madsiden - efterår

Påvirker kosten risikoen for at udvikle allergi?


Der bliver flere og flere allergikere i vores del af verden. Men det er vanskeligt og m√•ske umuligt, at pege p√• en enkelt faktor i vores milj√ł, der kan g√łres ansvarlig for stigningen i antallet.

Nogen foresl√•r, at √¶ndringerne i klimaet og den √łgede temperatur i verden medf√łrer, at der udvikles flere pollen, end det tidligere er set. Men denne stigning i pollenforekomster er ikke nok til at forklare v√¶ksten i antallet af allergikere.

Nogen siger, at væksten i antallet af allergikere måske kan være forårsaget af genetiske ændringer. Men det er ikke realistisk at tro, at genetiske ændringer kan vise sig så hurtigt i befolkningen.

S√• disse forklaringer er ikke nok til, at forklare stigningen, og der m√• s√łges yderligere forklaringsmodeller.

Den vestlige livsstil placerer sig ofte i centrum for mange unders√łgelser. For at fors√łge at finde sammenh√¶nge bruger mange forskere befolkningsstudier til at lede efter √•rsagerne til allergi. Flere unders√łgelser tager udgangspunkt i sammenligninger mellem to omr√•der i Europa. Et vest-land og et tidligere √łst-land. Hypotesen er, at forureningen i de tidligere ;Oslash;st-lande skulle medvirke til en √łget forekomst af allergi. Men som bekendt er der flere der har allergi i de vestlige lande. Desuden ser det ud til, (man er ved at lave unders√łgelser, der skal komme n√¶rmere ind p√• det) at v√¶ksten i allergiske sygdomme i de tidligere √łst-lande er firdoblet fra 1987 til 1998 - man mener, at denne stigning kan skyldes, at disse lande nu er under indflydelse af den ;quot;vestlige;quot; livsstil. Et andet sted, hvor man i dag sammenligner milj√ł og spisevaners indflydelse p√• udvikling af allergi, er i Gr√łnland. Her er der sket et skift fra h√łjt indtag af fiskeolier til en mere vestlig livsstil med meget mindre fisk. Sidel√łbende med dette skift i spisem√łnster kan man se en stigning i allergiforekomsten p√• Gr√łnland.

Hygiejneteorien.
Hygiejneteorien er en almindeligt anerkendt teori, der samler de sidste mange års resultater af forskning i allergi. Den kan kort sammenskrives til:
Vi fjerner os mere og mere fra smittekilder og allergener - derved udfordrer vi ikke vores immunsystem, og derfor modnes immunsystemet ikke fuldst√¶ndigt, og risikoen for, at man f√•r allergi, stiger. Mere konkret kan vi sige, at man tidligere havde n√¶sten direkte kontakt med koen, og dens m√¶lk blev ikke transporteret over lange afstande, men blev n√¶rmest drukket ;quot;p√• stedet;quot;. Desuden var forarbejdningen af m√¶lken minimal, sammenlignet med hvad vi g√łr ved r√•m√¶lken i dag.

Fokus på bakterier i barnets tarm.
Et barns tarmsystem er sterilt ved f√łdslen. Derefter breder de bakterier barnet modtager fra omgivelserne sig langsomt men sikkert i tarmsystemet. Et modent immunsystem er i stand til at kende forskel p√• ;quot;venner;quot; (mad og pollen) eller ;quot;fjender;quot; (sygdomsfremkaldende organismer). En vigtig foruds√¶tning for, at immunsystemet kan udvikles og kende forskel p√• venner og fjender er, at immunsystemet uds√¶ttes for en stor variation af mikroorganismer. Teorien er, at man alts√• ikke skal v√¶re overdrevent hygiejnisk - nogle forskere g√•r s√• langt som til at foresl√•, at man ved f√łdslen giver barnet en startdosis af forskellige bakterier. Til yderligere at underst√łtte dette postulat er der lavet 3 interessante unders√łgelser:

en der viser, at n√•r man sammenligner b√łrn, der er opvokset i Estland og i Sverige, er der markant flere allergisk betingede lidelser i Sverige.

en der viser, at sammenligner man aff√łring fra b√łrn med allergiske lidelser med raske b√łrns, s√• har de allergiske b√łrn en overv√¶gt af coliforme- og stafylokok-bakterier i deres aff√łring.

en der viser, at bakteriesammens√¶tningen i aff√łring fra b√łrn i halvtredsernes Stokholm, svarer til bakteriesammens√¶tningen i aff√łring fra b√łrn fra Estland i dag.

Kostens effekt på udvikling af allergi

Der er, p√• baggrund af de n√¶vnte unders√łgelser, forskellige omr√•der, der tiltr√¶kker sig s√¶rlig opm√¶rksomhed. Kostfibre og jern har hver for sig en effekt p√• bakteriefloraen i tarmen. Kostfibrene er normalt ikke ford√łjelige i menneskets tarm, men kostfibre danner grundlag for ;quot;de gode bakteriestammer;quot; bifidobakterierne. Jern spiller en betydende rolle for bakterierne i tarmen. Jern kan have b√•de en h√¶mmende og stimulerende effekt p√• bakteriers v√¶kst. Fedt spiller en vigtig rolle i cellemembranernes indbyrdes kommunikation og de forskellige fedtsyrer har betydning for, hvordan immuncellerne reagerer p√• forskellige p√•virkninger. Af s√¶rlig interesse for immunsystemet er de s√•kaldt n-3 fedtsyrer (fiskeolie) - man mener nu, at de medvirker til en hurtigere modning af immunsystemet. S√• f√•r et sp√¶dbarn fiskeolie ser det ud til at immunsystemet modnes hurtigere hos dette barn.

Et kompliceret puslespil
P√• nuv√¶rende tidspunkt kan man sige, at der er visse tr√•de, der er ved at samle sig til et m√łnster, men det er endnu alt for tidligt at sige, at nu har vi et samlet overblik over allergiens g√•de. Samspillet mellem mange af de n√¶vnte faktorer er s√• sv√¶re at overskue. Derfor vil der endnu g√• mange √•r, f√łr det er muligt at give flere helt klare anbefalinger om, hvordan man skal navigere n√•r man vil forebyggeat b√łrn udvikler allergi.

Kilde:S. B. Pedersen et.al., Milj√ł og Sundhed nr. 31, september 2006