>>>: Luftveje

om astma og høfeber

Der er noget i luften – partikler

Til hverdag tænker vi ikke over det. Fordi vi ikke får symptomer. Men det viser sig i stadig flere undersøgelser, at bilernes udstødningsgas medvirker kraftigt til at forringe vores helbred. Desuden er der mange af de gammelkendte årsager til allergisk sygdom, som hustøvmider pollen osv. osv.

Vores krop er udviklet til at tage sig af disse generende stoffer. Normalt vil vi ikke blive synderligt generet af mange af disse partikler, når blot vi ikke er disponeret. Partikler inddeles efter størrelse:

Grove partikler: < 2,5 µm
Fine partikler: 0,1 – 2,5 µm
Ultrafine partikler: 0,01 – 0,1 µm

Fimrehår i vores næse, svælg og hals fanger både de grove og de fine partikler, inden de når helt ned i lungerne. De bliver så transporteret op, og vi kan så hoste eller rømme skidtet op og spytte det ud.

De ultrafine partikler derimod, er desværre i stand til at nå helt ud i lungesækkene,
og her er der ikke noget forsvar, der umiddelbart kan tage sig af det og transportere disse meget fine partikler op igen. De bliver i stedet optaget af makrofager, som vi har bl.a. i vores blodbane.

I dag ved vi, at mange af disse ultrafine partikler er i stand til, at udløse oksidativt stress i lungevævet og derigennem være med til at udløse astmaanfald. (Oksidativt stress er en ubalance mellem dannelse af reaktive iltforbindelser og forsvar imod dem bl.a. i form af antioksidanter. Reaktive iltforbindelser sættes også i forbindelse med udvikling af kræft). I forbindelse med astma ved man i dag, at selv moderate mængder af fine partikler er i stand til at udløse et anfald. Derfor er det vigtigt, at begrænse mængden af disse fine og ultrafine partikler i luften for at nedsætte risikoen for udvikling af lungesygdomme og allergi – og lige så vigtigt, at nedsætte risikoen for udviklingen af hjertekarsygdomme, som disse partikler også er sat i forbindelse med.

Danske undersøgelser har vist, at voksne astmapatienter oftest får astmaanfald når de udsættes for ultrafine partikler – mens astmabørn får astmaanfald, når de udsættes for grove eller fine partikler.

De ultrafine partikler udvikles særligt i bilmotorer, hvorfor koncentrationen er særligt høj omkring hovedfærdselsårerne. Der er dog også en række kilder til dannelse af fine partikler i luften i vore boliger, og de vigtigste kilder er rygning og stearinlys. Desuden er afgasning fra byggematerialer også en hyppig årsag til frigivelse af partikler, der kan være yderst generende for astmatikere.

Konklusionen påpeger, at oksidativt stress – evt. som følge af indånding af forurenet luft – kan medføre en forøget risiko for luftvejssymptomer som ex. astma.

kilde:
miljø og sundhed supp. 2, 2003

Vinduerne – en god sladrehank

Vinduerne er en god sladrehank, når det gælder afsløring af rummenes luftfugtighed.

Er der dug på ruderne, når gardinerne trækkes fra om morgenen, er det et tegn på, at luftfugtigheden er for høj. Løsningen er udluftning. Det anbefales at skabe gennemtræk i boligen 10 minutter 2 gange dagligt. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan det være nødvendigt at anskaffe en affugter – eller endnu bedre at installere et ventilationsanlæg.

Er der sorte pletter på vinduesrammerne, er det et tegn på skimmelsvamp og så har luftfugtigheden været for høj alt for længe. Luft godt ud og hold vinduerne dugfri. Slib og mal vinduesrammerne så der ikke er skimmel.

Det er vigtigt at holde luftfugtigheden lav – dels for at undgå skimmelsvampe og dels for at nedsætte muligheden for at husstøvmider får alt for gode livsbetingelser.

I dagligdagen er det vigtigt at tillægge sig gode vaner, der kan nedbringe luftfugtigheden:

* Man bør i videst muligt omfang undgå at tørre tøj indendørs – en tørretumbler er et godt alternativ.
* Man bør tørre op efter bad eller brusebad, så vandet ikke står og fordamper.
* Man bør ved madlavning anvende emhætte og i videst muligt omfang anvende grydelåg.

Ønsker man mere præcist at måle luftfugtigheden i sin bolig skal man anskaffe sig et hygrometer.