>>>: Diverse

lidt af hvert om allergi

Madlavning

Når man selv eller en anden i husstanden
får konstateret allergi overfor et eller flere fødemidler, bliver
det pludselig svært at tilberede de daglige måltider.

Hvis allergien ovenikøbet er rettet mod
et eller flere af de fødeemner, som er hyppigt forekommende i almindelig
dansk mad f.eks. mælkeprodukter, æg eller gluten (findes i hvede,rug,havre
og byg)- føles det for alvor vanskeligt.

I virkeligheden bør man se sådan
på det, at når først allergien er konstateret og “synderen”
fundet, så er det værste overstået. Nu ved man, hvad der skal
undgås i den daglige kost og kan fremover gøre en aktiv indsats
for, at det allergiske familiemedlem (eller man selv) kan få det bedre.

Det vigtigste, når man lider af fødemiddelallergi,
er at undgå den fødevare, som giver problemer. Den bør udelukkes
totalt af kosten i en længere periode (års varighed). Først
efter sådan en lang periode kan man forsigtigt prøve at genindsætte
fødeemnet i kosten, men aldrig uden først at rådføre
sig med sin læge. I heldigste fald vil man opleve, at man igen kan tåle
madvaren – i andre tilfælde forbliver man allergisk overfor den hele
livet.

Når man køber ind til den daglige
madlavning, skal man være meget opmærksom på varedeklarationerne.
De ting man ikke tåler, kan gemme sig bag mange forskellige betegnelser.

Mælk kan hedde

Animalsk
fedtstof
Animalsk
protein
Bagermargarine
Inddampet
mælk
Kalcium
kaseinat
Kalium
kaseinat
Natrium
kaseinat
Kasein Kaseinat
Lactalbumin Mælkebestanddele
Mælkepul
Mælketørstof
Ost
Risbagemel
(ikke at forveksle m. rismel)
Skummetmælkspulver Sødmælkspulver
Tørmælk Valle Vallepulver
Valleprotein

Hvede kan også kaldes:

Bulgur Fuldkornshvedemel Gluten
Grahamsmel Hvedekim Hvedeklid
Hvedemel Hvedeprotein Hvedestivelse
Mannagryn Mel Semoulina
Semulje Stivelse

Æg kan kaldes:

Albumin Tøræg Æggeblomme
Æggehvide Lechitin

Soya kan også kaldes:

Hydroliseret
vegetabilsk protein
Isoleret vegetabilsk
protein
Koncentreret
vegetabilsk protein
Lecithin (kan
indeholde sojaprotein)
Tekstureret
vegetabilsk protein
Vegetabilsk
protein

Når man køber ind til madlavning
til en allergiker, bør man købe varer der er så rene som
muligt. Man bør ikke belaste et allergisk menneskes immunsystem unødigt
med konserveringsmidler, farvestoffer eller andre tilsætningsstoffer.
Derfor vil det altid være det bedste at servere hjemmelavet mad for en
fødemiddelallergiker. Det hjemmelavede har desuden den fordel, at man
har 100% kendskab til indholdet. Personligt mener jeg, at det allerbedste er,
at købe økologiske råvarer.

Når man så står i køkkenet
og skal lave mad, bør man holde sig for øje, at er man allergisk
overfor en eller flere fødevarer, er man samtidig i fare for at udvikle
flere allergier. Denne risiko kan man nedsætte ved at spise så varieret
som overhovedet muligt, så man undgår for hyppige påvirkninger
fra de enkelte fødevarer. Den meget varierede kost sikrer samtidig, at
man bliver dækket bedre ind rent ernæringsmæssigt. Står
man og mangler inspiration til nye retter til allergikere, er det en god ide
at skæve til, hvordan man laver mad i andre kulturer. I store dele af
;Oslash;sten bruger man overhovedet ikke mælkeprodukter, så opskrifter
herfra er gode til mælkeallergikere. I en del lande er ris basiskost,
d;eacute;r er osse inspiration at hente, ligesom man i nogle lande lever på
en kost som i hovedsagen består af majs og grøntsager.

