Arkivet for ‘fødevareallergi’

Spor af mælk i mælkefri plantemargarine

onsdag, september 29th, 2010

Jeg troede næsten ikke mine egne øjne, da jeg læste, at et parti mælkefri plantemargarine fra COOP var trukket tilbage, da det indeholdt spor af – MÆLK! Nu ved jeg snart ikke, hvad man kan stole pĂĄ som forbruger. Vi har her at gøre med et produkt, der specifikt henvender sig, til folk, der skal/vil undgĂĄ mælk. Hvordan i alverden kan det sĂĄ gĂĄ til, at der undervejs i fremstillingen pĂĄ nogen mulig mĂĄde kan være en risiko for sammenblanding med andre produkter, der indeholder mælk.

Det er simpelt hen ikke godt nok. Det er under al kritik. Faktisk tror jeg ikke, at der findes en forklaring pĂĄ mælks tilstedeværelse i et erklæret mælkefrit produkt, der er god. Et mælkefrit produkt skal være 100 % mælkefrit – ALTID.

Det er slemt nok i forvejen at skulle leve med mælkeallergi, men når man ikke engang kan stole på, at produkter, der kaldes mælkefri, også er mælkefri, så er den virkelig gal.


Letbagt – mĂĄske en dyrekøbt erfaring

fredag, september 17th, 2010

I går var der en væmmelig historie i pressen. Amo har trukket en stribe af deres Letbagt-produkter tilbage, fordi flere forbrugere har fået alvorlige allergiske reaktioner efter at have spist bagværket. Det er lidt skræmmende.

For fødevareallergikere er det en gylden regel at have fuldt overblik over ingredienserne i al deres mad. Folk, der ikke tidligere har haft allergiske reaktioner pĂĄ mad, er naturligvis ikke altid helt sĂĄ obs pĂĄ, hvad de putter i munden. I hvert fald lader det til, at de personer, der er blevet syge af Amo’s produkter, ikke tidligere har haft problemer med fødevareallergi.

Et godt rĂĄd til alle mĂĄ være, at man skal kigge kritisk pĂĄ varedeklarationerne. StĂĄr der noget pĂĄ ingredienslisten, som man ikke ved, hvad er – er det muligvis en god ide at sætte varen tilbage pĂĄ hylden. Hjemmelavet mad er til hver en tid at foretrække, i hvert fald har man fuldt overblik over indholdet. Og lad mig i den forbindelse lufte min kæphest : Hvad der er godt for allergikere, er sĂĄmænd ogsĂĄ godt for alle andre.


Godt nĂĄr nogen forstĂĄr …

søndag, august 8th, 2010

Jeg har lige læst en rørende historie om en mælkeallergisk dreng, der skulle pĂĄ tur med sin SFO. Forældrene havde forberedt sig og givet lederen af SFO’en besked om hvilke is, deres dreng kunne tĂĄle, da der var planer om, at der skulle spises is pĂĄ turen.

Efter turen kunne drengen glædestrålende fortælle, at alle børnene havde fået samme slags is som ham. Endelig kunne den lille purk få en god oplevelse, hvor han ikke skulle være udenfor og spise noget andet end alle de andre børn.

SĂĄdan noget betyder altsĂĄ en hel masse for et barn. Hvor er det dejligt, nĂĄr der er nogen, der forstĂĄr det og helt pĂĄ eget initiativ handler derefter.

Hvis du vil læse hele historien, så er den lige her.


Det er trods alt blevet meget nemmere

tirsdag, august 3rd, 2010

Da jeg for mere end 25 ĂĄr siden fik konstateret fødevareallergi, var det meget sparsomt med alternative varer. Jeg kan huske, at jeg i et blad fra Astma-Allergi Forbundet læste, at man i helsekostbutikker kunne købe “risgalletter”. De var der, men de var svære at finde. Nu er der riskiks pĂĄ hylderne de fleste steder og endda i flere varianter. Desuden er riskiks blevet noget, alle og enhver spiser. De er ikke længere noget mærkeligt diæthalløj kun for fødevareallergikere.

I det hele taget er der kommet mange flere allergivenlige varer på hylderne. Før skulle man som minimum byen rundt for at få fat i de varer, man skulle bruge til at tilberede sin gluten- æg- eller mælkefri kost. Det har ændret sig meget til den positive side.


Lige noget for mig

mandag, juli 5th, 2010

Fornylig var jeg til det dejligste, romantiske kirkebryllup.

Efter vielsen var der reception. Det var lige noget for mig. Fester er ellers lidt af et forhindringsløb for mig pĂĄ grund af min fødevareallergi. Jeg er altid nødt til at medbringe egen forplejning – og det er altsĂĄ ikke altid lige sjovt at sidde der med sin madpakke, mens alle de andre gæster fĂĄr serveret festmad. Egentlig har det ikke ret meget med maden at gøre. Det er mere det der med at skille sig ud. Folk lægger jo mærke til, at man spiser noget andet end resten af selskabet, og det bliver næsten altid genstand for en eller anden grad af opmærksomhed. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg vil bare gerne have lov til at sidde hyggeligt og spise i al ubemærkethed som alle andre.

Til en reception derimod, er der ingen der lægger mærke til, om man ikke lige har det samme pĂĄ tallerkenen som alle andre. Man cirkulerer lidt og spiser lidt – eller lader være – som det nu passer. Til receptioner er der ogsĂĄ tit sat frugt frem pĂĄ bordet, og sĂĄ kan man jo være sĂĄ heldig, at man for en gangs skyld kan spise noget af det samme, som alle andre spiser.