madsiden - efterår

Fødevareallergikeres informationsbehov


Patienter eller forældre til børn med fødevareallergi har helt naturligt en række spørgsmål til, hvordan de skal håndtere fødevareallergi. 

Livskvaliteten er ofte meget reduceret i familier med en fødevareallergiker. 

Tit er det nødvendigt at begrænse sociale aktiviteter, fordi det kan være vanskeligt eller helt umuligt at undgå, at fødevareallergikeren kommer i kontakt med allergiudløsende fødevarer. 

Noger andet, der forringer livskvaliteten er den uro og angst, der følger med, når man selv eller ens barn har fødevareallergi. Man kan aldrig helt slippe tanken om, at der er noget, der kan gå galt, når udenforstående er involveret i tilberedning af mad til fødevareallergikeren. Måske har man dårlige erfaringer, fordi der tidligere er sket uheld, så der er kommet en allergisk reaktion. 

Omgivelserne har ofte en opfattelse af, at man overreagerer - og denne mangel på forståelse medfører, at man konstant føler sig i forsvarsposition. I sidste ende drejer det sig om, at man som forældre eller fødevareallergiker ønsker at undgå anfald.

Usikkerheden og den manglende forståelse medfører på længere sigt en risiko for, at man enten isolerer sig eller bliver holdt ude fra at deltage i socialt samvær enten i familien eller blandt venner og bekendte.

Det store problem er, at man som familie med fødevareallergi måske kan føle, at man står helt alene med problemerne selv om der i virkeligheden er mange i samme situation. Da fødevareallergi er relativt sjældent kan det være svært at etablere velfungerende netværk til erfaringsudveksling.

For en lille gruppe af fødevareallergikere er reaktionerne så alvorlige, at lægen skønner det nødvendigt, at man altid har en Epi-pen på sig. Det er i den forbindelse nødvendigt, at man som patient har lært, hvordan man anvender Epi-pennen og føler sig sikker, hvis man pludselig står i en alvorlig situation. Der er en række videoer på nettet, der viser, hvordan man bruger Epi-pen. Astma-Allergi Danmark henviser til denne demonstration .

Følelsen af at være alene med problemerne og at føle sig usikker på, hvordan man i alvorlige situationer giver førstehjælp peger på, at der kan være et uopfyldt behov for mere formaliseret uddannelse af familier med fødevareallergi. Det skal ikke kun begrænse sig til basisfamilien men også bredes ud til at omfatte bedsteforældre og venner og bekendte man hyppigt omgås. Der er meget at vinde ved, at omgangskredsen er bekendt med, hvordan en begyndende anafylaktisk reaktion ser ud, og hvordan man i givet fald skal reagere. Daginstitution og skole bør også inddrages i et eventuelt uddannelsesprogram.