Arkiv for juli, 2010

Nu prøver jeg …

mandag, juli 26th, 2010

Når græspollentallet er under 10 nogle dage i træk, plejer jeg at kunne undvære antihistaminer.

De sidste par dage har det magiske tal være encifret, sĂĄ mon ikke det er ved at være tid til at slippe tabletterne for denne sæson. Jeg prøver – og hĂĄber det gĂĄr fint.


Tørresnoren …

fredag, juli 23rd, 2010

Nu må den græspollensæson sådan set godt snart takke helt og holdent af.

Mine tørresnore udenfor trænger snart til at blive taget i brug igen. Jeg længes i hvert fald efter tøj, der er tørret ude i sol og vind. Så snart de sidste græspollen er ude af vagten, hænger jeg det nyvaskede tøj til tørre ude i den friske luft.

Jeg glæder mig allerede.


Endelig

onsdag, juli 21st, 2010

Det gĂĄr rask nedad for græspollentallet nu. Det er vi temmelig mange, der er ret sĂĄ glade for. Jeg er i hvert fald super glad for det – nu varer det ikke længe, før jeg og andre græspollenallergikere uden forbehold kan nyde sommervejret og friluftslivet. Skønt!


Det havde jeg ikke set komme

mandag, juli 19th, 2010

Forleden aften var jeg barnepige til mit barnebarn. Jeg passede ham hjemme i min søn og svigerdatters hus. Det gik fint, og vi hyggede os vældigt.

Ud på aftenen begyndte min hud at klø. Det kunne jeg ikke forstå, for mit eksem var faktisk fuldstændig i ro og pænere end længe. Da jeg kom hjem, var kløen blevet meget intens og jeg bestemte mig for at tage et køligt brusebad og efterfølgende smøre huden godt ind i fugtighedscreme for at stilne kløen. Det hjalp bare ikke. Derimod begyndte noget af eksemet at vædske og var ildrødt.

Jeg måtte have fat i en tube steroidcreme, der er en del stærkere end den, jeg normalt bruger. Dagen efter smurte jeg de ildrøde plamager med steroid tre gange og regner med at gøre det et par dage mere, før jeg forhåbentlig kan trappe ned både med styrken på cremen og antallet af daglige påsmøringer.

Jeg ved ikke, hvad der provokerede det akutte udbrud frem. Jeg havde ikke spist noget, jeg ikke kan tåle og heller ikke været i kontakt med pelsdyr eller tobaksrøg, som ellers kan provokere min hud meget. Jeg er lidt på bar bund.

Uanset hvorfor det det kom, sĂĄ var/er det meget generende – jeg glæder mig til det falder helt til ro.


Hvor er det skønt

lørdag, juli 17th, 2010

Tit handler mine indlæg her på bloggen om alle de trælse ting, jeg oplever med min allergi og mit eksem.

I dag skal der andre boller pĂĄ suppen – i dag handler mit indlæg om noget positiv, noget glædeligt og ligefrem skønt.

Der er blevet sĂĄ dejligt at gĂĄ ud til fester. Ja, ja, jeg skal stadig have min egen mad med og alt det der. MEN – rygeloven har været en kæmpe gevinst for allergikere som mig. Før i tiden var jeg altid den første, der forlod en fest, fordi jeg ikke kunne klare tobakstĂĄgerne. Ikke nok med at jeg var den første, der gik hjem  – jeg skulle ogsĂĄ hjem i bad, for ellers ville mit eksem blive helt vildt pĂĄ grund af alle de partikler fra tobaksrøgen, der sad og irriterede huden. Ok – det lugtede jo ogsĂĄ fælt bĂĄde pĂĄ huden og i hĂĄr og tøj, sĂĄ et bad efter hjemkomsten var en nødvendighed, ligesom mit festskrud røg direkte i vaskemaskinen. Det var altsĂĄ ikke altid særlig fedt at skulle under bruseren klokken langt ud pĂĄ natten. Men der var bare ikke nogen vej udenom.

Nu kan jeg gå til fester uden at døje med andre folks tobaksrøg. Rygning foregår jo de allerfleste steder udendørs nu om dage. Og hold da helt fest hvor er det bare herligt! Super!


Kæledyr på plejehjem

torsdag, juli 15th, 2010

Jeg har hørt i radioen, at flere og flere plejehjem anskaffer sig en kat eller hund. Dyrene skulle efter sigende være til stor glæde for plejehjemsbeboerne. Det kan jeg da også sagtens forstå. Hvis man har været en dyreven hele livet, er det da klart, at man også på sine gamle dage vil have glæde af at have kæledyr omkring sig.

Set fra en dyrehĂĄrsallergikers synspunkt er det bare ikke særlig rart at tænke pĂĄ. Tænk engang – hele livet har været et forhindringsløb, hvor man skulle undgĂĄ nærkontakt med pelsdyr. Man har mĂĄske været nødt til at undgĂĄ at besøge bĂĄde venner og nær familie pĂĄ grund af allergi overfor deres kæledyr.

