Græs
Atopi og arvelighed.
Det er velkendt, at hvis begge forældre har atopi, har deres børn en øget risiko for også at udvikle atopi. I et amerikansk studie har man undersøgt denne sammenhæng grundigere, idet man ønskede at finde ud af, om der var en sammenhæng mellem sygdomsmønsteret hos forældrene, og risikoen for at barnet efterfølgende udviklede atopi. Sygdomsmønsteret blev karakteriseret som enten vedvarende eller forbigående, alt efter om forælderen havde oplevet et enkelt astmaanfald eller stadig havde astma. I vurderingen af sygdomsmønsteret indgik også en registrering af, om forælderen havde fået sygdommen tidligt eller sent i deres liv.

Forskerne mente med denne viden at kunne fastslå mere specifikt, om der er forskel på atopi - en viden man mangler dokumentation for i dag. Man ønskede at kunne fastslå, om det at forældre tidligt havde fået astma og stadig havde det, gav barnet en større risiko for at udvikle astma/atopi.

Det er bevist gentagne gange, at hvis forældre har atopi, er der en større risiko for at deres barn får atopi. Dette studie belyser, at der især er en sammenhæng mellem faderens sygdomshistorie (især mht. astma) og risikoen for at barnet får atopi.

Desuden slår undersøgelsen fast, at når faderens atopi startede tidligt i livet og stadig eksisterer, er barnets risiko for at udvikle atopi større, end når faderen havde fået atopi senere i livet.

Forskerne i undersøgelsen mener, at denne viden er vigtig, når man vil forsøge at opdele atopi i forskellige typer. Nogle er mere alvorlige og nedarves lettere end andre. Desuden antydes det, at atopi sent i forældrenes liv er opstået som følge af miljøpåvirkninger og ikke udsætter barnet for den samme alvorlige risiko for at udvikle atopi.
J. Allergy Clin. Immunol 2004;114:1046-50.