>>>: Kontaktallergi

Kronisk sygdom

Den grønne frisør – et fristed for allergikere

Københavns Kommune har i samarbejde med frisører udviklet et nyt koncept for frisører “Den grønne Frisør”. Baggrunden for initiativet er en analyse af indholdsstofferne i de produkter, der anvendes til hårbehandling på frisørsaloner. Analysen afslørede uhyggeligt mange sundhedsskadelige stoffer i hårprodukterne. I dag kan frisører, der følger retningslinjerne og som efteruddanner sig, blive certificeret som “Grøn Frisør”. At vælge en Grøn Frisør skulle gøre det nemmere at undgå at få allergifremkaldende og på anden måde sundhedsskadelige stoffer i håret. (Findes ikke længere) dr.dk 20-08-2008 Et alternativ er Grøn Salon

 

Håndeksem – behandling og henvisning til allergologisk udredning

En undersøgelse af praktiserende lægers måde at behandle håndeksem på viste, at langt hovedparten af de adspurgte læger dels ville vælge, den rette styrke hormoncreme, og dels ville henvise patienten til speciallæge/allergologisk udredning. Denne fremgangsmåde svarer til principperne for behandling af håndeksem. På baggrund af en sygehistorie skulle lægerne – som led i undersøgelsen – tilrettelægge en behandingsplan for patienten. 16% af lægerne ville vælge en svagere steroidcreme end anbefalet – hvilket ville kunne medføre underbehandling af patienten. 20% ville ikke umiddelbart sende patienten videre til allergologisk udredning. Forfatterne til undersøgelsen understreger, at patienten skal sendes til allergologisk udredning, hvis eksemet har varet længere end en måned. Ugeskrift for Læger 2007;169(34):2772-2776

Konserveringsmiddel i flydende håndsæbe ofte årsag til eksem

En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Videncenter for Allergi har vist, at 20 ud af 26 tilfælde af svær håndeksem var forårsaget af konserveringsmidlet i den flydende håndsæbe hjemme eller på jobbet. Det er konserveringsmidlet Methyldibromo Glutaronitrile kaldet MG, der er synderen. EU indfører forbud mod dette konserveringsmiddel i cremer fra næste år. I øjeblikket får en ud af 20 eksempatienter hos hudlægerne konstateret allergi over for MG. berlingske.dk