Det vil også være en god ide, at
kigge ind i de mange små indvandrer-butikker. Her findes et væld
af forskellige madvarer, som er helt nye for os danskere, og som med fordel
kan prøves. Det er jo sådan, at man normalt ikke vil kunne reagere
allergisk på et fødeemne, som kroppen aldrig har været udsat
for før.

Man behøver dog som regel ikke helt at
opgive de retter men plejer at sætte på bordet, som oftest skal
de bare ændres en lille smule. Farsretter f.eks. kan glimrende laves uden
både mælk, æg og hvedemel. Æg udelader man bare uden
videre, dog skal man i så fald røre farsen lidt mere ihærdigt
end man plejer, for at opnå den vanlige konsistens. Mælk kan udmærket
erstattes af vand og hvedemel af majsmel,hirseflager eller rismel. Man må
prøve sig frem og finde ud af, hvad man bedst kan lide. I andre retter
f.eks leverpostej kan melet erstattes af kolde,kogte, revne kartofler. Sovs
kan jævnes med Maizena. Mælk i sovs kan erstattes af kogevand fra
grøntsager, bouillon eller i visse sovse kokosmælk.

Smør til bordbrug kan erstattes af mælkefri
plantemargarine(f.eks Fri fra FDB),denne plantemargarine kan osse bruges til
bagning af kager og til stegning. Til stegning kan man osse vælge en god
olie f.eks en olivenolie, som også er god til brødbagning. I alle
opskrifter på gærbrød – såvel brød som kager
kan mælkeprodukter uden problemer erstattes af vand, ligeledes kan æg
sagtens undværes i gærdej. Sværere er det at undvære
æg i andre typer kagedej, dog kan man, hvis der ikke indgår mere
end et enkelt eller to æg i opskriften, erstatte disse med hørfrøafkog.
(Se opskrift på hørfrøafkog lige under opskriften på chokoladekagen)

Sværere bliver det at fremstille acceptabelt
bagværk, hvis man skal undgå de fire almindelige, danske kornsorter.
Det kan dog lade sig gøre at bage brød og kager af f.eks. majsmel
og hirseflager, som smager udmærket.

Er man allergisk overfor mælk, kan man
have brug for et alternativ, som kan bruges på f.eks. cornflakes eller
frugtgrød. Man kan i butikkerne købe flere forskellige alternativer,
og det vil ofte være en vældig god ide at skifte mellem flere forskellige
typer, så man undgår ensidig påvirkning fra et enkelt fødeemne
og derved risikerer at udvikle nye allergier. Der findes alternativer til komælk,
som er fremstillet på basis af soja, en anden variant er baseret på
havre og en tredie er fremstillet af ris. Hvad angår soja, bør
man ikke overdrive brugen til mælkeallergiske børn, da de kan have
en tendens til så at udvike allergi overfor soja. En god og velsmagende
mælkeerstatning baseret på ris kan man selv let fremstille.
RISMÆLK
1 l vand
50 g gode parboiled ris (jeg bruger økologiske
ris fra URTEKRAM)

25 g mælkefri plantemargarine (FRI fra
FDB)

1 spiseskefuld sukker

Risene skylles godt i en sigte. Vandet bringes
i kog og risene tilsættes. Koges i 20 min

Gryden tages af pladen og der tilsættes
sukker og plantemargarine. Rismælken blendes grundigt, hvorefter den afkøles.

Denne rismælk kan drikkes som den er eller
bruges til at koge cacao af. Rismælken kan osse bruges til at koge risengrød
af, eller den kan tilsættes lidt vanille og bruges på frugtgrød.
Man bør være opmærksom på, at denne mælkeerstatning
slet ikke har den samme næringsværdi som mælk.

