Sm√•b√łrn med astma

Hvordan viser astma sig hos sm√•b√łrn?

Astma er en sygdom, hvor luftvejene forsn√¶vres, og der dannes slim i luftr√łrene. Som regel er disse reaktioner forbig√•ende, men barnet lider af hurtig vejrtr√¶kning, vejrtr√¶kningsbesv√¶r og andre symptomer. Ved alvorlige astmaanfald kan det v√¶re n√łdvendigt ,at f√• akut l√¶gehj√¶lp for at sikre normal vejrtr√¶kning.

P√• trods af de store menneskelige og √łkonomiske omkostninger, er der stadig meget vi ikke ved om, hvad der for√•rsager astma, og hvordan vi effektivt kan forebygge udvikling af astma.

Hvad udl√łser astma?
I vores milj√ł findes der en lang r√¶kke faktorer, der kan udl√łse et astmaanfald:
Kold luft
Allergener
Husst√łvmider
Skimmel
Dyreskæl
Pollen
Visse typer virusinfektioner

Anfald kan ogs√• udl√łses af anstrengelse, gr√•d og latter.
Hvad der udl√łser et astmaanfald er forskelligt fra person til person
N√•r man tr√¶kker vejret, bev√¶ger luften sig gennem n√¶se eller mund ned gennem luftr√łret til bronkierne. Disse deler sig hele tiden i to, og de finere af disse delingssteder hedder bronkioler. Is√¶r bronkierne og bronkiolerne bliver p√•virket, n√•r man f√•r astma.

Astmaforl√łbet:
Allergener bliver indåndet, og luften bliver trukket ned i de nedre luftveje.
Her opstår der en inflammation - en reaktion, hvor vævet i luftvejene hæver og luftvejene afgiver slim.
Dette medf√łrer, at luften ikke l√¶ngere frit kan bev√¶ge sig op og ned i lungerne.
Reaktionen er en pibende og anstrengt vejrtrækning.

Hvorfor er nogle b√łrn og sp√¶db√łrn mere udsat for at f√• astma?
Astmareaktionen, der lige er beskrevet, opleves egentlig af alle til et vist punkt. Vore luftveje reagerer helt naturlig ved ‚Äúat sn√łre sig sammen‚ÄĚ, n√•r vi uds√¶ttes for irriterende stoffer bl.a. st√łv, skimmel og st√¶rke lugte.

Astmatikerens luftveje er til geng√¶ld hyperreaktive. Dette medf√łrer, at de overreagerer p√• faktorer i milj√łet. For personer, der ikke lider af astma, er disse faktorer blot lidt irriterende .

På nuværende tidspunkt er vi ikke klar over, hvad der fremkalder astma. Forskning har vist,
at der er et arvelig aspekt,
at en specifik allergi i barndommen eller
forældres rygning under graviditeten
er med til at √łge sandsynligheden for, at barnet udvikler astma tidligt i livet.

En af de almindeligste √•rsager, til astma hos b√łrn under 5 √•r, er en virus i luftvejene. Selv om b√•de voksne og b√łrn tit er udsat for luftvejsinfektioner, er b√łrn mere udsat for disse og hos b√łrn i f√łrskolealderen kan virusinfektioner v√¶re en pestilens.

Astma hos b√łrn
Hvordan adskiller astma hos b√łrn sig fra astma hos voksne?
Sm√• b√łrns luftveje er sn√¶vrere. Faktisk er b√łrns luftveje s√• sm√•/sn√¶vre at selv mindre blokeringer, for√•rsaget af virusinfektioner, kan g√łre vejrtr√¶kningen s√¶rdeles vanskelig for barnet.

Er det astma?
Astmasymptomer kan forveksles med symptomer fra andre sygdomme:
Strubehoste
Bronkitis
Strubelågsbetændelse
Virusinfektioner
Reflux
Fremmedlegemer, som er kommet i barnets luftveje

Tegn p√• astma hos sm√•b√łrn:
Hv√¶sende/pibende vejrtr√¶kning eller vejrtr√¶kningfrekvensen er √łget 50% over det normale

Normal vejrtrækningsfrekvens:
Nyf√łdte 30-60 √•ndedrag/minut
Fra 1 årsalderen 20-40 åndedrag/minut
Fra 2 årsalderen 20-30 åndedrag/minut
Hvæsende eller gispende vejrtrækning ved normal aktivitet
D√łsighed, manglende interesse for almindelige eller favoritaktiviteter
Besvær med at die eller spise
Gr√•d lyder bl√łdere, anderledes

For√¶ldre kan v√¶re usikre p√•, at symptomerne bliver alvorligere, s√• alvorlige at det bliver n√łdvendigt med l√¶gebehandling. De f√łlgende symptomer b√łr medf√łre, at man straks kontakter l√¶ge:

Vejrtr√¶kningfrekvensen er √łget 50% over det normale
Besv√¶r med at die eller spise og som f√łrer til, at barnet afviser at spise i det hele taget
Cyanose - barnet er meget bleg, bl√•lig ansigtskul√łr, bl√•lige l√¶ber og fingernegle
Hurtige n√¶sefl√łjs bev√¶gelser
Ribben eller mave bevæger sig dybt og hurtigt (tegn på mangel på tilstrækkelig ilt)
Udspilet brystkasse som ikke slapper af ved udånding
Ingen genkendelse af eller respons overfor forældrene


Hvordan diagnostiserer l√¶gen astma hos sp√¶db√łrn?
Hos sm√• b√łrn uden sprog er det meget sv√¶rt at stille en korrekt diagnose. Det er derfor vigtigt, at for√¶ldre til astmab√łrn fort√¶ller deres l√¶ge, hvis der allerede er allergiske sygdomme i familien.

