>>>: Eksem

om eksem

Stiger forekomsten af allergi og hvorfor

Stigningen i forekomsten af allergier er et hyppigt debatteret emne i medierne. Med henblik på at se problemet i det rette lys gennemgår denne artikel en lang række forhold, der kan være med til at øge risikoen for udvikling af allergi.

Om der er en stigning i omfanget af allergi er svært at dokumentere, idet man i dag ikke har sikre metoder, man med rimelighed kan anvende til undersøgelse af børn. Derfor bygger mange undersøgelser på forældre-rapporterede symptomer, hvilket kan være med til at give et upræcist billede af, om der er en reel stigning i forekomsten af allergi.

Men på baggrund af gennemførte kliniske undersøgelser kan man sige, at der blandt bøn ses en stigning i forekomsten af:

  • Astma og astmatisk bronkitis.
  • Eksem
  • Høfeber

Fødevareallergi er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at dokumentere en stigning for.

Risikofaktorer:

Der er en række kendte årsager og miljøfaktorer, der spiller sammen ved udvikling af allergi. Her, som i mange andre forhold i livet, gælder det om at vælge sine forældre med omhu. Ved allergi indgår arv som en meget væsentlig faktor i det komplicerede puslespil.

Men også en række miljøfaktorer spiller ind. Det kan også slås fast, at spædbørn er mere sårbare for udvikling af allergi i de første levemåneder. Så jo flere allergener barnet udsættes for tidligt i livet, desto større risiko er der for, at barnet udvikler allergi.

For det første kan man ud fra eksisterende undersøgelser konkludere, at fødevareallergener, luftbårne allergener og det at barnet tidligt får bøjefureeksem, er risikofaktorer, for udvikling af allergi.

For det andet ved man i dag, at bliver et barn tidligt udsat for hustøvmide-allergener, er det i risikogruppe for senere at udvikle allergisk luftvejssygdom. Det gælder især børn, hvor en eller begge forældre har allergi eller hvis barnet tidligt i livet får andre allergiske symptomer.

Hvad skyldes den øgede forekomst af allergi?

Fødevarer:
I de første levemåneder modnes barnets mave-tarmsystem og kan efterhånden kende forskel på allergener og fødevarer og immunforsvaret reagerer (helst) ikke på nogen af delene. (Læs mere)

Men nogle af de børn, der tidligt får komælk i deres kost, udvikler eksem. Man ved også, at børn, der får fast føde før de er 4 måneder gamle, kan risikere at få eksem. Samtidig viser undersøgelser, at brysternæring indtil 6 mdr. alderen beskytter barnet mod udvikling af eksem. Er det nødvendigt at give modermælkserstatning til et barn i risikogruppen, bør man give hypoallergen modermælkeerstatning til barnet er blevet 6 måneder.

Luftbårne allergener:
Vi tilbringer megen tid indendørs – op til 95% af vores tid. Moderne byggestil har givet husstøvmider og skimmelsvampe gode levevilkår. Ofte ses der en uheldig kombination af høj luftfugtighed og varme. Desuden har danskere ofte et kæledyr i hjemmet. Især hund eller kat. Disse forhold medvirker til, at vi udsættes for mange allergener – som især findes i høje koncentrationer indendørs. Alle disse faktorer kan være med til at påvirke forekomst af allergi. Det bedste man kan gøre, når man er allergisk overfor nogle af disse luftbårne allergener, er at undgå dem i videst muligt omfang. Det kan man forsøge ved at lade være med at holde husdyr. Indrette sig rengøringsvenligt indendørs. Lufte godt ud for at holde luftfugtigheden nede og dermed reducere forekomst af husstøvmider og skimmelsvampe. Ønsker man at forbedre indeklimaet yderligere, kan det være en mulighed at installere et ventilationsanlæg. Det holder luftfugtigheden nede, så husstøvmider og skimmelsvampe bekæmpes. Læs mere

Desuden kan et allergentæt betræk være med til at reducere mængden af husstøvmide-allergener i sengemiljøet. Allergentæt betræk medvirker, til at astmapatienter får færre symptomer og har behov for mindre medicin for at kontrollere deres astma.

En sidste væsentlig faktor, der medvirker til udvikling af astma hos børn, er rygning. Gravide bør ikke ryge , ligesom det nyfødte barn ikke bør udsættes for tobaksrøg i hjemmet eller andre steder. Læs mere

Miljø og Sundhed, Arne Høst m.fl. nr. 4, juni 2004

Fødevarer og udvikling af atopisk eksem.

Samspillet mellem fødevarer og udvikling af allergi udgør en stor udfordring for både de praktiserende læger og specialister. I dag er man så langt, at man kan sige, at allergien opstår i et komplekst samspil mellem genetiske faktorer og miljøfaktorer, der sammen udløser alvorlige reaktioner på allergener.