NĂĄr sĂĄ man bliver gammel og fĂĄr brug for pleje, sĂĄ er der saftsuseme ogsĂĄ dyr pĂĄ plejehjemmet. Jamen sĂĄ har man da et double-trouble.

Jeg kan ikke tĂĄle pelsdyr – sĂĄ jeg mĂĄ bare satse pĂĄ at holde mig frisk, sĂĄ jeg kan slippe for plejehjemmet.


Mon ikke man tør tro …

onsdag, juli 14th, 2010

Endelig ser det ud til, at græspollensæsonen har kulmineret. Jeg vover i hver fald at tro, at det værste må være overstået for denne gang.

Regnen har fĂĄet skyllet en masse pollen ud af luften, og jeg tvivler pĂĄ, at pollentallet for græs kommer helt til tops mere i denne sæson. Det ser ud til, at vejret de kommende dage er pĂĄ græspollenallergikernes side – ganske vist bliver det varmt – men der kommer regnbyger med jævne mellemrum. I hvert fald, hvis vejrudsigterne holder stik.

Så lad os krydse fingre for at vejrudsigten holder, og græspollenltallet dermed de kommende dage og uger vil tegne en nedadgående kurve.


Hedebølge og eksem

mandag, juli 12th, 2010

De fleste med eksem vil nok være enige med mig i, at varme pĂĄvirker eksemet negativt. Sved og varme er den rene gift for eksemhud. Huden koger op, det klør og eksemet blomstrer. Man kradser sig – det fĂĄr huden til at klø endnu mere- sĂĄ kradser man sig endnu mere, hvilket fĂĄr huden til at klø endnu mere, sĂĄ man kradser endnu mere, hvilket medfører …

Det er en virkelig dĂĄrlig cirkel.

Har man eksem, er det bedste råd her i varmen at gøre sit yderste for at undgå at svede for meget. Det betyder meget. Let og løst  bomuldstøj, der ikke strammer nogen steder. Kølige brusebade. Indsmøring med en ikke for fed fugtighedscreme. Skygge frem for sol. Sådan fungerer det bedst for mig.


Kæledyr med på hospital

tirsdag, juli 6th, 2010

I dag har jeg oplevet noget, som man skulle tro ikke kunne forekomme.

Jeg var til kontrol pĂĄ Medicinsk Ambulatorium pĂĄ det lokale sygehus. I venteværelset sad en masse mennesker – bl.a. en ældre kvinde, der havde to halvstore piger med sig. Da kvinden blev kaldt ind til lægen, passerede hun mig sammen med de to piger. Den ene pige bar med stor varsomhed en slags polstret taske, der mindede lidt om en lille babylift.

Da de tre kom ud fra lægen passerede de mig igen, og denne gang kunne jeg kigge ind i tasken, pigen bar på. Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg så, at der var en kanin i tasken. En spillevende kanin.

Jeg er simpelthen sĂĄ forarget. Tænk at medbringe kæledyr pĂĄ et hospital – i et ambulatorium, hvor der sidder en masse syge mennesker heriblandt astmatikere og allergikere. Jeg blev faktisk rasende.

Desværre er tiden, man har til rådighed til samtale med lægen, yderst begrænset, så jeg valgte at nøjes med at tale med ham om min sygdom. Men indvendig var jeg ved at koge over af raseri over, at allergikere selv på et medicinsk ambulatorium kan blive udsat for dyrehår. Det er ikke i orden.


Lige noget for mig

mandag, juli 5th, 2010

Fornylig var jeg til det dejligste, romantiske kirkebryllup.

Efter vielsen var der reception. Det var lige noget for mig. Fester er ellers lidt af et forhindringsløb for mig pĂĄ grund af min fødevareallergi. Jeg er altid nødt til at medbringe egen forplejning – og det er altsĂĄ ikke altid lige sjovt at sidde der med sin madpakke, mens alle de andre gæster fĂĄr serveret festmad. Egentlig har det ikke ret meget med maden at gøre. Det er mere det der med at skille sig ud. Folk lægger jo mærke til, at man spiser noget andet end resten af selskabet, og det bliver næsten altid genstand for en eller anden grad af opmærksomhed. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg vil bare gerne have lov til at sidde hyggeligt og spise i al ubemærkethed som alle andre.

Til en reception derimod, er der ingen der lægger mærke til, om man ikke lige har det samme pĂĄ tallerkenen som alle andre. Man cirkulerer lidt og spiser lidt – eller lader være – som det nu passer. Til receptioner er der ogsĂĄ tit sat frugt frem pĂĄ bordet, og sĂĄ kan man jo være sĂĄ heldig, at man for en gangs skyld kan spise noget af det samme, som alle andre spiser.