artikler om reng√łring

H√łjs√¶son for husst√łvmider
Omfanget af allergi relaterede sygdomme er gennem de seneste 50 √•r steget s√• voldsomt i hele den vestlige verden, at de efterh√•nden er blevet folkesygdomme. Alene i Danmark regner man med, at mindst en fjerdedel af befolkningen har en eller flere overf√łlsomhedssygdomme, og antallet er steget eksplosivt de seneste √•r. I en gennemsnitlig skoleklasse har hver 10. barn allergi.

Nogle har indtil nu negligeret disse sygdomme en smule, og for manges vedkommende ‚ÄĚl√¶rt at leve med‚ÄĚ symptomerne. Tendensen er heldigvis, at allergisygdommene i stigende grad behandles p√• lige fod med andre sygdomme. I USA er allergi den 6. mest almindelige √•rsag til udvikling af en kronisk sygdom.

De stoffer der udl√łser de allergiske reaktioner kaldes allergener. Eksempler p√• de mest almindelige inhalationsallergener er f.eks. pollen, husst√łvmider, skimmelsvampe, pelsdyr m.v. Derudover er en del mennesker allergiske overfor f.eks. planter, kosmetik, kemikalier, nikkel, madvarer, medicin, hvepse m.v.

Allergisygdomme medf√łrer, afh√¶ngigt af symptomernes sv√¶rhedsgrad, generel nedsat livskvalitet og kan give en del begr√¶nsninger i s√•vel fysisk som social livsudfoldelse. Den allergiske person m√• eventuelt undg√• at komme bestemte steder, oph√łre med sit arbejde eller bestemte fritidsaktiviteter, have et h√łjt antal sygedage m.v. Konsekvenserne kan let komme til at p√•virke ikke alene den p√•g√¶ldende allergiker, men ogs√• i nogen grad familiens dagligdag.

Husst√łvmideallergi
Husst√łvmideallergi er n√¶stefter pollenallergi den mest udbredte. Sygdommen medf√łrer generende symptomer som bl.a. l√łbende eller tilstoppet n√¶se, r√łde kl√łende √łjne, hoste eller m√•ske udsl√¶t og kl√łe. Symptomerne er som regel v√¶rst i l√łbet af natten og om morgenen, og kan let forveksles med almindelig snue eller h√łfeber. Selvom generne m√¶rkes hele √•ret, er det netop p√• denne √•rstid h√łjs√¶son for v√¶kst af husst√łvmider.

Det er vigtigt at forebygge og behandle allergi - f.eks. er husst√łvmideallergi en af de mest almindelige √•rsager til allergisk astma. S√•ledes kan der p√•vises allergi hos 80-90% af skoleb√łrn med lungesygdommen astma. Ved mistanke om husst√łvmideallergi, anbefales det at kontakte l√¶gen for n√¶rmere unders√łgelse.

Husst√łvmider er sm√• hvide 8-benede spindeldyr som normalt ikke kan ses med det blotte √łje da de m√•ler fra 0,1 til 0,6 mm. Det er aff√łringspartiklerne og dele af d√łde husst√łvmider, som for√•rsager de allergiske symptomer. Disse partikler er meget sm√• 0,005-0,04 mm, i sengest√łv endda ned til 0,001 mm. Ind√•nding af selv ganske f√• partikler kan hos sarte personer v√¶re nok til at vedligeholde allergisymptomerne.

Husst√łvmiderne beh√łver f√łde, varme og fugt for at trives og formere sig. F√łden best√•r af h√•r og kropssk√¶l, som findes til overflod i sengen, mens den n√łdvendige varme opn√•s ved 17-32 graders varme, alts√• normal indend√łrstemperatur. Eftersom husst√łvmiden optager vand direkte gennem huden er den helt afh√¶ngig af luftens fugtighed. Hvis fugtigheden i boligen overstiger 50%, formerer miderne sig, mens de trives bedst ved en relativ luftfugtighed p√• 70-80%. Omvendt har husst√łvmiderne meget sv√¶re eksistensvilk√•r hvis den relative luftfugtighed holdes under 45%.

