Astma hos sm√• b√łrn
Astma er en sygdom, hvor lungerne er ramt af en kronisk inflammation. Inflammationen får luftvejene til at hyperreagere, hvilket viser sig ved hvæsende vejrtrækning, hoste og kortåndethed.

Det, man fors√łger at opn√• ved astmabehandling, er derfor at begr√¶nse inflammationen. I dag er den hyppigst anvendte medicin da ogs√• inhalation af corticosteroider, som netop er inflammtionsh√¶mmende.

I dag h√¶lder man til tidlig indgriben overfor astma og jo tidligere man kan gribe ind desto bedre astmakontrol og desto bedre prognose. Set i lyset af at astma er en kronisk sygdom, og at astma kan medf√łre lungeforandringer, giver det god mening at begynde astmabehandling/forebyggelse tidligt for at sikre langtidseffekt .

Mange unders√łgelser har vist, at tidlig indgriben overfor astma medf√łrer forbedrede resultater p√• langt sigt. Dette st√•r i kontrast til, at i grupper, hvor man har grebet senere ind, ser man alligevel en forbedring i lungefunktionen, s√• der til sidst ikke l√¶ngere er forskel p√• resultaterne mellem grupper hvor man greb tidligt ind, eller hvor man greb senere ind.

Der er to overvejelser, man skal g√łre sig ved vurderingen af disse unders√łgelser:
Der er ikke i dag nogen enkle og nemme unders√łgelser til vurdering af inflammationen i de angrebne lunger. Unders√łgelsernes resultater bygger derfor p√• lungefunktionstest eller p√• sp√łrgeskemaunders√łgelser.

Der er ikke studier, der har fulgt b√łrn l√¶nge nok til at kunne vurdere den faktiske effekt af tidlig indsats. Det er ikke umiddelbart muligt at overf√łre resultaterne fra tidlig indsats blandt √¶ldre astmatikere og direkte bruge disse erfaringer ved astmabehandling hos b√łrn. Derfor er der en vis tilbageholdenhed ved behandling af astma hos b√łrn ‚Äď man mangler viden om konsekvenserne ved langtidsbehandlig af astma. Der er flere √•rsager til at v√¶re forsigtig ved behandlingen af b√łrn med astma:
For det f√łrste ved man i dag ikke nok om de mekanismer, der for√•rsager √¶ndringer i lungv√¶vet, is√¶r ikke hos mindre b√łrn. Lungeforandringerne viser sig ved fortykning af lungev√¶ggene og spiller m√•ske en vigtig rolle i udviklingen af sygdommen. Derfor er det vigtigt at vide, hvor tidligt disse forandringer i lungerne opst√•r.

For det andet er der mange forskellige undergrupper af hv√¶sende vejrtr√¶kning blandt f√łrskoleb√łrn. Man ved, at en del b√łrn, der har haft hv√¶sende vejrtr√¶kning, ikke l√¶ngere har symptomer, n√•r de fylder 3 √•r. Man ved ogs√•, at en anden gruppe ‚Äď de ikke atopiske b√łrn med hv√¶sende vejrtr√¶kning ikke l√¶ngere har symptomer, n√•r de bliver omkring 13 √•r. Dette g√łr det vanskeligt at vide pr√¶cist, hvem man skal inkludere i en unders√łgelse af tidlig indsats mod astma. Det betyder, at b√łrn med kronisk astma er en minoritet blandt b√łrn med hv√¶sende vejrtr√¶kning. Det, der mangler, er sikre metoder til at finde de b√łrn, der er i h√łjrisiko for at f√• astma.

For det tredje foretr√¶kker b√łrnel√¶ger at fokusere p√• forebyggelse og finde ud af, hvor langt man kan komme med sanering af hjem og omgivelser, inden man griber til medicinering. Det er derfor vanskeligt at ops√¶tte kliniske unders√łgelser blandt b√łrn med astma, der prim√¶rt fokuserer p√• medicinering og effekten p√• lungev√¶vets udvikling.