Arkiv for november, 2009

Kontakteksem forĂĄrsaget af – steroidcreme

søndag, november 8th, 2009

For nogen tid siden bad jeg min hudlæge om at få en anden slags steroidcreme til mit eksem, da det virkede som om det, jeg plejer at bruge, ikke længere var så virksomt. Man plejer jo også at sige, at det er godt at skifte mærke af og til. Fornylig, da jeg havde en infektion, blev mit eksem ret aktivt, og jeg begyndte at bruge den nye steroidcreme. Imidlertid blev mit eksem ikke bedre. Tværtimod blev det mere og mere massivt og bredte sig dag for dag ud over min krop. De første dage troede jeg, at det var infektionen, der triggede eksemet. Det har jeg jo oplevet adskillige gange. Men selv efter infektionen var slået ned, forværredes eksemet. Jeg fik faktisk et eksemudbrud så slemt, som jeg ikke har oplevet i mange, mange år. Langt om længe fik jeg mistanke til den nye steroidcreme, og fik fat i en tube af den, jeg brugte tidligere. Og som ved et trylleslag vendte det hele til det bedre. Eksemet svandt dag for dag. Bagefter har jeg nærlæst indlægssedlen fra den uheldige creme, og der står faktisk, at cremen kan provokere eller forværre eksem. Og det skal jeg da også lige love for, at den kan. Det er da bare grotesk, at creme til behandling af eksem kan udløse eksem!


NĂĄr eksem fylder alt for meget

tirsdag, november 3rd, 2009

Som jeg skrev i mit indlæg i går, er mit eksem virkelig aktivt i øjeblikket. Jeg er i gang med de stærke steroidcremer, 10 dages kur med Dicillin og desuden en Zovir-kur, da jeg også har herpesudbrud ved næsen. Det er en ordentlig cocktail. Hele mit velbefindende er temmelig påvirket, og overskud og humør skraber bunden. Jeg har endda aflyst en aftale med min bedste veninde. Det var ellers en aftale om en hyggelig Københavnertur sammen. Og jeg havde sådan glædet mig til turen og ikke mindst til venindens selskab. Men så eskalerede eksemet helt vildt. Når det gør det, mister jeg både lyst og kræfter til at væres social. Jeg får bare lyst til at gemme mig herhjemme, indtil det hele klarer lidt op igen. Med så meget eksem, kan jeg knapt nok holde ud at have tøj på, og at sidde i varm vinterjakke i et menneskefyldt tog i timevis, det kan jeg slet ikke overskue. Jeg bruger alle mine ressourcer på at udholde kløen og lade være med at kradse. Eksem er virkelig et livsvilkår, der udfordrer mig både fysisk og psykisk. Udfordrer mig lige til kanten.


Eksem, eksem, eksem

mandag, november 2nd, 2009

Mit eksem er rigtig slemt for tiden. Jeg har eksem steder, hvor jeg ikke har haft det i mange ĂĄr. De angrebne omrĂĄder breder sig dag for dag. Ind imellem er jeg lige ved at gĂĄ i panik. SĂĄ mĂĄ jeg prøve at berolige mig selv med tanker om, at jeg jo har prøvet det her før – at det bliver bedre igen og bla bla bla. Faktum er, at det er en plage, der pĂĄvirker min livskvalitet utroligt meget. For at det ikke skal være løgn, har mit lillebitte barnebarn ogsĂĄ fĂĄet atopisk eksem. Det kan jeg næsten ikke bære. Igen mĂĄ jeg bare prøve at tale fornuft med mig selv. Det er jo trods alt ikke sikkert, at han skal bøvle med det hele livet eller i sĂĄ svær grad som tilfældet er med mig. Forsøger at tænke positivt, men føj hvor er det svært, nĂĄr man er fældet af et kæmpestort eksemudbrud.