Småbørn med astma
Hvordan viser astma sig hos småbørn?
Astma er en sygdom, hvor luftvejene forsnævres, og der dannes slim i luftrørene. Som regel er disse reaktioner forbigående, men barnet lider af hurtig vejrtrækning, vejrtrækningsbesvær og andre symptomer. Ved alvorlige astmaanfald kan det være nødvendigt ,at få akut lægehjælp for at sikre normal vejrtrækning.
På trods af de store menneskelige og økonomiske omkostninger, er der stadig meget vi ikke ved om, hvad der forårsager astma, og hvordan vi effektivt kan forebygge udvikling af astma.
Hvad udløser astma?
I vores miljø findes der en lang række faktorer, der kan udløse et astmaanfald:
Kold luft
Allergener
Husstøvmider
Skimmel
Dyreskæl
Pollen
Visse typer virusinfektioner
Anfald kan også udløses af anstrengelse, gråd og latter.
Hvad der udløser et astmaanfald er forskelligt fra person til person
Når man trækker vejret, bevæger luften sig gennem næse eller mund ned gennem luftrøret til bronkierne. Disse deler sig hele tiden i to, og de finere af disse delingssteder hedder bronkioler. Især bronkierne og bronkiolerne bliver påvirket, når man får astma.
Astmaforløbet:
Allergener bliver indåndet, og luften bliver trukket ned i de nedre luftveje.
Her opstår der en inflammation - en reaktion, hvor vævet i luftvejene hæver og luftvejene afgiver slim.
Dette medfører, at luften ikke længere frit kan bevæge sig op og ned i lungerne.
Reaktionen er en pibende og anstrengt vejrtrækning.
Hvorfor er nogle børn og spædbørn mere udsat for at få astma?
Astmareaktionen, der lige er beskrevet, opleves egentlig af alle til et vist punkt. Vore luftveje reagerer helt naturlig ved “at snøre sig sammen”, når vi udsættes for irriterende stoffer bl.a. støv, skimmel og stærke lugte.
Astmatikerens luftveje er til gengæld hyperreaktive. Dette medfører, at de overreagerer på faktorer i miljøet. For personer, der ikke lider af astma, er disse faktorer blot lidt irriterende .
På nuværende tidspunkt er vi ikke klar over, hvad der fremkalder astma. Forskning har vist,
at der er et arvelig aspekt,
at en specifik allergi i barndommen eller
forældres rygning under graviditeten
er med til at øge sandsynligheden for, at barnet udvikler astma tidligt i livet.
En af de almindeligste årsager, til astma hos børn under 5 år, er en virus i luftvejene. Selv om både voksne og børn tit er udsat for luftvejsinfektioner, er børn mere udsat for disse og hos børn i førskolealderen kan virusinfektioner være en pestilens.
Astma hos børn
Hvordan adskiller astma hos børn sig fra astma hos voksne?
Små børns luftveje er snævrere. Faktisk er børns luftveje så små/snævre at selv mindre blokeringer, forårsaget af virusinfektioner, kan gøre vejrtrækningen særdeles vanskelig for barnet.
Er det astma?
Astmasymptomer kan forveksles med symptomer fra andre sygdomme:
Strubehoste
Bronkitis
Strubelågsbetændelse
Virusinfektioner
Reflux
Fremmedlegemer, som er kommet i barnets luftveje
Tegn på astma hos småbørn:
Hvæsende/pibende vejrtrækning eller vejrtrækningfrekvensen er øget 50% over det normale
Normal vejrtrækningsfrekvens:
Nyfødte 30-60 åndedrag/minut
Fra 1 årsalderen 20-40 åndedrag/minut
Fra 2 årsalderen 20-30 åndedrag/minut
Hvæsende eller gispende vejrtrækning ved normal aktivitet
Døsighed, manglende interesse for almindelige eller favoritaktiviteter
Besvær med at die eller spise
Gråd lyder blødere, anderledes
Forældre kan være usikre på, at symptomerne bliver alvorligere, så alvorlige at det bliver nødvendigt med lægebehandling. De følgende symptomer bør medføre, at man straks kontakter læge:
Vejrtrækningfrekvensen er øget 50% over det normale
Besvær med at die eller spise og som fører til, at barnet afviser at spise i det hele taget
Cyanose - barnet er meget bleg, blålig ansigtskulør, blålige læber og fingernegle
Hurtige næsefløjs bevægelser
Ribben eller mave bevæger sig dybt og hurtigt (tegn på mangel på tilstrækkelig ilt)
Udspilet brystkasse som ikke slapper af ved udånding
Ingen genkendelse af eller respons overfor forældrene
Hvordan diagnostiserer lægen astma hos spædbørn?
