Arkiv for juli, 2013

Atopisk eksem og digitale fingeraftryk

onsdag, juli 10th, 2013

Jeg fik taget fingeraftryk i gĂĄr. Digitale fingeraftryk.

Jeg er ikke under mistanke for noget, jeg skal bare have fornyet mit pas.

Det skulle vise sig, at det ikke var så let en sag for mig at afgive mine fingeraftryk. Scanneren kunne ikke lave et tilfredsstillende aftryk, så processen blev gentaget og gentaget. Hver gang med  samme nedslående resultat. Jeg spurte bibliotekaren, som jo nu også har borgerservicekasketten på, om vanskelighederne eventuelt kunne skyldes, at jeg på grund af eksem smører mine hænder ind i creme i en uendelighed. Det kunne det måske nok. Så jeg sprittede hænderne af, og scanneren blev tørret af. Det hjalp slet ikke. Andre af mine fingre blev forsøgt scannet. Stadigvæk var resultatet ikke godt nok.

Bibliotekaren spurgte en kollega til råds. Ikke noget at hente der. Til sidst blev vi enige om, at vi jo ikke kunne trylle nogen af os, så det måtte være, som det var. Fingeraftrykkene var så gode, som de i dette tilfælde kunne blive.

Det kostede 26 kroner at få lavet de digitale fingeraftryk, og selv om mine aftryk altså ikke blev så vellykkede, så fik jeg da noget for pengene alligevel. Noget sjov. Vi – bibliotekaren og jeg – morede os nemlig temmelig meget under seancen. Jeg jokede bl.a. med, at jeg måske skulle slå ind på en kriminel løbebane, nu hvor mine fingeraftryk alligevel var så svære at få hold på.

Spøg til side – nu håber jeg  bare, at mine fingeraftryk trods alt er gode nok til, at jeg kan få mit pas fornyet.

Jeg formoder, at problemerne med at scanne mine fingeraftryk kan skyldes mit atopiske eksem og de hudforandringer, det medfører, men jeg ved det ikke med sikkerhed.