Hvis man effektivt vil forebygge symptomerne, b√łr man derfor indledningsvis fors√łge at nedbringe luftfugtigheden i boligen. Det anbefales, at indarbejde fugtreducerende vaner, og foretage flere daglige udluftninger.

Herudover b√łr sovev√¶relset, og is√¶r selve sengemilj√łet, holdes helt fri for husst√łvmider. Koncentrationen af miderne er prim√¶rt knyttet til sovev√¶relset, og her is√¶r til sengemilj√łet, hvor der er optimale v√¶kstbetingelser med hensyn til fugt, f√łde, varme m.v. I hovedparten af danske boliger er midev√¶ksten i madrasser, hovedpuder og dyner, tilstr√¶kkelig h√łj til at give problemer for allergiske personer. Med tanke p√•, at der hver nat tilbringes mange timer i sengemilj√łet, er det derfor is√¶r her, at den prim√¶re forebyggende indsats skal s√¶ttes ind.

Hovedpuder, dyner og evt. rullemadrasser b√łr vaskes j√¶vnligt p√• 60 grader, da dette hver gang dr√¶ber miderne. Samtidig forsynes madrassen med et s√¶rligt allergibetr√¶k, som er uigennemtr√¶ngeligt for husst√łvmider. Man kan eventuelt ogs√• forsyne hovedpuder og dyner med allergibetr√¶k. Det er naturligvis en foruds√¶tning, at allergibetr√¶kket har dokumenterede produktegenskaber.

Den anbefalede fremgangsm√•de for forebyggelse mod husst√łvmider i sengemilj√łet, har vist sig at v√¶re yderst effektivt, og anbefales herhjemme de fleste speciall√¶ger og bl.a. af Astma-Allergi Forbundet. Senest har danske l√¶ger i en unders√łgelse dokumenteret, at ¬ĺ af de medvirkende b√łrn, kunne neds√¶tte deres forbrug af astmamedicin til mindst det halve niveau, alene ved at f√łlge anbefalingerne for forebyggelse.

Husst√łvmider tilintetg√łres ikke umiddelbart af kulde. De kan overleve ved lave temperaturer eller i t√łrre omgivelser, men de formerer sig ikke. De d√łr f√łrst efter et par uger ved nul grader eller efter nogle d√łgn ved ‚Äď18 grader. Rensning dr√¶ber husst√łvmiderne, men fjerner ikke de symptomfremkaldende allergener.

Der findes en del allergivenlige dyner, puder og madrasser p√• markedet, som if√łlge producenten begr√¶nser forekomsten af husst√łvmider i sengemilj√łet. Imidlertid er en begr√¶nsning ikke i sig selv tilstr√¶kkeligt. Det er derfor n√łdvendigt, enten at betr√¶kke s√•danne hovedpuder, dyner og madrasser med et husst√łvmidet√¶t allergibetr√¶k, eller alternativt vaske dem l√łbende p√• 60 grader. Herudover foreligger der normalt ikke klinisk dokumentation for produktegenskaberne.

Det anbefales at g√łre grundigt rent en gang om ugen. Forekomsten af husst√łvmider beror prim√¶rt p√• luftfugtigheden, og ikke utilstr√¶kkelig reng√łring. Derfor l√łser overdreven reng√łring ikke i sig selv problemet. Reng√łring er dog med til at forbedre indeklimaet, neds√¶tter m√¶ngden af st√łv, og frem for alt kan man derved fjerne ganske mange af de allergenpartikler som fremkalder den allergiske reaktion.

Intensiv st√łvsugning kan midlertidigt ogs√• medvirke til at nedbringe allergenm√¶ngden, men p√•virker kun i ringe grad antallet af levende husst√łvmider.