Hos små børn uden sprog er det meget svært at stille en korrekt diagnose. Det er derfor vigtigt, at forældre til astmabørn fortæller deres læge, hvis der allerede er allergiske sygdomme i familien.
Desuden er det vigtigt, grundigt at fortælle om
barnets almindelige opførsel og adfærd,
hvordan vejrtrækningen er og
hvis der skulle være reaktioner på forskellige fødevarer barnet spiser og
i det hele taget, om man har mistanke om andre allergiudløsende faktorer.
Lungefunktionstest er det oftest umuligt at foretage hos små børn, i stedet vil lægen måske undersøge, hvordan barnet reagerer på medicin, der vides at forbedre vejrtrækningen. I nogle tilfælde vil lægen samle information via røntgenundesøgelse af lungerne samt blodprøver og evt. allergitest.
Hvad kan man selv gøre for at reducere barnets astmasymptomer?
Man kan reducere astmasymptomer ved at begrænse omfanget af mulige udløsende faktorer - især i hjemmet.
Især soveværelset er det vigtigt, at have opmærksomhed omkring. Nogle børn kan være på deres værelse i op til 12-18 timer på et døgn.
Brug allergentætte betræk på sengen for at reducere husstøvmide allergener.
Vask sengetøjet hver uge ved temperaturer ved mindst 60o.
Vask dyner, puder og evt. rullemadras hver 3. måned ved 60.
Skal der være tæpper på gulvet, så anvend løse tæpper, det er muligt at vaske.
Støvsug mindst 1 gang om ugen. Støvsugeren skal have HEPA filter
Forbyd husdyr i hjemmet.
Forbyd rygning i hjemmet
Hvordan viser astma sig hos småbørn?
Astma er en sygdom, hvor luftvejene forsnævres, og der dannes slim i luftrørene. Som regel er disse reaktioner forbigående, men barnet lider af hurtig vejrtrækning, vejrtrækningsbesvær og andre symptomer. Ved alvorlige astmaanfald kan det være nødvendigt ,at få akut lægehjælp for at sikre normal vejrtrækning.
På trods af de store menneskelige og økonomiske omkostninger, er der stadig meget vi ikke ved om, hvad der forårsager astma, og hvordan vi effektivt kan forebygge udvikling af astma.
Hvad udløser astma?
I vores miljø findes der en lang række faktorer, der kan udløse et astmaanfald:
Kold luft
Allergener
Husstøvmider
Skimmel
Dyreskæl
Pollen
Visse typer virusinfektioner
Anfald kan også udløses af anstrengelse, gråd og latter.
Hvad der udløser et astmaanfald er forskelligt fra person til person
Når man trækker vejret, bevæger luften sig gennem næse eller mund ned gennem luftrøret til bronkierne. Disse deler sig hele tiden i to, og de finere af disse delingssteder hedder bronkioler. Især bronkierne og bronkiolerne bliver påvirket, når man får astma.
Astmaforløbet:
Allergener bliver indåndet, og luften bliver trukket ned i de nedre luftveje.
Her opstår der en inflammation - en reaktion, hvor vævet i luftvejene hæver og luftvejene afgiver slim.
Dette medfører, at luften ikke længere frit kan bevæge sig op og ned i lungerne.
Reaktionen er en pibende og anstrengt vejrtrækning.