Atopi i familien er fortsat den bedste metode til at identificere børn, der er i farezonen for at udvikle atopi/allergi.

Fødevarernes rolle:
Børn i risikogruppen, der tidligt får komælk, æggeproteiner og andre fødevareallergener, risikerer at udvikle fødevareallergi eller atopisk eksem.

Luftbårne allergeners (især husstøvmider) rolle:
Børn i risikogruppen, der tidligt udsættes for især husstøvmider, kan risikere senere i livet at udvikle astma.

Men tilbage står, at de metoder, der i dag er til rådighed for ;quot;diagnostisering;quot; af allergi, stadig kun er retningsgivende og skal granskes og fortolkes grundigt i hvert enkelt tilfælde.

Den atopiske triade.
Vi ved i dag at:

– Atopisk eksem kan udvikle sig til høfeber eller astma.

– Antallet af patienter med astma og atopisk eksem stiger.

– Atopisk eksem er en risikofaktor for opståen og sværhedsgrad af astma i barndommen.

De fælles mekanismer for udviklingen af atopi er:

– genetisk betinget

– betinget af miljøfaktorer og

– livsstilsfaktorer.

Derfor er det særligt vigtigt som forældre og læge, at være særlig opmærksom på atopisk eksem hos barnet og særligt fokusere på risikoen for, at barnet kan udvikle IgE-betinget luftvejsallergi og fødevareallergi. Når et barn tidligt i livet udvikler mælkeallergi/-intolerans, er der en øget risiko for, at barnet følger den allergiske march, der inkluderer atopisk eksem og fødevareallergi tidligt i barndommen fulgt af luftvejsallergier senere.

Teoretisk set kunne man forestille sig, at ved forebyggelse/tidlig behandling af atopisk eksem ville det være muligt, at begrænse/forhindre udviklingen af astma eller høfeber. Dette understreger betydningen af, at man som familie, der er ramt af atopi, gør alt hvad der stå i ens magt for at forebygge, at barnet senere udvikler mere eller mindre alvorlige allergier.

Krydsallergi.
Krydsallergi udgør et særligt problem. Mange er allergiske overfor pollen. I disse pollen er der proteiner, der “ligner” proteiner i bestemte fødevarer (se Krydsallergiskemaet).

Igennem årene har mange pollenallergikere oplevet alvorlige og enkelte endog fatale reaktioner, når de uforvarende har spist en bestemt fødevare.

Man ved endnu ikke med sikkerhed, hvordan krydsallergien opstår, men teoretisk set kan pollen, der opsamles i næse og svælg, blive opsamlet og sunket sammen med spyt og dermed gøre mavetarmkanalen særligt følsom for disse proteiner. Når man så spiser en fødevare med lignende proteiner, risikerer man den allergiske reaktion.

En særlig ondskabsfuld “allergen-smittekilde” kan man som omhyggelig og påpasselig fødevareallergiker komme ud for ved sjældne lejligheder:

Man kommer til at røre ved fødevarer,man er allergisk over for.

Man får et kys af kæresten , der lige har spist peanut eller nødder (nougat)

Man holder en i hånden, der har rørt ved fødevarer, man er allergisk over for.

Derfor er det klogt altid at have sin akut-medicin med – antihistaminer eller hvis lægen har ordineret det – adrenalin.

Hverdag med atopi.
Ønsker man at forebygge allergi hos sine børn, er de bedste råd at:

Reducere kontakten med allergener mest muligt (ventilationsanlæg)

Spædbarnet skal ammes så længe som muligt (min. 6 måneder)

Kan barnet ikke ammes, kan man give højhydroliseret mælkeerstatning.

Reducere kontakt med husstøvmideallergener ved bl.a. bruge allergentætte overtræk. (LINK)

Er barnet arveligt disponeret for atopi, viser flere studier, at det har en øget risiko for at blive overfølsom over for fødevareallergener. Derfor er det vigtigt at gøre så meget som muligt for at reducere risikoen for at udvikle allergi. Det gør man bl. a. ved at følge ovenstående råd.

Undersøgelser har bl.a. vist, at det er en beskyttende faktor når man som spæd får infektioner, idet man antager at baggrunden er, at infektionerne er med til at styrke barnets immunsystem.

Derfor er man blevet meget interesseret i probiotikas eventuelle gavnlige virkning på atopisk eksem. (LINK). Tilsyneladende er der to faktorer ved probiotika, der kan beskytte mod udvikling af atopisk eksem. Den ene faktor er en modning af immunsystemet, den anden er en udskiftning af “dårlige” bakterier,der gør tarmslimhinden utæt for allergener, med”gode” bakterier der styrker tarmens barrierefunktion. (LINK)

Kilde: :Curr. Opin Allergy Clin Immunol 4(2): 125-129, 2004