>>>: Kost

– om fødevareallergi

Hvordan bliver man allergisk overfor mad

Hvordan bliver man allergisk overfor mad? – Younus, 9 år gammel, fra Perth i Australien.


Svaret er skrevet af:

    1. Lucinda Berglund

(Clinical Senior Lecturer University of Sydney, Immunologist and Immunopathologist Westmead Hospital and NSW Health Pathology, University of Sydney)

Det er en virkelig interessant spørgsmål og et som mange videnskabsmænd og læger også forsøger at finde svar på.

Det starter med immunsystemet. Alle har et – en lang række celler, væv og organer i kroppen, der hjælper dig med at bekæmpe infektioner.

Immunsystemet bekæmper de fremmede organismer, som kan gøre os syge, hvis de kommer ind i vores krop. Dette er meget vigtigt både i forhold til, at du kan forblive rask og i forhold til at hjælpe dig med at blive rask, når du har fået en infektion.

Allergier opstår når immunsystemet begynder at overreagere på andre ting som ikke normalt ville gøre dig syg. Det kan være ting som støv pollen, husdyr og som du nævnte i dit spørgsmål – mad.

For eksempel så reagerer immunsystemet ikke hos mennesker, der ikke er allergiske overfor mælk, når de drikker mælk.

Men er du allergisk overfor komælk så vil dit immunsystem reagere og du kan få udslet, hævelser eller problemer med at trække vejret.

Allergier er arvelige

Er der nogle i din nærmeste familie, der har allergi, som astma, eksem, høfeber eller fødevareallergi, er der en øget risiko for, at du også kan udvikle allergi.

Dette betyder at allergien kan findes i de gener, som arves fra barnets forældre, ligesom gener bestemmer vores hår- eller øjenfarve.

Nogle fødevarer giver hyppigt allergi f.eks. komælk, æg, hvede, nødder og skaldyr.

Det kan være at din alder på det tidspunkt hvor du første gang prøver disse fødevarer har en betydning for om du bliver allergisk overfor netop den fødevare og der forskes rigtigt meget for at undersøge om det kan  være rigtigt at det betyder noget.

I løbet af de kommende år, tror jeg, at vi kan svare bedre på dette spørgsmål og vi håber også, at vi kan være med til at gøre fødevareallergi sjældnere.

Bragt på engelsk i The Conversation d. 27. september 2017 i artikelserien Curious Kids. Oversat med tilladelse fra forfatteren og The Conversation. Original artikel

Ny pjece om cøliaki

Fødevaredirektoratet har i samarbejde med læger, kliniske diætister, Dansk Cøliakiforening og Sundhedsstyrelsen udgivet en ny pjece til mennesker med tarmsygdommen cøliaki. Pjecen hedder “Cøliaki og mad uden gluten (2016)”. Pjecen henvender sig primært til personer med cøliaki, men kan også bruges i forbindelse med hvedeallergi.

Læs mere her hos Sundhedsstyrelsen

Test ved fødemiddelallergi

At skulle opgive at spise en bestemt fødevare
skal helst bygge på et solidt grundlag. Derfor er der en række
tiltag, der kan sættes i værk, inden beslutningen tages.

Desuden kan man, hvis man eksperimenterer
med at eliminere fødevarer fra kosten uden vejledning, komme til
at gøre mere skade end gavn. Derfor er det vigtigt at have læge
eller speciallæge med på råd. Det, der kan være
fare for, er at man uforvarende kommer til at begrænse antallet
af de fødevarer, man indtager, på et løst og usikkert
grundlag.

Vitaminmangel, underernæring, øget
infektionsrisiko og dårlig fordøjelse kan være følgen.
Endelig ville det være ærgerligt, at udelukke noget man godt
kan lide og måske undvære lækkerier, hvis det ikke er
nødvendigt.

Når det så er sagt, kan man
idag teste for allergi overfor bestemte fødevarer, dels ved en
priktest og dels ved en blodprøve.

Den endelige dom vil først falde
efter en eliminationsdiæt. Eliminationsdiæten går i
den simple version ud på, at man lader være med at spise den
pågældende fødevare i 14 dage. Derefter prøver
man forsigtigt og med små mængder, igen at indtage den mistænkte
fødevare. Skulle det medføre en allergisk reaktion, er det
tid til at gå til lægen og bede om, at blive grundigt undersøgt
og få allergien udredt.

For nu er der en begrundet mistanke. Herefter
kan der ved lægers mellemkomst arrangeres de ovennævnte priktests
og blodprøver og en egentlig diæt plan kan blive lagt, med
henblik på at få fundet synderen.

Når man har fået foretaget
tests – både blodprøver og priktests – er der stadig en vis
usikkerhed om, hvor sikker dommen er på baggrund af test resultaterne.
Derfor er det vigtigt at have en kyndig læge med ved vurderingen
af resultaterne. Denne læge bør også foretage en egentlig
eliminationstest. Fremgangsmåden er at du vil skulle spise en hypoallergen
kost i en periode. En diæt risikoen for en allergisk reaktion er
mindst mulig en. Derefter vil du blive udsat for at skulle indtage en
fødevare (provokation) som du er mistænkt allergisk overfor.
Ofte vil det være sikrest at den foretages som en blindet test.
Dette betyder at du ikke ved hvad der er i den fødevareprøve
du skal indtage. Efter at have prøvet en række forskellige
ødevarer vil du og lægen kunne identificere præcist
hvilke fødevarer du bør undgå og hvilke du trygt kan
spise.

En fejlkilde ved priktests er, at den person,
der prikker gennem dråben med test-ekstrakten, glemmer at skifte
den lille “kniv” ud fra prik til prik. Det siger sig selv, at
hverken du selv eller lægen herefter vil være i stand til,
på et sikkert grundlag, at se hvad du er allergisk overfor. Alle
ekstrakterne vil være blandet sammen.

Endelig er det vigtigt under hele testforløbet
at følge lægens retningslinjer. Det er vanskeligt at holde
sig fra lækkerier du ellers af vane spiser, venner og bekendte kan
uforvarende komme de fødevarer du skal undgå i en ret, og
så kan resultatet senere blive usikkert.