Astma hos små børn
Astma er en sygdom, hvor lungerne er ramt af en kronisk inflammation. Inflammationen får luftvejene til at hyperreagere, hvilket viser sig ved hvæsende vejrtrækning, hoste og kortåndethed.

Det, man forsøger at opnå ved astmabehandling, er derfor at begrænse inflammationen. I dag er den hyppigst anvendte medicin da også inhalation af corticosteroider, som netop er inflammtionshæmmende.

I dag hælder man til tidlig indgriben overfor astma og jo tidligere man kan gribe ind desto bedre astmakontrol og desto bedre prognose. Set i lyset af at astma er en kronisk sygdom, og at astma kan medføre lungeforandringer, giver det god mening at begynde astmabehandling/forebyggelse tidligt for at sikre langtidseffekt .

Mange undersøgelser har vist, at tidlig indgriben overfor astma medfører forbedrede resultater på langt sigt. Dette står i kontrast til, at i grupper, hvor man har grebet senere ind, ser man alligevel en forbedring i lungefunktionen, så der til sidst ikke længere er forskel på resultaterne mellem grupper hvor man greb tidligt ind, eller hvor man greb senere ind.

Der er to overvejelser, man skal gøre sig ved vurderingen af disse undersøgelser:
Der er ikke i dag nogen enkle og nemme undersøgelser til vurdering af inflammationen i de angrebne lunger. Undersøgelsernes resultater bygger derfor på lungefunktionstest eller på spørgeskemaundersøgelser.

Der er ikke studier, der har fulgt børn længe nok til at kunne vurdere den faktiske effekt af tidlig indsats. Det er ikke umiddelbart muligt at overføre resultaterne fra tidlig indsats blandt ældre astmatikere og direkte bruge disse erfaringer ved astmabehandling hos børn. Derfor er der en vis tilbageholdenhed ved behandling af astma hos børn – man mangler viden om konsekvenserne ved langtidsbehandlig af astma. Der er flere årsager til at være forsigtig ved behandlingen af børn med astma:
For det første ved man i dag ikke nok om de mekanismer, der forårsager ændringer i lungvævet, især ikke hos mindre børn. Lungeforandringerne viser sig ved fortykning af lungevæggene og spiller måske en vigtig rolle i udviklingen af sygdommen. Derfor er det vigtigt at vide, hvor tidligt disse forandringer i lungerne opstår.

For det andet er der mange forskellige undergrupper af hvæsende vejrtrækning blandt førskolebørn. Man ved, at en del børn, der har haft hvæsende vejrtrækning, ikke længere har symptomer, når de fylder 3 år. Man ved også, at en anden gruppe – de ikke atopiske børn med hvæsende vejrtrækning ikke længere har symptomer, når de bliver omkring 13 år. Dette gør det vanskeligt at vide præcist, hvem man skal inkludere i en undersøgelse af tidlig indsats mod astma. Det betyder, at børn med kronisk astma er en minoritet blandt børn med hvæsende vejrtrækning. Det, der mangler, er sikre metoder til at finde de børn, der er i højrisiko for at få astma.

For det tredje foretrækker børnelæger at fokusere på forebyggelse og finde ud af, hvor langt man kan komme med sanering af hjem og omgivelser, inden man griber til medicinering. Det er derfor vanskeligt at opsætte kliniske undersøgelser blandt børn med astma, der primært fokuserer på medicinering og effekten på lungevævets udvikling.