Arkiv for juni, 2010

Spørgeskemaundersøgelser

tirsdag, juni 29th, 2010

For 6-7 år siden deltog jeg i en spørgeskemaundersøgelse, der handlede om atopisk eksem og livskvalitet.

For nogle dage siden fik jeg sĂĄ brev igen. Man ønskede at lave en opfølgende spørgeskemaundersøgelse. Jeg skulle bl.a. besvare spørgsmĂĄl om, hvordan jeg husker min livskvalitet og sværhedsgraden af eksemet for 6-7 ĂĄr siden. Hold da op – det er svært. Jeg granskede min hukommelse og gjorde mit bedste for at svare sĂĄ ærligt som muligt – og fik da ogsĂĄ udfyldt skemaet.

Det jeg egentlig vil sige med dette indlæg er, at jeg altid siger ja til at deltage i forskellige undersøgelser, der omhandler atopisk eksem. På den måde kan man jo nemlig bidrage til, at hudlæger og forskere skaffer ny viden om sygdommen og forhåbentlig også efterhånden udvikler nye og bedre behandlingsmuligheder. Samtidig får man tit selv ny indsigt i sin sygdom gennem deltagelse i diverse undersøgelser.


Ikke helt pĂĄ toppen

fredag, juni 25th, 2010

Jeg har lige læst, at meteorologerne forventer, at årets græspollensæson topper i denne weekend. Hvis det kommer til at passe, er vi mange pollenallergikere, der med stor sandsynlighed ikke vil være på toppen i weekenden. Måske vil vi snarere føle, at vi skraber bunden?

I hvert fald kan vi ikke rigtig ændre pĂĄ det – sĂĄ lad os fĂĄ det overstĂĄet.


Aldrig opgive hĂĄbet

torsdag, juni 24th, 2010

Jeg læste en spændende artikel på en netavis i går. Der stod, at nogle forskere fra Schweiz er i færd med at udvikle en allergivaccine. De foreløbige resultater er lovende.

Artiklen antydede nærmest, at vaccinen ville kunne kurerer flere forskellige allergier. Faktisk mente forskerne, at denne vidundevaccine ville kunne helbrede al allergi – mere eller mindre. Man antog, at vaccinen kunne være til rĂĄdighed for patienterne om 4-5 ĂĄr.

Artiklen fik sparket liv i min slumrende drøm om at prøve at opleve en tilværelse uden allergi.

Man har da før hørt noget lignende, som aldrig kom til at ske i virkeligheden.

Alligevel tillader jeg mig selv at drømme lidt. Jeg drømmer om, at forskerne har ret. Jeg drømmer om denne vidunderlige nye vaccine. Jeg drømmer om et liv uden allergien og alle dens begrænsninger og gener.

Man skal aldrig opgive hĂĄbet.


Pest eller kolera

tirsdag, juni 22nd, 2010

I dag er det rigtig dejligt vejr. Solskin og en lille smule vind. Helt perfekt vejr til at hænge vasketøj ud til tørre.

Der er jo bare den der græspollenallergi, der står i vejen. Man må forvente, at der kommer temmelig mange græspollen i luften i dag. Så for folk med græspollenallergi er det ikke nogen god ide at tørre tøjet ude i dag.

Det er heller ikke nogen god ide at tørre tøjet indendørs, for det er ikke godt for indeklimaet. SĂĄ er der kun den mulighed at bruge tørretumbleren – og det er ikke godt hverken for miljøet eller pengepungen.

SĂĄ hvad vælger man lige – pest eller kolera?


Efter regnen

mandag, juni 21st, 2010

Jeg skal da lige love for, at det var regnvejr i aftes.

Det skal jeg være den sidste til at beklage mig over. I pollensæsonen er jeg stor tilhænger af regnvejr. Bare tanken om, at regnen vasker pollen ud af luften, gør mig glad.

Her til morgen har jeg været ude at nyde den rene friske luft. Græsset er stadig dyngvådt efter regnen og har ikke mange chancer for at genere nogen med pollen. Det er bare om at nyde det, så længe det varer.

SĂĄ gĂĄ endelig ud og nyd den friske luft og det dejlige vejr – lige nu –  hvis du har græspollenallergi. Lige nu er luften ren og frisk – vist nok i det meste af landet.


Der er ikke noget der er sĂĄ galt, at det ikke er godt for noget

lørdag, juni 19th, 2010

Pollenallergi er der ikke meget godt at sige om.

Anderledes er det med antihistaminer. De er altsĂĄ gode at have i baghĂĄnden. For mit vedkommende er det sĂĄdan, at antihistaminerne fjerner hovedparten af symptomerne pĂĄ min græspollenallergi. Det er i sig selv meget værd. Men der er en ekstra lille bonus – nĂĄr jeg tager mine antihistaminer, kan jeg nemlig tĂĄle at drikke et lille glas Asti ved festlige lejligheder.

Jeg tager antihistaminer i hele græspollensæsonen. Græspollensæsonen er samtidig sæson for fester. Det kunne jo ikke passe bedre.

I dag har jeg været til havefest – og hvor det dejligt at kunne sige ja tak til det der dejlige, lille glas Asti. Jeg nød det med andagt.


Min følgesvend

onsdag, juni 16th, 2010

SĂĄ er den her igen – min “gode” gamle græspollenallergi. Min trofaste følgesvend igennem næsten alle mit livs somre.

Heldigvis har jeg ogsĂĄ en anden trofast følgesvend – mine gode, effektive antihistaminer.

Det har taget nogle sæsoner at finde frem til de tabletter, der virker bedst for mig. Men jeg har fundet dem, og går ikke en pollensæson i møde uden at have dem på lager.

Uden dem ville pollenallergien være meget, meget værre!


Regnvejr – YES!

torsdag, juni 10th, 2010

Der skal da nok være en del, der ikke er helt vildt glade for, at det er regnvejr igen. Jeg er ikke med i det kor.

Jeg er meget tilfreds med regnen. Den sørger nemlig for, at det heller ikke bliver i dag, græspollentallet eksploderer. Det gør det jo pĂĄ et tidspunkt. Det ved jeg godt. For min skyld kan det bare godt vente – sĂĄ længe som overhovedet muligt!


SĂĄ skal vi til det igen …

onsdag, juni 2nd, 2010

Sæsonens første græspollen blev registreret i går. I dag vasker jeg en masse tøj og nyder at kunne tørre det udendørs på tørresnoren. Nu er det nemlig et spørgsmål om meget få dage, før græspollenkoncentrationen i luften gør det til en rigtig dårlig ide. Så det er bare med at nyde det, mens man kan. Jeg har været på apoteket efter antihistaminer, så jeg er sikker på, at de er klar, når symptomerne sætter ind.