Andre gode mælkeerstatninger kan fremstilles
af mandler eller kokos.

Har man en fødemiddelallergiker i huset,
er det en god ide, at man sørger for, at i hvert fald den varme mad tilberedes,
så alle kan tåle den. Det er det nemmeste, og det er også
det rareste for allergikeren ikke at skulle sidde med en portion mad, som er
anderledes end den, som resten af familien får.

Når man har fødevareallergi, og
især hvis der er flere ting, man må udelukke fra kosten, er det
vigtigt at være opmærksom på, om man får sit næringsbehov
dækket. Hvis man er usikker på det, eller ikke selv vil sidde og
bøvle med næringsstof-tabellerne, er det en vældig god ide,
at søge hjælp hos en diætist.
Diætisten kan beregne, om man via kosten er dækket godt nok ind
med alle næringsstoffer, og kan hjælpe med at udarbejde en god
kostplan.

Forebyggelse af allergi

Hvis et nyfødt barn er disponeret for allergi, (fordi den ene eller begge forældre er allergikere) er der en hel del forebyggelse man selv kan iværksætte, for at mindske risikoen for, at barnet udvikler allergi.

Amning
For det første er det vigtigt at amme barnet. Et allergidisponeret barn bør udelukkende ernæres med modermælk de første 6 måneder. Har moderen ikke mælk nok, kan man supplere med en særlig hypoallergen modermælkserstatning f.eks Nutramigen eller Profylac, som forhandles på apoteket. Disse modermælkserstatninger er ret dyre,men der er mulighed for at få dækket merudgiften gennem socialforvaltningen

Fast føde
Når barnet så bliver 6 måneder er det tid til at begynde med tilskud af fast føde. Her er det vigtigt at vente med at give barnet de fødemidler, som hyppigst udløser allergi. Mælk, æg, hvede, ærter, fisk, soya, citrusfrugter, nødder og rå æbler er alle madvarer, som man bør vente med at introducere i kosten, til barnet er mindst et år. Først på det tidspunkt kan man forsigtigt indføre dem i barnets kost.

Overvejelser
Det er vigtigt at give barnet en kost der er så sund og varieret som muligt, man må være lidt fantasifuld – et lille barn har endnu ikke nogen “indgroede” vaner hvad maden angår og vil som regel være nysgerrigt efter at smage nye ting. Vælg så rene råvarer som muligt, meget gerne økologiske, og sats på hjemmelavet mad. Viser barnet gentagne gange modvilje mod at spise en bestemt ting, kan det skyldes, at barnet instinktivt mærker, at det ikke tåler maden. Undgå det pågældende fødemiddel i nogle måneder og prøv så forsigtigt igen.

Undgå
Ting som slik og sodavand er helt unødvendige og bør ikke indgå i et allergidisponeret barns hverdag, før det selv bliver interesseret i det og man ikke længere kan undgå at lade barnet smage en lille smule. Kunstige tilsætningsstoffer, farver og konserveringsmidler bør afgjort undgås.

Hjemmet
Når man taler om allergi forebyggelse er det vigtigt at kigge på sit hjem. For det første bør man ikke tillade tobaksrøg i et hjem , hvor der er et allergidisponeret barn (eller andre børn
for den sags skyld). Tobaksrøg i hjemmet er en af de helt store syndere, når man taler om udvikling af astma eller astmatisk bronchitis hos børn. Selve indeklimaet i hjemmet har også betydning for forebyggelse, det er vigtigt at sørge for en god udluftning flere gange dagligt

Indretningen af hjemmet er også en faktor man bør tage i betragtning. Man bør indrette hjemmet, så det er let at holde rent og så frit for støv som muligt. Dette gælder hele boligen, men er særlig vigtigt i soverummet. Gulvtæpper holder på meget støv og snavs, og bør helt undgås – vaskbare gulve er så langt at foretrække. Bøger, legetøj, tøj osv. bør opbevares i lukkede skabe, da det ellers vil kunne holde på en masse støv.

