>>>: Generelt

Overordnet viden om forebyggelse af fødevareallergi

Får du gener, når du spiser frugter?

Får du gener, når du spiser frugter som f. eks. vindruer, bananer, appelsiner og clementiner ? Hvis du gør, skulle du prøve om du måske kan tåle de pågældende frugter, når de er økologiske. I nogle tilfælde kan det nemlig være de kemikalier, frugten er overfladebehandlet med, man reagerer allergisk på snarere end selve frugten. Økologisk frugt må ikke overfladebehandles. Så prøv dig frem – det er et forsøg værd. Dette gælder naturligvis ikke, hvis du har en konstateret allergi overfor disse frugter, i så fald vil du reagere på dem, hvadenten de er økologiske eller ej.

Lad lægen stille diagnosen fødevareallergi

En ny svensk undersøgelse påpeger igen at det er nødvendigt med en grundig undersøgelse inden diagnosen fødevareallergi kan stilles. Mange forældre i den svenske undersøgelse holder deres børn fra sunde fødevarer på en mistanke om, at de reagerer allergisk på maden. Er du i tvivl, er det altid en god ide at kontakte din læge, der kan sikre at diagnosen stilles på det korrekte grundlag. KILDE

Fødevareallergi

Et resultat fra det fælleseuropæiske forskningsprojekt PASTURE viser, at når spædbarnets kost er varieret i det første leveår, så beskytter det barnet mod forskellige allergiske reaktioner i hvert fald op til de er 6 år gamle. Børnene involveret i studiet havde en reduceret risiko for at udvikle astma, fødevareallergi og de blev mindre overfølsomme overfor fødevarer. Kilde

Det understreges i artiklen at spædbarnet kan introduceres til normal kost FRA de er 4 måneder gamle. Når spædbarnet er 6 måneder gammelt er det vigtigt at begynde introduktion af normal kost.

Mere information om fødevareallergi her

Der skal så lidt til

Fødevareallergikere er udsat for en risiko for at få anfald, når de spiser mad, andre har tilberedt – det være sig fødevarer med en mangelfuld deklaration eller hjemmelavet mad. Selv det at give en person, der lige har spist nødder, et kys kan udgøre en risiko. Det er nødvendigt – hvis man vil kaste sig ud i den opgave det er, at lave mad til en fødevareallergiker – at få en detaljeret liste over ingredienser, der må anvendes og så holde sig til den helt og holdent. Desuden er det vigtigt, at man i hele tilberedningsfasen er opmærksom på ikke at få blandet ingredienser i maden, allergikeren reagerer på. Er det f.eks. mælk, allergikeren reagerer på, er der mange faldgruber. Kilde 9-1-2011
Læs også om fødevareallergi i familien