Arkiv for november, 2010

Skru op

fredag, november 26th, 2010

Vi fĂĄr hele tiden at vide, at vi skal skrue ned. AltsĂĄ for elforbruget, CO2 udledningen, benzinforbruget, radiatoren og for vasketemperaturen i vaskemaskinen.
Jeg er sĂĄdan set helt enig. I det meste. Vi kan sagtens skrue ned.
Der er bare en ting, vi skal være forsigtige med at skrue ned for. Og det er netop vasketemperaturen i vaskemaskinen. Hvis vi vasker ved lave temperaturer, får vi ikke dræbt bakterier, svampe og husstøvmider i tøjet.
Har man eksem, er det vigtigt at få tøjet vasket ordentligt fri for bakterier og svampe, så mani undgår infektion i huden. Og har man astma eller allergi, er det vigtigt at dyner, puder, sovedyr og sengelinned vaskes varmt nok til, at husstøvmiderne dør.
Normalt er anbefalingen, at det er nok at indstille vaskemnaskinen på 60 grader, hvis man vil vaske tøjet ordentligt rent.
Nu viser en test desværre bare, at kun en eneste ud af 37 testede vaskemaskinen når en vasketemperatur på over 55 grader, når den indstilles på 60 grader. En af maskinerne nåede kun op på 42,8 grader.
Hvad gør man så, hvis hvis man ønsker at vaske sit tøj ordentligt rent for bakterier, svampe og allergener?
Jeg har tænkt mig at skrue op – at indstille maskinen pĂĄ 75 grader, hvor jeg ønsker en vasketemperatur pĂĄ 60!


Menneskets bedste ven

onsdag, november 10th, 2010

Mange dyrehårsallergikere har problemer med at holde den tætte kontakt til deres nære familiemedlemmer, fordi familien holder kæledyr i hjemmet.

Det kan være svært for dyrevenner at forstå, at deres højt elskede hund eller kat kan være et problem. Men en hårdt ramt dyrehårsallergiker kan faktisk få et livstruende allergisk anfald af at være i stue med kæledyrene.

Allergikeren på sin side forstår ikke, at familien vælger at have hund eller kat til trods for, at han/hun, som er et nært familiemedlem, bliver syg af deres kæledyr og derfor måske helt er nødt til at holde op med at besøge dem i deres hjem.

Det er et rigtig stort dilemma i mange familier og årsag til sårede følelser, vrede, sorg og konflikt. Selvfølgelig skal sagen ses fra begge sider.

Der kan siges rigtig meget om denne problemstilling. Min holdning er helt enkel: Mennesket bedste ven er ikke – som mange ellers pĂĄstĂĄr – hunden. Nej – menneskets bedste ven er familien.