Pollen
I perioder med højt pollental bør det lille barn ikke sove udendørs i barnevognen.

Kæledyr bør helt afgjort undgås.

Seng og sengetøj
Det lille allergidisponerede barns seng er et helt kapitel for sig. Her er det godt at vælge en seng med lamelbund, som sikrer en god ventilation, – derved undgår man at skabe gode vækstbetingelser for skimmelsvampe og husstøvmider. En anden meget vigtig ting er madrassen.
Her er regel nummer et:
nyt barn – ny madras!
En madras der går i arv fra større søskende eller andre kan være myldrende fuld af husstøvmider og bør ikke anvendes. Vælg en god skummadras med aftageligt, vaskbart bomuldsbetræk. Dyne og pude bør være med syntetisk fyld og skal kunne tåle en tur i både vaskemaskine og tørretumbler jævnligt. Vær opmærksom på, at vasketemperaturen skal være mindst 60 grader, da man ellers ikke kommer husstøvmiderne til livs. Undgå
lammeskind til et allergitruet barn. Undgå at fylde barnets seng med alskens bamser og andre “sovedyr”. Skal barnet have en bamse, så vælg en, som kan tåle en tur i vaskemaskine og tørretumbler jævnligt, da den ellers kan fungere som depot for støv og
støvmider.

Luftrensning i hjemmet

Hvorfor kunne det være en ide at rense luften i hjemmet?

I dagens løb bliver der produceret en lang række partikler i ethvert hjem.

Er man lige flyttet ind i et nyt/nyistandsat hus eller lejlighed kan der frigives en masse dampe fra ny maling eller nye spånplader. I tidens løb er der heldigvis gjort et stort arbejde for at disse stoffer, der kan frigives fra byggematerialer, skal opfylde visse krav og ikke må være sundhedsfarlige.
(Se Dansk Indeklima Mærkning).
På trods af dette er der nogen,der vil få allergiske symptomer af selv små mængder af disse stoffer.

I sommerperioden vil der blive lukket pollen ind – er man allergisk overfor pollen vil det være generende at de svæver rundt i hjemmet i længere tid.

Igennem hele året producerer husstøvmider allergener, som mange reagerer på – disse partikler er så små, at de kan holde sig svævende i indeluften i meget lang tid, efter de er blevet hvirvlet op.Derfor kan det være en god ide at holde mængden af husstøvmideallergener på et så lavt niveau, som muligt.

Skimmelsvamp indendørs skal altid bekæmpes med hård hånd, men også svampesporer ude fra naturen kan være til stede i indeluften på visse tider af året – især om efteråret. Disse svampesporer svæver også rundt i indeluften, men bør ligesom de øvrige luftbårne allergener begrænses så hurtigt og effektivt som muligt.

Fælles for alle disse partikler er at de er så små, at vi kan indånde dem og dermed kan de, hvis man er allergisk overfor dem, fremkalde allergi i form af astma, høfeber eller eksem.

Så sammenfattende kan det fastslås, at det kan være en god ide at rense luften i hjemmet, hvis man er allergiker.

Hvad kan man gøre?

Der er to muligheder: enten en mobil luftrenser, eller et ventilationsanlæg.

Beskrivelse af principperne bag disse to metoder.

Den mobile luftrenser fungerer som en emhætte, der trækker luften forbi et effektivt filter. Filteret tilbageholder ca. 99,9% af de partikler, der svæver rundt i luften. Ved denne metode får man hurtigt fjernet en stor del af de allergener , man ikke er interesseret i at have i sin indeluft. Støv og pollen er forholdsvis nemme at filrtrere fra, men meget små partikler er sværere at fjerne. For at øge effektiviteten af filteret er det muligt at anvende et aggregat i luftrenseren, der trække luften gennem vand. Dette øger yderligere effektiviteten af luftrensningen, men giver på længere sigt et andet problem, nemlig at der dannes skimmel i maskinen. Det skal understreges at svampesporerne ikke slipper ud i indeluften, men når maskinen skal renses, er der et problem.

