Astmabehandlingsstrategier
Man ved, at luftvejensinflammation spiller en central rolle ved astma, og da langsigtet kontrol af astma hovedsagelig er baseret p√• anti-inflammatoriske l√¶gemidler, b√łr en sammenligning af forskellige medicinske behandlingsstrategier for at opn√• effektiv astmakontrol omfatte en vurdering af luftvejene.

P√• nuv√¶rende tidspunkt er der f√• fors√łg, der inddrager unders√łgelser af bet√¶ndelsestilstanden(inflammationene) i et astmabehandlingsforl√łb. √Örsagen er, at man skal foretage unders√łgelser nede i lungerne, hvilket er meget besv√¶rligt og ubehageligt for patienten. Man fors√łger i stedet at finde forskellige biomark√łrer, s√• man p√• baggrund af analyse af ud√•ndingsluften, sekret fra luftvejene eller ved blodpr√łver mere sk√•nsomt kan vurdere, hvor udbredt bet√¶ndelsestilstanden i lungerne er. Ved astma er et af problemerne, at man ved underbehandling kan risikere at lungerne forandrer sig (remodelling), med det resultat at patienten f√•r flere og sv√¶rere symptomer, en forringet lungefunktion og en nedsat effekt af medicinen.

Det er n√łdvendigt med yderligere unders√łgelser for at kunne dokumentere sammenh√¶ngen mellem kronisk lufvejsinflammation og √¶ndringerne i lungev√¶vet. De fleste fors√łg er kortvarige og det g√łr det sv√¶rt at fastsl√• hvilken betydning ubehandlet luftvejsinfammation har p√• udviklingen af astma, og hvor alvorligt sygdommen udvikler sig. Det er derfor n√łdvendigt at gennemf√łre fors√łg, der varer l√¶ngere, og hvor man anvender biomark√łrer, der er relevante ved astma.

Det siger sig selv, at det er vanskeligt at foresl√• en ‚Äúrigtig‚ÄĚ astmabehandlingsstrategi fordi:

1.man ikke i kliniske fors√łg systematisk har unders√łgt behandlingens effekt p√• luftvejinflammationen.
2.man ikke på nuværende tidspunkt ved nok om sammenhængen mellem kroninsk luftvejsinflammation og ændringer i luftvejene ( airway remodelling).
3.kliniske fors√łg ved astmabehandling normalt er baseret p√• symptombehandling og lungefunktionsm√•ling. Fors√łgene er for korte til at vurdere den antiinflammatoriske effekt ved astma.

4.astma er en kompleks sygdom, hvor patienterne kan opdeles i undergrupper hver med deres specielle behandlingsbehov. Det betyder, at selv om patienterne har ens symptomer skal de måske tilbydes forskellige behandlingsstrategier.

Selvom to store unders√łgelser har antydet, at anfaldsmedicin er tilstr√¶kkelig til at visse patienter med mild vedvarende astma opn√•r en udm√¶rket astmakontrol m√•lt p√• symptomforbedring og lungefunktionsm√•ling, s√• rejses der tvivl i det ene studie. √Örsagen er, at man ikke kan dokumentere om en vedligeholdelsesbehandling og en anfaldsbehandling er sammenlignelige, n√•r man ser p√• virkningen p√• selve luftvvejsinflammationen.

Desuden har et finsk studie p√• b√łrn med mild vedvarende astma vist, at vedligeholdelsesbehandling med inhalatinonsbehandling med cortikosteroider, reducerer antallet af tilbagefald sammenlignet med en behandlingsstrategi baseret p√• anfaldsmedicin. Der er p√• nuv√¶rende tidspunkt ikke tilstr√¶kkelige data til at √¶ndre p√• de nuv√¶rende anbefalinger for astmabehandling.

Der er dog et stort behov for at f√• afd√¶kket de forskellige undergruppers specielle medicineringsbehov. For mere pr√¶cist at kunne vurdere disse behov er det n√łdvendigt med unders√łgelsesmetoder, der pr√¶cist kan vurdere, dels hvilken effekt underbehandlet astma har p√• luftvejene, og dels hvilken effekt vedligeholdelsesbehandling har sammenlignet med anfaldsbehandling. Ther Adv Resp Dis.¬†2009;3(4):175-191