Arkiv for februar, 2011

Lidt endnu

fredag, februar 11th, 2011

Nu vender vintervejret tilbage med mere sne, frost og kulde.
Det gør ikke spor efter min mening. For det vinterlige vejr udsætter tidspunktet for starten på årets pollensæson.
Og jeg vil altså hellere snøfte lidt, fordi jeg er kold om næsen, end jeg vil tage livtag med min pollenallergi. Der er ingen, der skal høre mig klage over en lang og kold vinter.


Tænk hvis …

tirsdag, februar 8th, 2011

Tænk hvis der fandtes en restaurant, hvor man kunne sætte sig til bords, bestille mad og spise helt uden problemer eller angst og bæven. Også selv om man er allergisk overfor mælk, æg, nødder, soja og/eller alt muligt andet.
Tænk hvis det fandtes bare ét eneste spisested, hvor kokken kunne lave mad til alle uanset allergier eller andre forhold, der kræver diæt eller i hvert fald en anden kost end den mest gængse.
Jeg ville være stamgæst sådan et sted.
Men sådan et sted findes mig bekendt ikke. Så jeg bliver bare ved med at drømme.


Kontakt

lørdag, februar 5th, 2011

Jeg har sorteret nogle papirer og fandt i den forbindelse min ældste drengs første kontaktbog fra skolen.
Bogen indeholdt beskeder mellem skole og hjem fra min søns første fire skoleår.
Hovedparten af beskederne handlede om hans astma, eksem og allergi på den ene eller den anden måde. Beskeder om fravær, om lægebesøg, om medicin og om forskellige særlige hensyn.
Et tydeligt vidnesbyrd om hvor meget astma, eksem og allergi kan fylde i et menneskes hverdag.


Hver ĂĄrstid sin plage

torsdag, februar 3rd, 2011

Lige i øjeblikket er jeg meget generet af røg fra naboens brændeovn. Røgen slår ned  i vores have og kan lugtes i hele huset. Ikke særlig rart. Desuden betyder røgen, at det er helt umuligt at tørre tøj ude i vinterhalvåret, da det kommer til at STINKE af røg.

Jeg glæder mig, til fyringssæsonen er overstået.

Men når fyringssæsonen ender, er det jo fordi, det er blevet forår og mildt i vejret.

Når det bliver forår kommer pollensæsonen. Og så siger jeg goddag igen til min pollenallergi.

De mange pollen i luften gør det umuligt at tørre tøj udendørs – tøjet bliver jo fyldt med pollen.

Når pollensæsonen er ovre, er det blevet efterår igen.

Og med efteråret følger køligt vejr, og naboen fyrer op i brændeovnen.

Godt, at jeg i hvert fald har en tørretumbler!