>>>: Indeklima

Vinduerne – en god sladrehank

Vinduerne er en god sladrehank, når det gælder afsløring af rummenes luftfugtighed.

Er der dug på ruderne, når gardinerne trækkes fra om morgenen, er det et tegn på, at luftfugtigheden er for høj. Løsningen er udluftning. Det anbefales at skabe gennemtræk i boligen 10 minutter 2 gange dagligt. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan det være nødvendigt at anskaffe en affugter – eller endnu bedre at installere et ventilationsanlæg.

Er der sorte pletter på vinduesrammerne, er det et tegn på skimmelsvamp og så har luftfugtigheden været for høj alt for længe. Luft godt ud og hold vinduerne dugfri. Slib og mal vinduesrammerne så der ikke er skimmel.

Det er vigtigt at holde luftfugtigheden lav – dels for at undgå skimmelsvampe og dels for at nedsætte muligheden for at husstøvmider får alt for gode livsbetingelser.

I dagligdagen er det vigtigt at tillægge sig gode vaner, der kan nedbringe luftfugtigheden:

* Man bør i videst muligt omfang undgå at tørre tøj indendørs – en tørretumbler er et godt alternativ.
* Man bør tørre op efter bad eller brusebad, så vandet ikke står og fordamper.
* Man bør ved madlavning anvende emhætte og i videst muligt omfang anvende grydelåg.

Ønsker man mere præcist at måle luftfugtigheden i sin bolig skal man anskaffe sig et hygrometer.

 

Atopikere skal undgå tobaksrøg

Der er enighed om, at forekomsten af allergiske luftvejssygdomme er steget dramatisk i de seneste 200 år, særlig stor har væksten været de seneste årtier. Årsagerne til denne stigning har været diskuteret intenst.

Befolkningsstudier har vist, at der er en sammenhæng mellem allergi og/eller astma og
mad
infektioner i barndommen,
allergen niveau,
forureningskilder indendørs og udendørs.

På trods af de store anstrengelser der er lagt for dagen i disse undersøgelser, har det knebet en hel del med at fastslå årsagssammenhænge og mulige allergi-udløsende mekanismer. Der er et stort behov for at få undersøgt disse forhold grundigere.

Det er vist i studier, at hvis vordende mødre ryger er det en risikofaktor for udvikling af allergisk sygdom hos det ufødte barn.

Passiv rygning forårsager en øget hudreaktion, øget serum IgE og øget forekomst af eosinofile celler (en type hvide blodlegemer) hos børn.

Det hævdes i dag igen og igen at tobaksrøg er den vigtigste enkeltstående faktor for udvikling af allergisk sygdom, men der er kun meget få studier der har eftervist denne påstand.

Tidlige studier af effekten af passiv rygning viste, at den kunne forårsage en lang række individuelle reaktioner.

Der er på nuværende tidspunkt ikke gennemført studier, der har vist effekten af passiv rygnings interaktioner hos atopikere.

Et nyt studie har demonstreret, at atopikere udsat for kortvarig passiv rygning og et kendt allergen, reagerede kraftigere end normalt på allergenet.

Studiet konkluderer at passiv rygning kan forværre allergiske reaktioner og at det må anbefales allergikere at undgå tobaksrøg. .
(J Allergy Clin Immunol
2006;118:441-6.)

Endnu en undersøgelse viser effekt af allergentæt betræk

En hollandsk undersøgelse viser en betydelig reduktion i mængden af husstøvmideallergener, ved anvendelse af allergentæt betræk. Undersøgelsen er foretaget blandt 52 astmapatienter. Halvdelen anvendte allergentæt betræk den anden halvdel almindeligt betræk. Resultatet viste, at den gruppe, der anvendte det allergentætte betræk, havde markant bedre peak-flow målinger end kontrolgruppen. J. Allergy Clin. Immunol. 2004; 114