madsiden - efterår

Reaktioner fra mave/tarm systemet hos fødevareallergikere


Reaktioner fra mave/tarm systemet er ikke sjÌldne hos nyfødte og børn i øvrigt.
Symptomerne kan bl.a. vÌre opkastninger, sure opstød, mavesmerter, diarre og forstoppelse.
For at kunne stille en korrekt diagnose er det nødvendigt at udelukke ikke-immunologiske sygdomme med de samme reaktioner fra mave/tarmsystemet.
Diagnosen baseres pü en detaljeret medicinsk historie, lÌgeundersøgelse, hudtest, müling af specifikke fødevareantistoffer, reaktioner pü eliminations diÌt og provokationsforsøg.
Behandlingen vil primÌrt rette sig mod at undgü de fødevarer, der giver reaktionerne hos de større børn. Til spÌdbørn, der skal have modermÌlkserstatning, vÌlger man de hypoallergene produkter, der er pü markedet. Den igangvÌrende forskning retter sig mod at forbedre de diagnostiske redskaber og behandlinger, der er til rüdighed for patienterne.

Mange forældre går til lægen med deres børn med symptomer de opfatter som fødevareallergi. Imidlertid er det ikke alle børnene, der har fødevareallergi. Der er mange ikke-allergiske tilstande der giver de samme symptomer som fødevareallergi – det er derfor vigtigt at udelukkede ikke-allergiske tilstande før man stiller den endelige diagnose – fødevareallergi.

Fødevareallergi er en alvorlig immunreaktion pü proteiner i madvarer og berører 6-8% af børn under 3 ür og ca. 4% af alle voksne i USA.
Al mad kan give allergi – men man ser hyppigst allergiske reaktioner på: komælk, hønseæg, soyabønner, hvede, peanut, nødder, fisk og skaldyr.
Der er to typer reaktioner, der kan ses ved fødvareallergi: En type der sÌtter ind hurtigt og inden for to timer En ande type der er snigende, kronisk og minder meget om generelle mavesmerter.
Problemet med en meget sen diagnose kan medføre ringe vÌkst, blodmangel og i vÌrste fald alvorlig underernÌring.

Fødevareallergi-straksreaktioner (anafylaksi fra tarmsystemet)
Alle børn inkl. spÌdbørn kan fü disse raktioner. Reaktionerne er akutte og viser sig ved opkastninger og kolikagtige smerter. Reaktionerne opstür indenfor minutter og maksimalt op til 2 timer efter barnet har spist noget det er følsomt overfor.
Diarre kan opstår adskillige timer efter de første symptomer. Ud over symptomer fra mavesystemet kan barnet også få reaktioner som nældefeber eller astma. Årsag til reaktionerne er hyppigt mælk, æg, hvede, soya og fisk/skaldyr.

Allergi omkring munden(Oralt allergi syndrom-OAS)
Dette reaktionsmønster (som vi ikke har et helt dÌkkende udtryk for) dukker ofte op hos børn i 11-15 ürs alderen. De ses sjÌldent hos børn der er yngre end 8 ür.
Børn med sÌsonallergi rammes hyppigere af disse reaktioner.
De allergiske reaktioner opstĂĽr kun omkring, mund, nĂŚse og svĂŚlg. Reaktionerne er hĂŚvelse af lĂŚber, tunge og svĂŚlg.
Man skal være opmærksom på at en del af disse patienter (9 %) alligevel får reaktioner længere nede i mave/tarmsystemet – og at 1-2% kan få alvorlige anafylaktiske reaktioner.
Symptomerne opstår inden for minutter, efter man har spist rå frugt eller grøntsager – koges disse fødevarer får man ikke allergiske reaktioner.
Disse allergiske reaktioner skyldes varmefølsomme fødevareproteiner (planteproteiner) der krydsreagerer med pollen (Luftbürne allergener)
Disse symptomer optrÌder normalt hos birkepollenallergikere, efter de har spist f.eks. rü Ìbler, pÌrer, kirsebÌr, gulerødder, kartofler, selleri, hasselnødder og kiwi.

Diagnosen stilles pü baggrund af det tidligere forløb og hudpriktest med ekstrakt fra den mistÌnkte fødevare.
Provokationstest giver normalt positive reaktioner efter indtagelse af frisk frugt, mens der er negative reaktioner, nĂĽr frugten er kogt, inden den indtages.
Som forÌldre til et barn med reaktioner, der kan ligne fødvareallergi, er det vigtigt, at man ikke selv stiller diagnosen fødevareallergi. Det er vigtigt at barnet bliver undersøgt af en specialist. Nür det er sagt, er der stadig en hel del, man kan gøre for at hjÌlpe med at skabe et klart billede af, hvilke fødevarer, man som forÌldrer, mener forürsager reaktioner.
Det er vÌrd at have følgende i tankerne: Hvilke fødevarer mistÌnker vi?
Er fødevaren rü eller kogt?
Hvor meget skal der til for at give reaktionen?
Beskriv reaktionerne – hvornår indtræder de og hvor alvorlige er de?
Er der allergi i familien?
Har barnet symptomer pĂĽ astma eller eksem?
Hvordan er barnets trivsel i det hele taget
Er det svÌrt at finde et klart mønster, kan en fødevaredagbog müske give et indtryk af, hvad der udløser reaktionerne.

Den følgende udredning og diagnostisering skal altid ske i samarbejde med en specialist.

Behandling
Nür diagnosen er stillet, er det vigtigt helt at udelukke de fødevarer, der forürsager allergireaktionen.
DernÌst er det vigtigt at passe pü, at barnet für alle de nødvendige nÌringsstoffer, sü det ikke püvirker dets almindelige sundhed.
Der er nogle børn, der vokser sig fra deres fødevareallergi. Derfor kan det være en god ide at aftale med lægen, hvordan man løbende undersøger, om barnet nu kan tåle den pågældende fødevare. Da anafylaktiske reaktioner kan opstå i forbindelse med indtagelse af fødevarer, der giver barnet allergi – er det vigtigt at understrege at denne undersøgelse/provokation altid skal foretages hos en specialist.

Forebygggelse
Der foregür en del forskning, der forsøger at afklare hvilke rüd, man kan give til fødevareallergikere for evt. at forebygge allergiske reaktioner.
Der er dokumentation for at, fuld amning i barnets første 4 müneder, kan forebygge allergi.
Der er nogen dokumentation for, at anvendelse af hypoallergene modermÌlkserstatninger kan vÌre med til at forebyge allergi hos børn, der er i højrisikogruppe for at udvikle allergi.
Der er ingen dokumentation for, at den mad ammende mødre spiser giver en øget allergirisiko hos barnet. Forløb af fødevareallergi.
Normalt bliver flertallet af de allergiske børn fri for deres fødevareallergi inden de bliver 3 ür. 85% bliver fri for deres reaktioner pü komÌlk, Ìg, soya og hvede, inden de er 5 ür gamle. Allergi overfor nødder, fisk og skaldyr fortsÌtter ind i voksenlivet. Peanutallergi anses for at vÌre livslang.