupsakken, som I jo snart har hĂžrt en del om, han har nemlig fĂždevareallergi.

4567

Han kan ikke tÄle mÊlk, Êg, peanuts og cashewnÞdder. Og fordi han er fÞdt i USA, sÄ har han vÊret hele mÞllen igennem med hensyn til disse allergier. Han blev blodprÞvetestet fÞrste gang, da han var 6 mdr. gammel. I den alder vil man vist helst ikke tage blodprÞver i Danmark, med mindre det er strengt nÞdvendigt. Det var bestemt heller ikke en sjov oplevelse at se den nervÞse sygeplejerske stÄ der og fumle med hans smÄ arme og stikke forkert 10-20 gange, men den dag i dag er jeg meget glad for, at vi fik det gjort. Det har betydet, at vi har kunne holde ham fra de ting, der fÄr ham til at slÄ ud og fÄ det skidt. Siden er han blevet testet hvert halve Är pÄ samme mÄde, og de viser desvÊrre stadig det samme resultat.

NÄ, men til sagen. Vi har lÊrt at leve med det herhjemme. Maden bliver tilberedt lidt anderledes, med rismÊlk i stedet for mÊlk og med Êggeerstatningspulver i stedet for Êg. Det fungerer upÄklageligt, og man lÊrer ellers at sno sig i diverse arveopskrifter og lignende, sÄ ingen kan smage forskellen i det fÊrdige produkt. Hvem ved, det kan vÊre det ender i en slags kogebog en dag.

Men nĂ„r nu man sĂ„ beslutter, at alle bĂžrn i Danmarks institutioner skal have den samme mad, sĂ„ bliver sĂ„dan en lille grĂžnĂŠrt der sat lidt i klemme. For han kan ikke fĂ„ den mad, de andre fĂ„r. SĂ„ her til aften har jeg skulle sende diverse udskrifter fra speciallĂŠger (det er faktisk et krav, at det er en speciallĂŠge eller et hospital, der har skrevet dem) til kommunen. De vil sĂ„ tage stilling til, om hvorvidt han er “egnet” eller for at bruge deres egne ord, allergisk nok, til at fĂ„ dispensation fra ordningen. I sidste ende, sĂ„ ender det helt sikkert med, at han fĂ„r lov til at sidde der ved bordet og vĂŠre meget anderledes end de andre bĂžrn. Og det er jo herligt! For vi synes jo ogsĂ„ selv, at han er noget helt sĂŠrligt, men det er mĂ„ske ikke lige den mĂ„de, at vi hĂ„bede, at han fik lov at opleve det pĂ„. Indtil nu har han kun oplevet at de alle sad med hver sin forskellige madpakke, som var henholdsvis hans, hendes og min.

Det handler ene og alene om Þkonomi i mine Þrer, for det skal nemlig ikke vÊre for let for de kritiske forÊldre at trÊkke deres bÞrn ud af ordningen. ForÊldrene skal jo ikke have lov til at snyde systemet til at fÄ lov til selv at smÞre deres bÞrns madpakker selv, vel?

Og hvorfor sÄ ikke? (og nu kommer vi sÄ til min helt egen holdning om hele denne stupide madordning. Ja, der slap den vist ud.). Fordi de ved jo udemÊrket godt, at stÞrstedelen af landets forÊldre langt hellere vil smÞre de madpakker selv og dermed spare de 520 kr. om mÄneden. Ikke sÄ meget pga. pengene, men fordi det at smÞre en madpakke til sit barn er noget helt specielt. Ok, indrÞmmet. 4 ud af 5 aftener hader vi det, men den ene aften eller to om ugen, hvor vi har tid og overskud til lige at gÞre det ekstra ud af den, sÄ der ligger en tegning, en rosinpakke, et stykke legetÞj eller noget andet lÊkkert, som er det eneste direkte sendebud hjemmefra pÄ en ellers lang dag i vuggeren, der er det noget af det mest personlige og nÊrvÊrende man kan finde i en familie. Kun jég ved, hvad han bedst kan lide, og kun jég ved, hvordan kan lide sine agurker skÄret ud osv.

Jeg bliver sÄ harm, nÄr vi i Danmark misbruger vores sociale kultur og skÊrer alle over en kam, fordi vi har en lille procentdel, der har behov for hjÊlp til de madpakker. Det er spild af tid og resourcer, der i stedet kunne vÊre brugt meget bedre til at hjÊlpe dem, der rent faktisk har brug for det. Men sÄdan er vi ikke i Danmark. Vi peger ikke fingre af folk og skiller dem ikke ud. De skal ikke mÊrke, at de er svagere end de andre. Hvilket i sig selv er absurd, da vi gÞr det i sÄ mange andre henseender, at det gÞr ondt at tÊnke pÄ. Men i stedet sÊtter vi baren efter laveste fÊllesnÊvner, deler kagen lige, sÄ alle fÄr det samme stykke. Og det er selv om nogen mÄske allerede er mÊtte og ikke har behov for mere kage. Ikke om jeg forstÄr det.

Ja, og sÄ er vi vist rÞget lige fluks tilbage til mit indlÊg om at behandle folk forskelligt for netop at kunne behandle dem ens. Eller hvad mener du?

Jeg stemmer for at vi afskaffer de madordninger lige sÄ hurtigt og hovedkulds som vi anskaffede dem, og i samme pennestrÞg kan vi sÄ ogsÄ slette ordet 'liggedage', som jeg stadig ikke er kommet mig helt over findes. (Og vidste du det heller ikke, sÄ lÊs mit forrige indlÊg. Det er uhyggeligt, siger jeg dig bare!)