Den mobile luftrenser ændrer ikke på luftens fugtighed.

Et ventilationsanlæg fungerer ved, at udeluften trækkes forbi en varmeveksler, hvorved man udnytter ca 60% af indeluftens varme til at opvarme den kolde udeluft – uden at blande luftstrømmene. Dernæst trækkes luften gennem et eller flere filtre,ofte et allergifilter, som filtrerer 99,9% af partiklerne fra. Dette medfører at man får en meget ren luft trukket ind i huset, samtidig med at man får suget den “gamle” luft ud. Metoden medfører, at man især om vinteren nedsætter luftfugtigheden helt ned til 35-45% RF. For nogen er dette generende. Men det er et meget effektivt middel til at begrænse mængden af husstøvmider.

De to metoder har hver deres fordele og ulemper, og man bør i hvert enkelt tilfælde rådføre sig med en specialist på området for at få hjælp til at vælge den løsning, man har brug for.

Boligens indeklima

Til hverdag og når vi er sunde og raske, tænker vi sjældent over det indeklima vi befinder os i derhjemme. Vi er vant til det – så at sige!

Vi kan dog alle blive voldsomt generet af dårligt indeklima og på langt sigt kan vi blive syge af, ikke at ændre på de faktorer, der giver et dårligt indeklima.

De hyppigste symptomer på dårligt indeklima er træthed, røde, kløende øjne, man føler sig tung i hovedet og man kan opleve en forværring af de allergiske reaktioner man er plaget af i forvejen.

Vi kan selv gøre meget, for at forbedre på indeklimaet – især ved at gå systematisk til værks. At bruge øjnene og lugtesansen er vigtigt. Der er ofte en “gammel” lugt i boligen, når man har været væk nogle dage eller kommer hjem fra ferie. Er det tilfældet, er det vigtigt at gå rundt og finde ud af, hvor det evt. kan stamme fra.

Gulvet

-Hvordan er det konstrueret?

Nogle gulve ligger direkte på dæklaget uden hulrum under. Er der fugtproblemer sådanne steder vil enten gulvbrædder eller tæpper hurtigt afsløre det. Gulvbrædderne vil hurtigt slå sig.

-Tæpper vil få skjolder.

Andre trægulve ligger på strøer – og der vil være et hulrum under. Ofte ligger der vand- og varmerør hernede. Disse kan i nogle tilfælde være utætte og dermed lække vand ud i hulrummet. Dette vil hurtigt skabe grobund for skimmel-svampe og så er helbredet for alvor på spil! Dernæst kan træværket angribes af diverse svampe og så er økonomien på spil.

Det værste er, hvis der ligger en belægning under gulvet der fungerer som spærre for både vand og lugt (f.eks tyk spånplade). Så kan det være svært at gribe ind i tide og undgå meget omfattende skader på helbred og hus. Er man det mindste i tvivl er det bedste at få en specialist til at hjælpe. Det er bl.a. muligt med isotoper at afsløre om der er utætheder i rørsystemet – inden man griber til at tage hele gulvet op.

Hvilken belægning er der på gulvet?

I et hjem hvor allergikere befinder sig, vil det være hensigtsmæssigt at undgå tæpper. De vil virke som depot for snavs og husstøvmider.
Tæpper bør aldrig findes i sove- og børneværelser.

-Trægulve eller andre glatte overflader er at foretrække i et allergikerhjem.

-Ser gulvet sundt ud?