Desuden er det vigtigt, grundigt at fortælle om
barnets almindelige opf√łrsel og adf√¶rd,
hvordan vejrtrækningen er og
hvis der skulle v√¶re reaktioner p√• forskellige f√łdevarer barnet spiser og
i det hele taget, om man har mistanke om andre allergiudl√łsende faktorer.

Lungefunktionstest er det oftest umuligt at foretage hos sm√• b√łrn, i stedet vil l√¶gen m√•ske unders√łge, hvordan barnet reagerer p√• medicin, der vides at forbedre vejrtr√¶kningen. I nogle tilf√¶lde vil l√¶gen samle information via r√łntgenundes√łgelse af lungerne samt blodpr√łver og evt. allergitest.

Hvad kan man selv g√łre for at reducere barnets astmasymptomer?
Man kan reducere astmasymptomer ved at begr√¶nse omfanget af mulige udl√łsende faktorer - is√¶r i hjemmet.
Is√¶r sovev√¶relset er det vigtigt, at have opm√¶rksomhed omkring. Nogle b√łrn kan v√¶re p√• deres v√¶relse i op til 12-18 timer p√• et d√łgn.
Brug allergent√¶tte betr√¶k p√• sengen for at reducere husst√łvmide allergener.
Vask senget√łjet hver uge ved temperaturer ved mindst 60o.
Vask dyner, puder og evt. rullemadras hver 3. måned ved 60.
Skal der v√¶re t√¶pper p√• gulvet, s√• anvend l√łse t√¶pper, det er muligt at vaske.
St√łvsug mindst 1 gang om ugen. St√łvsugeren skal have HEPA filter
Forbyd husdyr i hjemmet.
Forbyd rygning i hjemmet

Det tyder på, at amning kan forebygge udvikling af eksem og allergi. Desværre er der ikke tegn på, at amning også kan forebygge astma.

Har den ene eller begge for√¶ldre allergi, eller mist√¶nker man at barnet er allergisk, er det en klog beslutning at introducere nye f√łdevarer langsomt og opm√¶rksomt. Det er vigtigt at holde √łje med, om der evt. opst√•r reaktioner p√• nye f√łdevarer. Dog skal man ikke fjerne madvarer fra barnets kost, uden at have r√•df√łrt sig med l√¶gen.
En r√¶kke af f√łdevarer er kendt for at v√¶re s√¶rlig tilb√łjelige til at kunne give reaktioner i barndommen:
Mejeriprodukter
Soya
Fisk
Skaldyr
Hvedprodukter
Æg
Peanuts er blevet et tiltagende problem også i Danmark.
Det er meget vigtigt, at læse deklarationerne på færdigretter og andre færdigtilberedte madvarer, så man kan undgå allergifremkaldende ingredienser.

Kan b√łrn vokse sig fra astma?
Ca. 50% af b√łrn med astma vokser sig tilsyneladende fra deres sygdom. Har man en gang udviklet hyperreaktive luftveje, forbliver de s√•dan resten af livet - astmasymptomerne √¶ndrer sig hele tiden med forv√¶rring og forbedring, der veksler. Efterh√•nden som barnets luftveje modnes, modst√•r de bedre luftvejsinflammation og irritanter, og dette medf√łrer at astmasymptomerne bliver lettere at h√•ndtere. Desv√¶rre vil halvdelen af de b√łrn, der oplever, at deres astma ‚Äúforsvinder‚ÄĚ i ungdommen, finde ud af at astmaen vender tilbage, n√•r de bliver 30 til 40 √•r. Det er ikke muligt i dag, at forudsige, hvem der vil f√• astma, n√•r de bliver √¶ldre. Det kan m√•ske v√¶re nye faktorer i milj√łet, der pludselig aktiverer astmaen igen. Har dit barn astma, er det vigtigt at have anfaldsmedicin ved h√•nden, selv om symptomerne optr√¶der sj√¶ldent.
Husk at v√¶re opm√¶rksom p√• udl√łbsdatoen.

Astma hos b√łrn
Tips til for√¶ldre med astmab√łrn
N√•r et sp√¶dbarn har en kronisk sygdom, kan for√¶ldrene virkelig blive belastet til det yderste i deres fors√łg p√• at passe deres syge barn. S√• t√¶nk over f√łlgende:
Lær advarselstegnene på alvorlig astma at kende hos netop dit barn.
Arbejd sammen med l√¶gen om at udvikle en astmabehandlingsplan. Planen skal bl.a. fokusere p√•, hvad man skal g√łre n√•r astmasymptomerne bliver v√¶rre. Desuden skal man kunne vurdere, hvorn√•r det er n√łdvendigt, at k√łre til l√¶ge/p√• skadestue for at f√• symptomerne under kontrol.

F√łlg planen hver dag. Afvig ikke fra planen med mindre, det er efter aftale med l√¶gen. Selv om symptomerne er v√¶k, s√• fasthold planen indtil I har diskuteret eventuelle √¶ndringer med l√¶gen.

S√łrg for at kunne komme til j√¶vnlige kontroller hos l√¶gen, det vil v√¶re med til at holde nerv√łsitet hos jer som for√¶ldre p√• afstand.
L√¶r dit barn at fort√¶lle dig, n√•r det ikke f√łler sig tilpas.
Udarbejd en katastrofeplan i tilfælde af et alvorligt astmaanfald.
Hvilken skadestue kan I komme til hurtigt?
Hav altid telefonnummer med til lægevagt/skadestue ved hånden


Alle disse forholdsregler kan være med til, at give en tryggere hverdag, med overskud til at koncentrere sig om andre sider af tilværelsen end astmaen.