Astma og dieselos
Diesel-os er et stort problem for allergikere. Sent på sommeren 2002 var der en større debat om dette sundhedsproblem. Siden er debatten igen faldet til ro. Men der er alligevel grund til at tænke over problemstillingen, især hvis man er astmatiker. På det sidste er der fremkommet studier, der antyder at diesel-os kan gøre raske personer til astmatikere.
Der synes ikke at være den store uenighed om at diesel-os kan udløse astma. Partiklerne i diesel-os har muligvis samme egenskaber som phthalater i PVC. Allergenerne kan binde sig til disse partikler og partiklerne virker så som forstærkere, når partiklen og allergenet kommer ind i kroppen. Derved opstår der astmaanfald ved lavere koncentrationer af allergenet, end man normalt ville reagere på.
Det forskerne ikke kan få til at passe, er at der i Indien og Østeuropa er høje koncentrationer af bl.a. diesel-os og anden forurening, uden man derfor ser en forøget forekomst af astma eller allergier. En ny artikel fra "Nature" tyder på, at diesel-os kan øve en negativ indflydelse på immunsystemet, så dieselpartikler er i stand til at få immunsystemet til at reagere med astmaanfald. Forskerne mener, at dieselpartikler kan frigøre IgE, selv hos raske personer. Men der er endnu en del usikkerhed om disse resultater.
En meget vigtig årsag til at stadig flere forskere interesserer sig for diesel, er den tiltagende forurening fra dieselbiler. Årsagen er at stadig flere biler også privatbiler bliver udstyret med dieselmotorer. Et af flere forslag til begrænsning af forureningen fra dieselbiler, har været at forsyne last- og personbiler med filtre.
Igennem tiden er det blevet vist, at der er en sammenhæng mellem øget trafik, især af dieselbiler, og den øgede forekomst af astmaanfald. Et af de efterhånden klassiske eksempler er fra Olympiaden i Atlanta, hvor man af sikkerhedshensyn reducerede trafikken i byen. Derefter opdagede man, at antallet af astmaanfald faldt markant.
Når man skal overveje et job, skal man også tage hensyn til denne risikofaktor ved storbyerne. Det vil være klogt, at undgå at skulle cykle i en tæt trafikeret storby. Ligesom det heller ikke vil være hensigtsmæssigt, at være ansat udendørs, som gartner, vejarbejder betjent eller lignende.
Sammenfattende kan det siges, at man i dag ved, at diesel-os påvirker astmatikere så de får anfald. Man undersøger nu om diesel kan påvirke raske, så de udvikler astma. Dette er endnu ikke vist, men der er en antydning i en nyligt offentliggjort artikel fra Nature. Endelig kan det være, at diesel kan fungere som "forstærker" for eventuelle allergener, astmatikere i forvejen reagerer på. Konsekvensen er, at astmatikeren kan få astmaanfald udløst ved mindre mængder af allergener, end de normalt reagerer på.
Diesel-os er et stort problem for allergikere. Sent på sommeren 2002 var der en større debat om dette sundhedsproblem. Siden er debatten igen faldet til ro. Men der er alligevel grund til at tænke over problemstillingen, især hvis man er astmatiker. På det sidste er der fremkommet studier, der antyder at diesel-os kan gøre raske personer til astmatikere.
Der synes ikke at være den store uenighed om at diesel-os kan udløse astma. Partiklerne i diesel-os har muligvis samme egenskaber som phthalater i PVC. Allergenerne kan binde sig til disse partikler og partiklerne virker så som forstærkere, når partiklen og allergenet kommer ind i kroppen. Derved opstår der astmaanfald ved lavere koncentrationer af allergenet, end man normalt ville reagere på.
Det forskerne ikke kan få til at passe, er at der i Indien og Østeuropa er høje koncentrationer af bl.a. diesel-os og anden forurening, uden man derfor ser en forøget forekomst af astma eller allergier. En ny artikel fra "Nature" tyder på, at diesel-os kan øve en negativ indflydelse på immunsystemet, så dieselpartikler er i stand til at få immunsystemet til at reagere med astmaanfald. Forskerne mener, at dieselpartikler kan frigøre IgE, selv hos raske personer. Men der er endnu en del usikkerhed om disse resultater.
En meget vigtig årsag til at stadig flere forskere interesserer sig for diesel, er den tiltagende forurening fra dieselbiler. Årsagen er at stadig flere biler også privatbiler bliver udstyret med dieselmotorer. Et af flere forslag til begrænsning af forureningen fra dieselbiler, har været at forsyne last- og personbiler med filtre.
Igennem tiden er det blevet vist, at der er en sammenhæng mellem øget trafik, især af dieselbiler, og den øgede forekomst af astmaanfald. Et af de efterhånden klassiske eksempler er fra Olympiaden i Atlanta, hvor man af sikkerhedshensyn reducerede trafikken i byen. Derefter opdagede man, at antallet af astmaanfald faldt markant.
Når man skal overveje et job, skal man også tage hensyn til denne risikofaktor ved storbyerne. Det vil være klogt, at undgå at skulle cykle i en tæt trafikeret storby. Ligesom det heller ikke vil være hensigtsmæssigt, at være ansat udendørs, som gartner, vejarbejder betjent eller lignende.
Sammenfattende kan det siges, at man i dag ved, at diesel-os påvirker astmatikere så de får anfald. Man undersøger nu om diesel kan påvirke raske, så de udvikler astma. Dette er endnu ikke vist, men der er en antydning i en nyligt offentliggjort artikel fra Nature. Endelig kan det være, at diesel kan fungere som "forstærker" for eventuelle allergener, astmatikere i forvejen reagerer på. Konsekvensen er, at astmatikeren kan få astmaanfald udløst ved mindre mængder af allergener, end de normalt reagerer på.