Det er vigtigt at kigge gulvet efter for misfarvninger. Disse kan være tegn på, at der er noget galt. Igen er det især i hjørner eller andre steder med ringe ventilation, der kan opstå fugtproblemer. Ligger nogen af rummene under terræn er det vigtigt, at der ikke trænger fugt ind gennem (kælder)væggen. Har man problemer med indtrængende fugt, vil den mest effektive løsning på dette problem være, at få drænet omkring huset og evt ved samme lejlighed, sætte en belægning uden på (kælder)væggen der kan gøre det sværere for fugt at trænge ind

Væggene:
-Hvilken vægbeklædning er der?

Væggene bør være glatte og lette at tørre af. Jo færre støvdepoter der findes i huset des bedre.

– Tapetet skal undersøges hele vejen rundt i huset. Er der nogen steder det ikke sidder fast, bør årsagen undersøges. Kan man komme til at se bag tapetet skal man kigge efter skjolder og sorte plamager. Er der sorte plamager kan det være tegn på skimmel og dermed indtrængende fugt.

Hessian og andre grovmønstrede vægbeklædninger holder på støv og giver en dårlig luft i huset. Denne type vægbeklædning kræver meget hyppig rengøring, og vi vil fraråde den til allergikere.

Hvordan ser der ud i rummenes hjørner?

Hjørner er ofte de steder, hvor ringe byggestandard og problemer med fugt afslører sig, så det er vigtig at være meget omhyggelig med at undersøge boligens hjørner grundigt og jævnligt.

Hvordan ser der ud ved lofterne?

-Igen kan løsnet tapet være et tegn på, at der trænger fugt ind. Det er i så fald nødvendigt at finde årsagen.

Mørke plamager på loftet kan også være tegn på at der har været fugt eller måske stadig er det. Er der køkken eller badeværelse over det sted plamagen findes, så kan utætheder i installationerne være årsag til at der trænger vand ned. Er der loftsrum, kan det være taget trænger til et kærligt eftersyn, så der ikke kan trænge regn eller fygesne ind på loftet.

Hvordan ser der ud rundt om vinduerne?

Vinduerne er gode sladrehanke. Er indeklimaet for fugtigt, vil der danne sig dug. Er der dug på ruderne, er det på tide at få luftet godt ud, idet luftfugtigheden så er for høj. Er de altid duggede vil der danne sig skimmelsvampe (sorte belægninger på træværket).

Der kan også være utætte ruder og evt knækkede glas. Disse steder kan der trænge vand ind og skabe grobund for skimmel.

Endelig kan fugningerne trænge til at blive gået efter og hvis de ikke er intakte skal de repareres. Der kan komme store mænger fugt ind ad selv små huller og er vandet først inde kan det ligge og være med til at skabe grobund for skimmel.

Ventilation:

-Kan vinduerne åbnes?

Normalt er det ikke det store problem. De fleste boliger har vinduer og de kan åbnes.

Når man lufter ud skal det foregå med gennemtræk i ca ti minutter. Har man pollenallergi er det en god ide at vælge tidspunkter, hvor mængden af pollen er lavest – sent om aftenen/tidligt om morgenen.

Er der spjæld i væggene?

Det er i så fald nødvendigt igen at tænke på på hvilke tidspunkter af dagen de åbnes (hvis man er pollenallergiker). Man kan evt. hos sit byggemarked spørge, om der findes alternativer til de traditionelle friskluftspjæld.

Er der monteret udluftningsspjæld i vinduerne?

Det er i så fald nødvendigt at tænke på, hvornår de åbnes især hvis man er pollenallergiker.

Er der anden mekanisk udsugning end emhætte?

I nogle huse er der monteret et ventilationsanlæg. Dette sørger for en konstant udskiftning af luften. Om vinteren er dette medvirkende til en lav luftfugtighed – så lav at husstøvmider ikke er i stand til at formere sig. Er der ikke i forvejen monteret et allergifilter på indblæsningsluften, så vil det være en god ide at få det gjort – så er der ikke pollen i den luft der blæses ind.