Gode rĂĄd er dyre

Jeg ved, at jeg har været inde på det før. Der der med katte. Katte, der ikke er éns egne, men alligevel opfører sig, som om de ejer hele matriklen. Katte der tisser op ad døre og ned ad stolper. Katte der besørger i blomsterbede og urtehave. Og værst af alt: katte man er smask-allergisk overfor.

I øjeblikket har vi en meget lidt flatterende, hjmmekonstrueret beskyttelsesanordning, der skærmer aftrækket fra vores tørretumbler. Konstruktionen består bl.a. af tagsten og tjener altså som beskyttelse mod katte og ikke mindst kattetis. Det virker, men ser herrens ud.

Da kattene så ikke længere kan tisse på tumbleraftrækket i væggen, har de kastet deres kærlighed på et lille rundt bed i haven. Et lille stykke jord med et lille, spinkelt nyplantet æbletræ i midten. Det stykke jord er åbenbart blevet udnævnt til uofficielt kattetoilet. Og her nøjes kattene ikke med bare at tisse. Føj, hvor er det ulækkert. Det stinker. Det er ikke rart at komme i nærkontakt med efterladenskaberne.

For os er det ikke bare et ulækkert problem, men et rigtig kedeligt double-trouble. Vi har nemlig kraftig allergi overfor kat i vores husstand, så det er altså et reelt problem med alle disse katteallergener. Men hvad i alverden gør man? Hvordan gør man sin have, indkørsel og carport til uinteressante områder set med skrå katteøjne? Gode og effektive råd modtages med kyshånd!


Tags: , , ,

Kommenter