forrige indlæg næste indlæg sidste indlæg

Nytårsfyrværkeri og ultrafine partikler

Ekspert ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet Steffen Loft vil ikke udelukke, at de høje koncentrationer af ultrafine partikler, der opstår bl.a. på Rådhuspladsen nytårs aften, kan udgøre en allergirisiko. Særligt følsomme personer kan få deres luftveje påvirket, og i visse tilfælde kan partiklerne måske også udløse astmaanfald. Kilde 1-1-2012


Høfebersymptomer reduceres i løbet af pollensæsonen

Hollandske forskere har undersøgt høfebersymptomer fra græspollen. Man ønskede at finde ud af om, der var forskel på symptomernes sværhedsgrad i begyndelsen af pollensæsonen sammenlignet med symptomerne i slutningen. Det viste sig, at symptomerne var lettere i slutningen af pollensæsonen. Forskerne fremhæver, at det er vigtig viden, der kan have en vis betydning bl.a. for planlægning og evaluering af kliniske studier af høfebermedicin. Kilde 29-12-2011


Allergivaccination - det er tid at gå i gang

Når pollenallergikere ønsker at blive allergivaccineret, er efteråret det bedste tidspunkt at påbegynde behandlingen. Så er man bedst dækket ind, når næste års pollensæsonen går i gang. Behandlingen er blevet gjort enklere, idet mange nu kan hjælpes med en tablet, der har samme gode effekt som injektionerne. Kilde. 14-11-2011 Læs også denne artikel på allergisk hverdag.