Påvirker kosten risikoen for at udvikle allergi?
Der bliver flere og flere allergikere i vores del af verden. Men det er vanskeligt og måske umuligt, at pege på en enkelt faktor i vores miljø, der kan gøres ansvarlig for stigningen i antallet.
Nogen foreslår, at ændringerne i klimaet og den øgede temperatur i verden medfører, at der udvikles flere pollen, end det tidligere er set. Men denne stigning i pollenforekomster er ikke nok til at forklare væksten i antallet af allergikere.
Nogen siger, at væksten i antallet af allergikere måske kan være forårsaget af genetiske ændringer. Men det er ikke realistisk at tro, at genetiske ændringer kan vise sig så hurtigt i befolkningen.
Så disse forklaringer er ikke nok til, at forklare stigningen, og der må søges yderligere forklaringsmodeller.
Den vestlige livsstil placerer sig ofte i centrum for mange undersøgelser. For at forsøge at finde sammenhænge bruger mange forskere befolkningsstudier til at lede efter årsagerne til allergi. Flere undersøgelser tager udgangspunkt i sammenligninger mellem to områder i Europa. Et vest-land og et tidligere øst-land. Hypotesen er, at forureningen i de tidligere ;Oslash;st-lande skulle medvirke til en øget forekomst af allergi. Men som bekendt er der flere der har allergi i de vestlige lande. Desuden ser det ud til, (man er ved at lave undersøgelser, der skal komme nærmere ind på det) at væksten i allergiske sygdomme i de tidligere øst-lande er firdoblet fra 1987 til 1998 - man mener, at denne stigning kan skyldes, at disse lande nu er under indflydelse af den ;quot;vestlige;quot; livsstil. Et andet sted, hvor man i dag sammenligner miljø og spisevaners indflydelse på udvikling af allergi, er i Grønland. Her er der sket et skift fra højt indtag af fiskeolier til en mere vestlig livsstil med meget mindre fisk. Sideløbende med dette skift i spisemønster kan man se en stigning i allergiforekomsten på Grønland.
Hygiejneteorien.
Hygiejneteorien er en almindeligt anerkendt teori, der samler de sidste mange års resultater af forskning i allergi. Den kan kort sammenskrives til:
Vi fjerner os mere og mere fra smittekilder og allergener - derved udfordrer vi ikke vores immunsystem, og derfor modnes immunsystemet ikke fuldstændigt, og risikoen for, at man får allergi, stiger. Mere konkret kan vi sige, at man tidligere havde næsten direkte kontakt med koen, og dens mælk blev ikke transporteret over lange afstande, men blev nærmest drukket ;quot;på stedet;quot;. Desuden var forarbejdningen af mælken minimal, sammenlignet med hvad vi gør ved råmælken i dag.
Fokus på bakterier i barnets tarm.
Et barns tarmsystem er sterilt ved fødslen. Derefter breder de bakterier barnet modtager fra omgivelserne sig langsomt men sikkert i tarmsystemet. Et modent immunsystem er i stand til at kende forskel på ;quot;venner;quot; (mad og pollen) eller ;quot;fjender;quot; (sygdomsfremkaldende organismer). En vigtig forudsætning for, at immunsystemet kan udvikles og kende forskel på venner og fjender er, at immunsystemet udsættes for en stor variation af mikroorganismer. Teorien er, at man altså ikke skal være overdrevent hygiejnisk - nogle forskere går så langt som til at foreslå, at man ved fødslen giver barnet en startdosis af forskellige bakterier. Til yderligere at understøtte dette postulat er der lavet 3 interessante undersøgelser:
en der viser, at når man sammenligner børn, der er opvokset i Estland og i Sverige, er der markant flere allergisk betingede lidelser i Sverige.
en der viser, at sammenligner man afføring fra børn med allergiske lidelser med raske børns, så har de allergiske børn en overvægt af coliforme- og stafylokok-bakterier i deres afføring.
en der viser, at bakteriesammensætningen i afføring fra børn i halvtredsernes Stokholm, svarer til bakteriesammensætningen i afføring fra børn fra Estland i dag.
Kostens effekt på udvikling af allergi
Der er, på baggrund af de nævnte undersøgelser, forskellige områder, der tiltrækker sig særlig opmærksomhed. Kostfibre og jern har hver for sig en effekt på bakteriefloraen i tarmen. Kostfibrene er normalt ikke fordøjelige i menneskets tarm, men kostfibre danner grundlag for ;quot;de gode bakteriestammer;quot; bifidobakterierne. Jern spiller en betydende rolle for bakterierne i tarmen. Jern kan have både en hæmmende og stimulerende effekt på bakteriers vækst. Fedt spiller en vigtig rolle i cellemembranernes indbyrdes kommunikation og de forskellige fedtsyrer har betydning for, hvordan immuncellerne reagerer på forskellige påvirkninger. Af særlig interesse for immunsystemet er de såkaldt n-3 fedtsyrer (fiskeolie) - man mener nu, at de medvirker til en hurtigere modning af immunsystemet. Så får et spædbarn fiskeolie ser det ud til at immunsystemet modnes hurtigere hos dette barn.
Et kompliceret puslespil
På nuværende tidspunkt kan man sige, at der er visse tråde, der er ved at samle sig til et mønster, men det er endnu alt for tidligt at sige, at nu har vi et samlet overblik over allergiens gåde. Samspillet mellem mange af de nævnte faktorer er så svære at overskue. Derfor vil der endnu gå mange år, før det er muligt at give flere helt klare anbefalinger om, hvordan man skal navigere når man vil forebyggeat børn udvikler allergi.
Kilde:S. B. Pedersen et.al., Miljø og Sundhed nr. 31, september 2006
 |