madsiden - efterår

F√łdevareallergi og madordninger


allergisk hverdag har f√•et lov til at bringe dette meget vedkommende blogindl√¶g om f√łdevareallergi, og om hvordan for√¶ldre til b√łrn med f√łdevareallergi kommer til at sl√•s for, at det ikke skal f√• negative konsekvenser for deres b√łrn, n√•r den kommunale madordning tr√¶der i kraft 2011. Bloggen hedder fra "Hovede til pen" - p√• den blog er der ogs√• en meget sp√¶ndende debat igang.


onsdag den 9. december 2009


F√łdevareallergi og madordninger

Lige om lidt tr√¶der de meget omtalte madordninger i kraft i landets kommuner, og dem kan man s√• mene om, hvad man vil. Det g√łr jeg s√• ogs√•, og I skal nok h√łre mere om den mening lige om lidt.

Men f√łr jeg taler om det generelle i hele debatten, vil jeg lige tilf√łje et personligt perspektiv til den. Ham her Skrupsakken, som I jo snart har h√łrt en del om, han har nemlig f√łdevareallergi.

4567

Han kan ikke t√•le m√¶lk, √¶g, peanuts og cashewn√łdder. Og fordi han er f√łdt i USA, s√• har han v√¶ret hele m√łllen igennem med hensyn til disse allergier. Han blev blodpr√łvetestet f√łrste gang, da han var 6 mdr. gammel. I den alder vil man vist helst ikke tage blodpr√łver i Danmark, med mindre det er strengt n√łdvendigt. Det var bestemt heller ikke en sjov oplevelse at se den nerv√łse sygeplejerske st√• der og fumle med hans sm√• arme og stikke forkert 10-20 gange, men den dag i dag er jeg meget glad for, at vi fik det gjort. Det har betydet, at vi har kunne holde ham fra de ting, der f√•r ham til at sl√• ud og f√• det skidt. Siden er han blevet testet hvert halve √•r p√• samme m√•de, og de viser desv√¶rre stadig det samme resultat.

Nå, men til sagen. Vi har lært at leve med det herhjemme. Maden bliver tilberedt lidt anderledes, med rismælk i stedet for mælk og med æggeerstatningspulver i stedet for æg. Det fungerer upåklageligt, og man lærer ellers at sno sig i diverse arveopskrifter og lignende, så ingen kan smage forskellen i det færdige produkt. Hvem ved, det kan være det ender i en slags kogebog en dag.

Men n√•r nu man s√• beslutter, at alle b√łrn i Danmarks institutioner skal have den samme mad, s√• bliver s√•dan en lille gr√łn√¶rt der sat lidt i klemme. For han kan ikke f√• den mad, de andre f√•r. S√• her til aften har jeg skulle sende diverse udskrifter fra speciall√¶ger (det er faktisk et krav, at det er en speciall√¶ge eller et hospital, der har skrevet dem) til kommunen. De vil s√• tage stilling til, om hvorvidt han er ‚Äúegnet‚ÄĚ eller for at bruge deres egne ord, allergisk nok, til at f√• dispensation fra ordningen. I sidste ende, s√• ender det helt sikkert med, at han f√•r lov til at sidde der ved bordet og v√¶re meget anderledes end de andre b√łrn. Og det er jo herligt! For vi synes jo ogs√• selv, at han er noget helt s√¶rligt, men det er m√•ske ikke lige den m√•de, at vi h√•bede, at han fik lov at opleve det p√•. Indtil nu har han kun oplevet at de alle sad med hver sin forskellige madpakke, som var henholdsvis hans, hendes og min.

Det handler ene og alene om √łkonomi i mine √łrer, for det skal nemlig ikke v√¶re for let for de kritiske for√¶ldre at tr√¶kke deres b√łrn ud af ordningen. For√¶ldrene skal jo ikke have lov til at snyde systemet til at f√• lov til selv at sm√łre deres b√łrns madpakker selv, vel?

Og hvorfor s√• ikke? (og nu kommer vi s√• til min helt egen holdning om hele denne stupide madordning. Ja, der slap den vist ud.). Fordi de ved jo udem√¶rket godt, at st√łrstedelen af landets for√¶ldre langt hellere vil sm√łre de madpakker selv og dermed spare de 520 kr. om m√•neden. Ikke s√• meget pga. pengene, men fordi det at sm√łre en madpakke til sit barn er noget helt specielt. Ok, indr√łmmet. 4 ud af 5 aftener hader vi det, men den ene aften eller to om ugen, hvor vi har tid og overskud til lige at g√łre det ekstra ud af den, s√• der ligger en tegning, en rosinpakke, et stykke leget√łj eller noget andet l√¶kkert, som er det eneste direkte sendebud hjemmefra p√• en ellers lang dag i vuggeren, der er det noget af det mest personlige og n√¶rv√¶rende man kan finde i en familie. Kun j√©g ved, hvad han bedst kan lide, og kun j√©g ved, hvordan kan lide sine agurker sk√•ret ud osv.

Jeg bliver s√• harm, n√•r vi i Danmark misbruger vores sociale kultur og sk√¶rer alle over en kam, fordi vi har en lille procentdel, der har behov for hj√¶lp til de madpakker. Det er spild af tid og resourcer, der i stedet kunne v√¶re brugt meget bedre til at hj√¶lpe dem, der rent faktisk har brug for det. Men s√•dan er vi ikke i Danmark. Vi peger ikke fingre af folk og skiller dem ikke ud. De skal ikke m√¶rke, at de er svagere end de andre. Hvilket i sig selv er absurd, da vi g√łr det i s√• mange andre henseender, at det g√łr ondt at t√¶nke p√•. Men i stedet s√¶tter vi baren efter laveste f√¶llesn√¶vner, deler kagen lige, s√• alle f√•r det samme stykke. Og det er selv om nogen m√•ske allerede er m√¶tte og ikke har behov for mere kage. Ikke om jeg forst√•r det.

Ja, og s√• er vi vist r√łget lige fluks tilbage til mit indl√¶g om at behandle folk forskelligt for netop at kunne behandle dem ens. Eller hvad mener du?

Jeg stemmer for at vi afskaffer de madordninger lige s√• hurtigt og hovedkulds som vi anskaffede dem, og i samme pennestr√łg kan vi s√• ogs√• slette ordet 'liggedage', som jeg stadig ikke er kommet mig helt over findes. (Og vidste du det heller ikke, s√• l√¶s mit forrige indl√¶g. Det er uhyggeligt, siger jeg dig bare!)