madsiden - efterår

Fødevareallergi.



Fødevareallergi rammer stadig flere mennesker. Det er en generende tilstand, hvor allergikeren reagerer med nældefeber, astma, eksem eller høfeber når han spiser noget, han er allergisk overfor.

Også her skelner man mellem allergi og overfølsomhed (intolerans):
  • En fødevareallergiker har immunsystemrespons og en positiv allergisk reaktion ved priktest og IgE test.
  • Hos den overfølsomme (med fødemiddelintolerans) er det et kemisk stof (f.eks. konserveringsmiddel eller andet tilsætningsstof) eller et protein, der udløser reaktionen.


Har man selv mistanke til en bestemt fødevare kan man lægge mærke til:
  • hvor hurtigt reaktionen kommer efter indtagelsen af fødevaren
  • om reaktionen svinder, når man lader være med at indtage mere og i en periode HELT undlader, at spise fødevaren.
  • om de samme reaktioner kommer igen, når man igen indtager fødevaren.

Har man mistanke om fødevareallergi - er det vigtigt at rådføre sig med sin læge. Man bør aldrig selv kaste sig ud i diætforsøg.

Hvor mange har fødevareallergi

Fødevareallergi er mest almindeligt hos børn. Af en årgang af nyfødte (ca. 70.000), ved man i dag, at et sted mellem 5 og 7% (3.500 - 4.900 nyfødte) får allergi overfor en fødevare. De helt små bliver især allergiske overfor mælk senere i barnealderen er allergi overfor æg, fisk, skaldyr og hvede hyppigst forekommende.
  • Af de mælkeallergiske børn bliver ca 90% symptomfri inden for 3 år
  • Af de æg-allergiske børn bliver ca 50% symptomfri inden for 3 år
  • For torsk- og skaldyrallergiske børn er det kun 10-20%, der bliver symptomfri inden for 3 år

Det er glædeligt, at så mange slipper for deres reaktioner - men der er malurt i bægeret - for det vides i dag at over 50% af dem, der slipper for deres symptomer, er i risikogruppe for senere i livet, at udvikle allergier overfor pollen, husstøvmider og dyr.

Omfanget af fødevareallergi hos voksne er ukendt.

Krydsreaktioner

Mange pollenallergikere, oplever at de også reagerer allergisk på bestemte fødevarer. Her er der en klar sammenhæng mellem pollen og visse fødevarer.
BIRK kan krydsreagere med: GRÆS kan krydsreagere med: BYNKE kan krydsreagere med:
ærter persille
gulerod bønner purløg
tomat linse banan
kirsebær kikært melon
blommer (hvede) pastinak
fersken (rug) selleri
kiwi appelsin knoldselleri
mandler
melon
blegselleri
valnød vermouth
hasselnød nogle kryddersnapse
paranødder
cashewnød


Har man pollenallergi, skal man være opmærksom på, at man kan reagere på nogle af ovennævnte fødevarer - man er sjældent allergisk overfor hele gruppen.

Intolerans ses oftest overfor mælk, hvede, rug og tilsætningsstoffer.