BiIBrombaer

Insektstik og behandling af allergiske reaktioner
Amerikanske allergiorganisationer har samlet de vigtigste råd om behandling af allergi overfor insektstik i en vejledning:

  • Personer, der er blevet stukket og som har haft en systemisk reaktion (en reaktion der påvirker kroppen ud over den rødme og hævelse, der normalt ses), har en større risiko for senere at få alvorlige reaktioner. Allergivaccination kan reducere risikoen betydeligt.
  • Akutte reaktioner bør behandles baseret på symptomerne:
    • Akutte reaktioner fra kroppen bør behandles som enhver anden anafylaktisk reaktion med adrenalin (EPI Pen), anden støttende behandling og transport til Skadestue. Symptomerne, man bør være opmærksom på, er trykken for brystet, vejrtrækningsbesvær, hævelser/ødemer af tunge, hals, næse og læber, svimmelhed og bevidsløshed. Tilstanden kan kompliceres af chock og hjertesvigt.
    • Hos patienter, der tidligere kun har oplevet hudreaktioner, er der erfaring for, at antihistaminer og observation er en tilstrækkelig indsats til at starte med.
    • Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at kun behandling med adrenalin kan reducere alvorlige reaktioner.
    • Ved udbredte lokale reaktioner (omkring stikstedet) er behandlingen antihistaminer og kolde forbindinger. (Ved alvorlige tilfælde kan man overveje tabletbehandling med kortikosteroider. Antibiotika er sjældent  nødvendigt.)
  • Patienter, der har haft en systemisk reaktion, bør henvises til en allergispecialist. Det gælder særligt for patienter der:
    • har brug for yderligere information om risiko, forebyggelse og beredskab (EPI-pen, antihistaminer).
    • lider af anden sygdom, f.eks højt blodtryk eller lungesygdom eller anvender medicin, som evt. kan have negativ effekt på reaktionerne af insektstik.
    • har brug for en mere detaljeret information eller yderligere allergitest.

  • Patienter, der har haft en reaktion på insektstik, bør/skal:
    • have information om, hvordan man bedst undgår at blive stukket af insekter.
    • have adrenalin (EPI pen) på sig og være up to date med hensyn til anvendelsen. Desuden skal patienten have en opdateret viden om hvilke symptomer, der skal udløse førstehjælp med EPI pennen. 
    • være testet for IgE reaktioner efter insektstik 
    • opfordres til at få allergivaccination 
    • overveje at have en SOS-kapsel (http://www.allergiskhverdag.dk/arkiv/index.php?mod=soegning&ID=231) på sig 
  • Før man griber til allergivaccination skal patienterne testes for overfølsomhed for stikkende insekter, og man skal overveje følgende:
    • Undtagen i helt specielle situationer er det nok at foretage en hudpriktest, når man skal bedømme sværhedsgraden af den allergiske reaktion (venom-specifik IgE) på insektgiften. 
    • Patienter, der har haft en alvorlig allergisk reaktion, men som efter 6 uger testes igen med et negativt resultat, bør undersøges grundigere med yderligere laboratorietests. 
    • Om der er et misforhold mellem resultaterne af hudpriktest og blodprøver og graden af reaktion på insektstik. 
  • Allergivaccination anbefales til alle, der har haft en systemisk reaktion på insektstik og som er testet positiv for insekt-allergener  - når man tager følgende i betragtning:
    • allergivaccination er ikke nødvendig til børn under 16 år, som alene har haft systemiske hudreaktioner uden yderligere systemiske reaktioner 
    • Man diskuterer stadig, om det er nødvendigt at vaccinationsbehandle voksne, der alene har haft lokal hudreaktion efter insektstik. 
    • For det meste er allergivaccination ikke nødvendig til patienter, der alene reagerer med lokal, udbredt reaktion på insektstik. Men patienter, der hyppigt bliver stukket og hvor stik ikke er til at undgå (Biavler), kan evt. komme i betragtning til allergivaccinationsbehandling for insektstik. 
  • Allergivaccination mod insektstikallergi skal normalt fortsætte i 3 til 5 år, når den først er sat igang. Herefter er det sikkert at stoppe behandlingen - men der er set eksempler på personer, der har haft brug for at blive vaccineret i længere tid - nogle endda livslangt fordi de har en særlig høj risiko: 
    • Højrisikofaktorer omfatter livstruende reaktioner før man blev sat i behandling med allergivaccination og systemiske reaktioner under behandling med allergivaccination, allergi overfor honningbier, forhøjede laboratorieværdier, andre sygdomme og anden igangværende medicinsk behandling og endelig hyppig udsættelse for insektstik. 
    • Livskvalitet: hvilke begrænsninger sætter sygdommen -  og/eller angsten for at blive stukket - på hverdagsaktiviteter?

Gruppen af læger, der har skrevet vejledningen, peger på, at der stadig er områder, der skal udvikles: Bedre og sikrere diagnose og en bedre metode til at forudsige, hvem der - efter allergivaccination - stadig ikke er beskyttet. Kilde