Hvorfor er nogle børn og spædbørn mere udsat for at få astma?
Astmareaktionen, der lige er beskrevet, opleves egentlig af alle til et vist punkt. Vore luftveje reagerer helt naturlig ved “at snøre sig sammen”, når vi udsættes for irriterende stoffer bl.a. støv, skimmel og stærke lugte.
Astmatikerens luftveje er til gengæld hyperreaktive. Dette medfører, at de overreagerer på faktorer i miljøet. For personer, der ikke lider af astma, er disse faktorer blot lidt irriterende .
På nuværende tidspunkt er vi ikke klar over, hvad der fremkalder astma. Forskning har vist,
at der er et arvelig aspekt,
at en specifik allergi i barndommen eller
forældres rygning under graviditeten
er med til at øge sandsynligheden for, at barnet udvikler astma tidligt i livet.
En af de almindeligste årsager, til astma hos børn under 5 år, er en virus i luftvejene. Selv om både voksne og børn tit er udsat for luftvejsinfektioner, er børn mere udsat for disse og hos børn i førskolealderen kan virusinfektioner være en pestilens.
Astma hos børn
Hvordan adskiller astma hos børn sig fra astma hos voksne?
Små børns luftveje er snævrere. Faktisk er børns luftveje så små/snævre at selv mindre blokeringer, forårsaget af virusinfektioner, kan gøre vejrtrækningen særdeles vanskelig for barnet.
Er det astma?
Astmasymptomer kan forveksles med symptomer fra andre sygdomme:
Strubehoste
Bronkitis
Strubelågsbetændelse
Virusinfektioner
Reflux
Fremmedlegemer, som er kommet i barnets luftveje
Tegn på astma hos småbørn:
Hvæsende/pibende vejrtrækning eller vejrtrækningfrekvensen er øget 50% over det normale
Normal vejrtrækningsfrekvens:
Nyfødte 30-60 åndedrag/minut
Fra 1 årsalderen 20-40 åndedrag/minut
Fra 2 årsalderen 20-30 åndedrag/minut
Hvæsende eller gispende vejrtrækning ved normal aktivitet
Døsighed, manglende interesse for almindelige eller favoritaktiviteter
Besvær med at die eller spise
Gråd lyder blødere, anderledes
Forældre kan være usikre på, at symptomerne bliver alvorligere, så alvorlige at det bliver nødvendigt med lægebehandling. De følgende symptomer bør medføre, at man straks kontakter læge:
Vejrtrækningfrekvensen er øget 50% over det normale
Besvær med at die eller spise og som fører til, at barnet afviser at spise i det hele taget
Cyanose - barnet er meget bleg, blålig ansigtskulør, blålige læber og fingernegle
Hurtige næsefløjs bevægelser
Ribben eller mave bevæger sig dybt og hurtigt (tegn på mangel på tilstrækkelig ilt)
Udspilet brystkasse som ikke slapper af ved udånding
Ingen genkendelse af eller respons overfor forældrene
Hvordan diagnostiserer lægen astma hos spædbørn?
Hos små børn uden sprog er det meget svært at stille en korrekt diagnose. Det er derfor vigtigt, at forældre til astmabørn fortæller deres læge, hvis der allerede er allergiske sygdomme i familien.
Desuden er det vigtigt, grundigt at fortælle om
barnets almindelige opførsel og adfærd,
hvordan vejrtrækningen er og
hvis der skulle være reaktioner på forskellige fødevarer barnet spiser og
i det hele taget, om man har mistanke om andre allergiudløsende faktorer.
Lungefunktionstest er det oftest umuligt at foretage hos små børn, i stedet vil lægen måske undersøge, hvordan barnet reagerer på medicin, der vides at forbedre vejrtrækningen. I nogle tilfælde vil lægen samle information via røntgenundesøgelse af lungerne samt blodprøver og evt. allergitest.
Hvad kan man selv gøre for at reducere barnets astmasymptomer?
Man kan reducere astmasymptomer ved at begrænse omfanget af mulige udløsende faktorer - især i hjemmet.
