Alternativ behandling og allergi.
Læge Helge Holst Kjærsgård fra Slagelse advarer i et debatindlæg i Næstved Tidende 21.4.2001 allergikere mod ukritisk at efterleve kostråd fra alternative behandlere. H.Holst Kjærsgård omtaler i sit indlæg et råd, en alternativ behandler har givet i sin brevkasse i Næstved Tidende. Her anbefaler behandleren at give et barn med høfeber en kost rig på bønner, frø, nødder, linser og soya. H. Holst Kjærsgård advarer kraftigt mod at give pollenallergikere en sådan kost, idet han gør opmærksom på, at 50% af alle pollenallergikere har "krydsallergi" overfor en eller flere af disse fødemidler. Lægen kalder en sådan kost til en pollenallergiker for et katastrofalt og i værste fald livsfarligt eksperiment
Bynkepollensæsonen er i gang.
Husk, at har man pollenallergi, kan man også få symptomer ved at spise bestemte fødevarer. Det skyldes, at visse fødevarer "krydsreagerer" med pollen. Check hvilke fødevarer der krydsreagerer med bynkepollen
her.