Eksem
Atopisk eksem er ofte kronisk. Der er forskellige forløb, men sygdommen debuterer ofte i den tidlige barndom. Derefter kan man se, at sygdommen kan bedres i teenage-årene og i tyverne, for så igen at blusse op i voksenalderen. Eksem skifter mellem udbrud og roligere perioder uden udbrud og sådan varierer sygdommen løbende.
Det ses ofte, at personer med eksem også er plaget af høfeber og/eller astma.
Hos de fleste er sygdommen mild til moderat og lader sig kontrollere med hormoncremer. På verdensplan stiger antallet af børn, som både har allergi og eksem. Dette har øget interessen for at finde de bagvedliggende mekanismer for sygdommen.
Typiske kendetegn.
Kløe og rødme på typiske steder er den hyppigste manifestation af sygdommen. Desuden er eksem kedetegnet ved et kronisk forløb vekslende mellem gode perioder og og perioder med generende udbrud. Desuden er det sikkert at der enten i familien eller hos den enkelte person findes den såkaldte atopiske triade - at der er astma, høfeber og eksem - hos en eller flere familiemedlemmer.
Forløb.
Ofte ses et akut anfald af eksem. Dette medfører så rifter i huden p.g.a. intensiv kradsen. Dette kan blive en ond cirkel, hvor eksemet giver anledning til kradsen, som så igen giver mere eksem osv. Sygdommen i sig selv og den megen kradsen er desuden medvirkende til at huden bliver fortykket
Hos små børn findes eksem oftest i ansigtet, i hovedbunden og indvendig i bøjningerne på arme og ben. Hos større børn findes eksemet hyppigst i bøjningerne og dertil også rundt om øjnene - hos nogen i form af Morgans furer, hvor man tydeligt kan se ;quot;rynker;quot; rundt om øjnene. Dette er dog fortykninger i huden.
Generelt er eksem kendetegnet ved tør hud - man mener at det er hudens naturlige barrierefunktion, der er enten nedsat eller ødelagt. Huden er ikke i stand til at holde på fugtigheden. Et andet kendetegn er den ;quot;åbne hud;quot; - hos mennesker med eksem er der mange flere revner i huden end det ses på normal hud. Dette giver adgang for både allergener (og dermed forværring af eksemet) og infektioner, fordi huden er åben og fordi stafylokokker findes i et meget større antal på atopikeres hud end på rask hud.
Allergeners betydning for eksemet.
Det er velkendt, at fødevarer kan være en medvirkende årsag til, at man oplever en forværring i eksemet. De priktests der findes i dag kan give et ret godt indtryk af, hvilke fødevarer man er overfølsom overfor. Mælk, æg, soja, hvede og peanuts er blandt de hyppigste - peanut allergi er blevet hyppigere også i Danmark). Det anbefales, at man ammer børn, der er disponeret for allergi, så længe som muligt og min. 6 måneder. Det har vist sig, at det kan være med til at beskytte spædbørn mod at udvikle eksem. Det er endnu ikke dokumenteret, at den beskyttende virkning af amning rækker ud over småbarnsalderen.
De luftbårne allergener, såsom pollen og hustøvmider har også vist sig at kunne give eksem-reaktioner. Det er i dag muligt at udrede hvilke luftbåne allergener man særligt reagerer på.
Endelig har man fundet, at der er særligt mange stafylokkokker på en eksemhud. Dette kan forværre eksemet, da stafylokokkerne kan producere et toksin, der kan komplicere eksemet yderligere. Daglig sæbevask af huden kan holde bakterieantallet nede.
Behandling af eksem.
Den gængse behandling af eksem er hormoncremer. De findes i varierende styrker og sammensætninger og skal altid anvendes efter lægens forskrift. Derudover er der nu to ikke-hormoncremer på markedet - Elidel og Protopic. Disse produkter er nye i Danmark, og man har endnu ikke så mange erfaringer med brugen af dem.
Forebyggende er det, som nævnt, en god ide at holde huden ren med daglig sæbevask med en mild, uparfumeret sæbe. Derefter er det vigtigt at anvende rigelige mængder af lotion og cremer, der kan være med til at holde huden tæt og lukket og derved kompensere for hudens ødelagte barrierefunktion. Det er vigtigt at vælge cremer, der indeholder naturlige fedtstoffer.
Kilde: J Allergy Clin Immunol 2003;111:S560-70.