Især soveværelset er det vigtigt, at have opmærksomhed omkring. Nogle børn kan være på deres værelse i op til 12-18 timer på et døgn.
Brug allergentætte betræk på sengen for at reducere husstøvmide allergener.
Vask sengetøjet hver uge ved temperaturer ved mindst 60o.
Vask dyner, puder og evt. rullemadras hver 3. måned ved 60.
Skal der være tæpper på gulvet, så anvend løse tæpper, det er muligt at vaske.
Støvsug mindst 1 gang om ugen. Støvsugeren skal have HEPA filter
Forbyd husdyr i hjemmet.
Forbyd rygning i hjemmet
Det tyder på, at amning kan forebygge udvikling af eksem og allergi. Desværre er der ikke tegn på, at amning også kan forebygge astma.
Har den ene eller begge forældre allergi, eller mistænker man at barnet er allergisk, er det en klog beslutning at introducere nye fødevarer langsomt og opmærksomt. Det er vigtigt at holde øje med, om der evt. opstår reaktioner på nye fødevarer. Dog skal man ikke fjerne madvarer fra barnets kost, uden at have rådført sig med lægen.
En række af fødevarer er kendt for at være særlig tilbøjelige til at kunne give reaktioner i barndommen:
Mejeriprodukter
Soya
Fisk
Skaldyr
Hvedprodukter
Æg
Peanuts er blevet et tiltagende problem også i Danmark.
Det er meget vigtigt, at læse deklarationerne på færdigretter og andre færdigtilberedte madvarer, så man kan undgå allergifremkaldende ingredienser.
Kan børn vokse sig fra astma?
Ca. 50% af børn med astma vokser sig tilsyneladende fra deres sygdom. Har man en gang udviklet hyperreaktive luftveje, forbliver de sådan resten af livet - astmasymptomerne ændrer sig hele tiden med forværring og forbedring, der veksler. Efterhånden som barnets luftveje modnes, modstår de bedre luftvejsinflammation og irritanter, og dette medfører at astmasymptomerne bliver lettere at håndtere. Desværre vil halvdelen af de børn, der oplever, at deres astma “forsvinder” i ungdommen, finde ud af at astmaen vender tilbage, når de bliver 30 til 40 år. Det er ikke muligt i dag, at forudsige, hvem der vil få astma, når de bliver ældre. Det kan måske være nye faktorer i miljøet, der pludselig aktiverer astmaen igen. Har dit barn astma, er det vigtigt at have anfaldsmedicin ved hånden, selv om symptomerne optræder sjældent.
Husk at være opmærksom på udløbsdatoen.
Astma hos børn
Tips til forældre med astmabørn
Når et spædbarn har en kronisk sygdom, kan forældrene virkelig blive belastet til det yderste i deres forsøg på at passe deres syge barn. Så tænk over følgende:
Lær advarselstegnene på alvorlig astma at kende hos netop dit barn.
Arbejd sammen med lægen om at udvikle en astmabehandlingsplan. Planen skal bl.a. fokusere på, hvad man skal gøre når astmasymptomerne bliver værre. Desuden skal man kunne vurdere, hvornår det er nødvendigt, at køre til læge/på skadestue for at få symptomerne under kontrol.
Følg planen hver dag. Afvig ikke fra planen med mindre, det er efter aftale med lægen. Selv om symptomerne er væk, så fasthold planen indtil I har diskuteret eventuelle ændringer med lægen.
Sørg for at kunne komme til jævnlige kontroller hos lægen, det vil være med til at holde nervøsitet hos jer som forældre på afstand.
Lær dit barn at fortælle dig, når det ikke føler sig tilpas.
Udarbejd en katastrofeplan i tilfælde af et alvorligt astmaanfald.
Hvilken skadestue kan I komme til hurtigt?
Hav altid telefonnummer med til lægevagt/skadestue ved hånden
Alle disse forholdsregler kan være med til, at give en tryggere hverdag, med overskud til at koncentrere sig om andre sider af tilværelsen end astmaen.
 |