Antallet af allergikere vil ramme 1.7 millioner i 2020
Antallet af allergikere og astmatikere udvikler sig dramatisk. I 2020 forventer Statens institut for Folkesundhed at 1,7 millioner har udviklet allergi og over 400.000 lider af astma.

Der kan være mange grunde til dette – klima, hygiejne og vores hang til at leve næsten hele vores liv indendørs. Men det virkelig foruroligende er samfundets (ned)prioritering af denne enorme byrde. Økonomisk er der sygedage og medicinudgifter – menneskeligt er der et liv med elendig livskvalitet enten periodisk i forbindelse med pollen eller jævnt hen over hele året.

For flere år siden valgte man fra politisk hold at nedlægge allergispecialet. Det på trods af viden om den allergi-eksplosion, der var i gang i hele den vestlige verden. Kan man forestille sig, at den ekspertise, som dengang blev nedlagt, nu mangler til planlægning af målrettede allergiforebyggende tiltag?

I dag ser det ud til, at allergi og astma primært behandles af den praktiserende læge – hvilket ikke nødvendigvis dårligt, men der publiceres ikke mange artikler om allergi af praktiserende læger. Derfor må et lægefagligt speciale, der tager sig af de alvorligt syge patienter udgøre en bedre mulighed for at samle relevant viden på kortere tid. Speciallægerne har mulighed for at samle data fra hele landet, og derved være i stand til at tilrettelægge optimale behandlings- og forebyggelsesstrategier.

Samfundsøkonomisk er der altid gevinster ved en forebyggende indsats overfor hyppigt forekommende, behandlingskrævende sygdomme. Allergi er en sygdom, der normalt ikke er dødelig, men patienten har det dårligt i kortere eller længere tid – men lærer tit at leve med en voldsomt forringet livskvalitet. Konsekvenserne i form at nedsat effektivitet og sygedage tager man ikke med i samfundets regnestykke. Derfor er allergi en sygdom, der er nem at nedprioritere. Hele forebyggelsesindsatsen ligger i dag på de praktiserende lægers skuldre og hos patienterne selv.