Arkiv for oktober, 2012

Vind en ny, allergivenlig hovedpude

torsdag, oktober 25th, 2012

Jeg har fået mulighed for at dele gaver ud. To af jer, der læser bloggen her, kan vinde hver en allergivenlig hovedpude.

Hovedpuden hedder SleepAngel og er fremstillet sĂĄdan, at støvmider, virus og bakterier ikke kan trænge ind i puden. Der ligger prisvindende teknologi bag udviklingen af puden, der selv om den er uigennemtrængelig for mider, snavs og bakterier udefra, stadig kan “ĂĄnde” via et filter.

Puden blev oprindeligt udviklet til brug på hospitaler for at hindre smittespredning. Senere er puden også blevet populær på hoteller rundt omkring i verden.

Nu er SleepAngel  også blevet tilgængelig for den almindelige forbruger. Den forhandles hos JYSK og koster 699 kr.

Hvis du har lyst til at vinde en af de allergivenlige SleepAngel hovedpuder, skal du bare skrive en kommentar til dette indlæg. Du skal huske at opgive din mailadresse, så jeg kan kontakte dig, hvis du bliver en af de heldige vindere.

Alle, der har skrevet en kommentar inden lørdag d. 3. november, deltager i lodtrækningen.


Sæson for røg i luften

onsdag, oktober 24th, 2012

Nu hvor vejret bliver køligere, må vi nok forberede os på, at luften snart bliver tyk af røg fra brændeovne.

Røgen fra brændeovne er indiskutabelt et problem for mange. Især astmatikere og allergikere kan have svært ved at tåle denne luftforurening, men røgen er jo også sundhedsskadelig for alle andre.

Jeg håber på, at der snart kommer skærpede regler på området. Der burde være helt klare regler for, hvor mange skadelige partikler man må have lov til at forgifte sine omgivelser med. Og det burde være myndighederne, der sørgede for, at reglerne blev overholdt. Som det er nu, giver forureningen fra brændeovnsrøg tit anledning til nabostridigheder, fordi mange selv er nødt til at tage problemet op med naboen, hvis de generes af røg fra hans/hendes brændeovn. Ærgerligt double trouble!

Jeg tænker på, om ikke det var en oplagt opgave for skorstensfejeren at vejlede folk om, hvordan de fyrer korrekt i deres brændeovn og give myndighederne besked om hvor, der på trods af vejledning stadig forurenes for meget. I nogle tilfælde skyldes forureningen ikke forkert fyring men en skorsten, der ikke er dimensioneret rigtigt. Det burde da være en oplagt opgave for skorstensfejeren at give både husejer og relevante myndigheder besked om den slags.


Jeg tester i øjeblikket …

tirsdag, oktober 23rd, 2012

Jeg har de senste ca. ti dage testet Carbamid creme 10% fra Faaborg Løve Produkter/ Faaborg Pharma.

Jeg har primært brugt cremen pĂĄ mine tørre hænder, men ogsĂĄ af og til pĂĄ fødderne. Jeg er meget tilfreds med cremen, den er let at smøre ind og efterlader ikke en fedtet hinde pĂĄ huden – sĂĄ selv om man lige har smurt hænder, behøver man ikke at være bange  for at sætte fedtede fingeraftryk pĂĄ alt, hvad man rører ved. Jeg synes, at cremen er rigtig god til tør hud. Faktisk er huden pĂĄ mine hænder bedret, mens jeg har brugt Carbamid cremen – huden er ikke sĂĄ tør og revnet, som før jeg begyndte testen af cremen.

Jeg ved, at nogle mennesker med sart hud og eksem oplever svie i huden, hvis de bruger cremer med indhold af carbamid. Det har jeg ikke selv været ude for, men det kan altså forekomme.

Carbamid creme fra Faaborg Pharma er meget drøj i brug. Cremen er fri for parfume, parabener og farvestoffer. Cremen forhandles bl.a. på apoteket og via Faaborg Pharmas egen webshop.


Jeg tester gerne …

tirsdag, oktober 16th, 2012

Jeg er altid pĂĄ udkig efter gode, plejende cremer til min tørre eksemhud. Det er lidt forskelligt, hvad jeg bruger – alt efter min huds tilstand, ĂĄrstid og hvad der dukker op af nye cremer, der mĂĄ prøves. I det hele taget er det godt at skifte lidt fra tid til anden, sĂĄ huden ikke bliver udsat for de samme creme-indholdsstoffer hele tiden.

Jeg har netop fĂĄet en pakke med posten i dag med nogle forskellige cremer, jeg skal teste.

Så hold øje med bloggen i den kommende tid og se, hvad jeg synes om de cremer, jeg prøver.


Det var næsten lykkedes mig at glemme det …

lørdag, oktober 13th, 2012

Jeg skal da lige love for, at det er blevet efterår. Det er en årstid, jeg holder meget  af, men det gør min hud vist ikke.

I hvert fald er mit eksem, som absolut har været til at leve med hele sommeren, desværre i fuld gang med at gøre opmærksom på sig selv. På den virkelig negative og uønskede måde. Det var ellers næsten lykkedes mig at fortrænge, hvor irriterende, generende og indgribende det er i hverdagen.

I stedet for at blive i dĂĄrligt humør over, at eksemet er pĂĄ vej tilbage for fuld udblæsning, mĂĄ jeg prøve at blive ved med at glæde mig over, at det faktisk har været næsten helt i ro i mĂĄnedsvis. Det har trods alt betydet, at det har været begrænset, hvor meget steroidcreme jeg har brugt i en længere periode. Huden har fĂĄet ro til at blive genopbygget. Pausen fra hormoncremerne har desuden den gode sidegevinst, at cremerne virker mere effektivt, nĂĄr de mĂĄ i brug igen – det er i hvert fald min erfaring.

Der er nok ikke andet at gøre end at acceptere at eksemet er tilbage og sige : Hej igen du gamle følgesvend – du fĂĄr kamp til stregen!

Jeg giver mit eksem kamp til stregen ved at gøre alt, hvad jeg kan for at passe og pleje min hud og i det hele taget leve så sundt og regelmæssigt som muligt, så kroppen har de bedste betingelser for at holde eksem og anden dårligdom i skak.


Nu bliver luften – og huden – mere tør

torsdag, oktober 11th, 2012

Nu, hvor det bliver koldere, bliver luften mere tør. Det samme gør huden. Så nu er det måske tid til at skifte til en lidt federe creme, hvis man har eksem.

Nogen kan sagtens klare at bruge en meget fed creme pĂĄ huden, andre kan ikke. Jeg hører selv til dem, der kommer til at klø, hvis jeg smører min hud med en alt for fed creme. Alligevel har jeg altid en fed creme  – som regel Locobase Repair – i huset. Den er fantastisk god til revner i huden. Min hud pĂĄ hænder og fødder revner i vinterhalvĂĄret.

Jeg får dybe revner på fingerspidserne, på knoerne, ved håndleddene, og også på tæerne, hælene og under fødderne. Faktisk opstår de dybe revner overalt på hænder og fødder. De kommer lige ud af det blå. Pludselig er huden revnet og bløder. Det er træls, for det gør altså nas. Men jeg smører godt med Locobase Repair, det hjælper noget. På de dybeste revner plejer jeg at lægge et helt lag af den fede creme og så dække med et plaster i hvert fald om natten. På hænderne duer det ikke med plaster om dagen, så skal det skiftes, hver gang man vasker hænder, det bliver for bøvlet, synes jeg.